torsdag den 18. august 2011

Mangler liiige en knap


Ja jeg mangler faktisk 2 knapper for at færdig-gøre dette strikke-etui (og jeg ved lige præcis hvilke to knapper det skal være...).

Denne gang fik jeg stofferne tilsendt og skulle fremtrylle et etui, der gerne måtte være enkelt i udtrykket og med modtagerens yndlings-citat.


Der var forskellige fine retro-stoffer at vælge imellem, men jeg valgte dette fine lilla blomstrede stof....måske skyldes det min egen hang til farven grøn (faktisk kan jeg ikke fordrage farven lilla, men synes at arbejde meget i dén farve for tiden ;D)

Denne gang har jeg lavet plads til mønsteret ved at sy en lomme på etuiets bagside.


Og lommen til strømpepindene er blevet til en anderledes lomme med kanaler....



Og her kommer så et KÆMPE RÅB OM HJÆLP!

Når jeg syr bånd på etuierne, så er det lige som om, at de trækker stoffet ind ad....se lige billedet. Da jeg gjorde klar til sammensyningen, var både forside og bagside vinkelrette og i samme mål. MEN når jeg så vender etuiet, bliver det skævt....og på billedet her ser det da også vildt skævt ud. Jeg er selvfølgelig klar over at jeg presser citronen ved at have så mange lag stof (det vil naturligvis give et pres på stoffet)....og det er ikke fordi jeg ikke gider sy skråbånd på....nej jeg elsker faktisk skråbånd, men det ville jeg altså ikke bruge til dette etui. Hmmm er der nogen i blogland, der har et godt sy-tip? Overvejer selv at lege med mønsterkonstruktionen.


Yderst til højre skal der placeres en knap og det er ikke fordi jeg har syet citat-båndet forkert på!

2 kommentarer:

  1. Uh. Hvad skal du have for sådan et etui? :)

    SvarSlet
  2. Er det ikke muligt at sy båndene på stoffet INDEN mønsterdelen klippes ud, - eventuelt klippe mønsterdelen rigelig stor, sy bånd på og derefter klippe nøjagtig ud. Derved burde man kunne undgå at det trækker. - Bare et forslag.

    SvarSlet