Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

mandag den 8. november 2021

Sy selv en skjuler i læderpap


Jeg har syet sådan en lille skjuler/pose i læderpap og dekoreret den med de hæklede kristtorneblade. Inde i skjuleren er der et glas (fra Svansø pizza topping eller frysetørret hindbær.....to ting vi bruger meget af herhjemme ;-) )  

Den lille skjuler kan bruges til at lave en dekoration i, eller du kan fylde den med sukkerstokke eller som jeg selv gør til jul, nemlig fylder den med de lange kertelys (og nogen gange med de lange juletræslys) 

Vil du selv sy skjuleren, så kan du finde en video-vejledning på YouTube lige HER 

 Skjuleren her i læderpap kan jo også dekoreres med påskepynt/fjer eller blot et bånd. En nem og sød lille værtindegave eller til dig selv.

tirsdag den 16. juni 2015

Genbrugsbroderi og hækling


...blev en kombination, som jeg oprindeligt ikke havde forestillet mig :-)

(kan ikke huske om jeg har vist disse gamle billeder tidligere?)


Men min tidligere nabo havde nogle broderier, som hendes far havde broderet og hun ønskede sig et hækle-etui, hvor dette broderi blev udnyttet.

Det var en udfordring, både materiale- og motiv-mæssigt, men det lykkedes alligevel :-)


Min eneste ærgelse i dette projekt, er at jeg ikke lige tog højde for, at sømrummet selvfølgelig ville blive tydeligt, når broderiet blev kombineret med en tynd hør......dum fejl, men min nabo tog det ikke så tungt :-)


tirsdag den 8. april 2014

Blot i blåt

....vittig overskrift ikke?
(eller er det mon influenza'en, der påvirker min dømmekraft?)



Min nabo har igen været i gang med at kigge gamle broderier igennem og spurgte om jeg ville lave noget til hendes mor i disse gamle broderie? En notesbog kan alle jo bruge og da jeg så broderierne vidste jeg lige præcis hvad jeg ville og hvordan det skulle se ud. Min nabo fik ikke mulighed for at komme med bidrag ;D, for visionen var så klar ;D ;D ;D Heldigvis blev hun meget tilfreds.


Hver en broderi-rest blev udnyttet.

Jeg fulgte denne DIY....næsten ;)


Det hele blev holdt tone i tone 
...lige som jeg godt kan li det :-)



mandag den 7. april 2014

Et personligt etui

....blev syet for en del tid siden
(inden influenza'en fik fat)
og jeg flashede den kort her på bloggen.


Hækle-etuiet er syet af en gammel klokkestreng med navn og dato på modtageren. Jeg valgte at sætte datoen forrest pga. motiverne, men også pga. farverne. Min nabo havde valgt tekstilerne og jeg synes, at hendes valg fungerer rigtig fint.


Inden i etuiet fortsatte jeg med patchwork-udtrykket....da resten af dåbsmotivet skulle med OG der var ikke stof nok til en ensfarvet lomme ;D

tirsdag den 11. februar 2014

Lidt forårs-stemning

...er der på dette hækle-etui, 
som jeg har syet til min kære veninde, Marthe.



Jeg har vist den på bloggen tidligere....tror jeg nok....men da jeg kiggede billederne igennem til dagens indlæg, faldt jeg over dette billede (om end ekstremt dårligt fotograferet) og fik lyst til at vise det igen :)

Lysten til at lege med gamle broderier dukkede op og jeg ville ønske at migrænen, der plager mig i dag, ville forsvinde straks, så jeg kan sidde lidt ved symaskinen........naivt eftersom min migræne-medicin ikke er helt så effektiv længere og med medfølgende kvalme er infam......spiser nok ikke med på chokoladekagen, som jeg har lovet sønnen vi skal hygge os med i eftermiddag.

søndag den 20. oktober 2013

Tasken skal snart pakkes....

...med garn
til Kreative Dage i Fredericia


Jeg skal hjælpe min søde veninde på hendes stand og lave workshops (mere info kommer senere). Lige nu hæfter jeg stadig ender....får det da aldrig ende...tænker jeg hvert andet sekund. Planen om at hækle mange flere hjerter er totalt forduftet ;D

Tasken på billedet (der er et skod billede, men jeg har ikke fået taget et nyt) har jeg lavet for længe siden. Det er en messenger bag og syet af genbrugstøj (bla. Kaspers baby skjorte og hans sommerjakke fra sidste år). 

onsdag den 18. september 2013

Gave-indpaknings-pynt

...igen en idé set på Pinterest, 
som jeg bare måtte ha' klar til næste gang,
der skal gives en gave væk :-)

ej kunne det ikke være fint til julegaverne?

Af en  broderi-rest slog jeg mig en knap, der kan bruges til indpakning. Nu havde jeg ikke lige en æske, som på den originale idé...og det ser meget federe ud med sådan en æske.....eller måske kunne jeg bruge nogle af de fine æsker fra Søstrene Grene?

mandag den 16. september 2013

Genbrug af middagsserviet


I min seneste oprydningsrunde fik jeg denne hæklede middagsserviet i overskud og så blev den fluks syet på en hør-pude. Middagsservietten har jeg ikke selv hæklet, men fundet i en genbrugs-biks. Skulle jeg dog selv hækle en middagsserviet (eller flere), er det jo dejligt at Karen har samlet et hav af opskrifter til fri afbenyttelse lige her.

søndag den 18. august 2013

Genbrug og dæmpede farver

....er lige mig pt.


I mandags havde jeg besøg af  dejlige Trine og vi startede på taske-syning. Jeg nåede ikke så langt med min taske, men fik syet lidt lapper sammen til fronten.. Lapperne er af genbrugstøj og endnu bedre, så er nogle af dem klippet af Kaspers gamle tøj. En 10 år gammel skjorte og sommerjakken fra sidste år. Mega hyggeligt at bruge hans gamle tøj....måske jeg savnede ham lidt i mandags?

Det er nu en uge siden, vi afleverede ham på Balle efterskole og jeg må sige, at det er gået over al forventning....altså med mig ;D. Mandag sørgede Trine for, at jeg blev distraheret. Tirsdagen var laaaang, men onsdag blev en dejlig dag, da han ringede hjem og fortalte, at han havde det godt og at han i øvrigt snart manglede underbukser :-) OG at han ikke kom hjem i weekenden. At høre fra ham, gav en skøn indre ro. Der er ikke brug for flere tudekiks ;D

Med hensyn til tasken, så ligger den desværre i bunken af ufo'er, for jeg har travlt med at forberede den kommende workshop.

lørdag den 17. august 2013

Spray eller pensel?

 Hvad skal jeg vælge?



Jeg har købt en tapas-agtig bakke (uden skåle, hvilket var tåbeligt for i en genbrugsbutik i nærheden, kan samme bakke købes med skåle til samme pris) Bakken er grundet, men jeg er i tvivl om hvor vidt den skal spraymales eller males med pensel. Mine erfaringer med spraymaling er UTROLIG DÅRLIGE! Det er det der med tålmodigheden. At male med pensel er nu heller ikke min stærke side, sååååå ?

PS. manden min får altid et lidt anstrengt drag om munden, når jeg har gang i maleprojekter.....hvorfor mon? ;-D


lørdag den 10. august 2013

Klar-parat-skole-start

Nogle skoler er startet, 
men først i morgen skal sønnen starte på efterskole. 


Vi pakker og forbereder som vanvittige....eller det vil sige sønnen har travlt med at hænge ud med alle vennerne og jeg vasker tøj, farver sengetæppe og broderer navn på håndklæderne.

Indimellem ser vi da drengen og da snakken kom til penalhuset, ville han meget gerne, hvis jeg ville sy et penalhus af hans gamle softshell....magen til den jeg syede til opbevaring af farveblyanterne.


Heldigvis fandt jeg endnu en softshell jakke i skabet....pyh godt at vi ikke har været alt for effektive med opdatering af jakkerne ;D

Softshell og jeg bliver nu aldrig gode venner, men drengen er super-glad for at, jeg ville sy et penalhus til ham.

Det er godt at ha' travlt, for så tænker jeg jo ikke så meget over, at der ikke er mange timer til, at drengen skal afleveres på efterskole.

søndag den 14. juli 2013

Dagens genbrug # 14

...et skrivebords-indsats


er blevet til en pynte-bakke


Jeg spraymalede bakken i flere omgange, som nævnt i dette indlæg, 
men nu lykkedes det mig at få den færdig


Der er ikke mange sommerblomster i min have, 
men pelagonier er altid at finde på terrassen :)


Oprindeligt havde jeg forestillet mig, at der skulle klippe greb af et læderbælte, men efter at ha' klippet tre bælter i stykker (?), synes jeg alligevel ikke, at de passede. MEN jeg har andre planer med bælterne ;D.

TUSIND TAK til Christina, der satte denne blog-leg i gang. Jeg er så inspireret til at lave mange flere ting og ærgrer mig lidt over, at jeg ikke kom i gang med forberedelserne til legen i god tid. Heldigvis er der ikke nogen hindring for, at jeg genbruger alligevel ;)

Projekter, som jeg har lyst til at gå i gang med:

- bælterne = fede armbånd

- købte i øvrigt også en kjole og frakke= messenger bag

- fandt et par æsker i garagen = dekoreres med tapet 
(spraymaling er jeg  nok færdig med)

- mormors duge = puder

Ja faktisk er der mange flere projekter jeg drømmer om, MEN et par opgaver presser på og skal nu prioriteres lidt mere effektivt?

fredag den 12. juli 2013

Dagens genbrug # 12

...er forsinket/aflyst!

ét af bælterne skal blive til bakke-greb
(det brede bælte ville selvfølgelig blive klippet smallere)

Et skrivebords-indsats skulle forvandles til en bakke til sommerpynt, MEN jeg må da for pokker snart forstå, at spraymaling og mig ikke er den bedste kombi.

For en gangs skyld sørgede jeg for at slibe og følge vejledningen. ALLIGEVEL havde jeg lige glemt, at jeg aftenen inden, havde spraymalet sådan lidt for sjov (????????), så jeg sprayede fornøjet dagen efter. Klar til anden omgang spraymaling, så jeg til min gru, at malingen krakelerede/bølgede. Hvis ikke mine naboer var hjemme, havde jeg med stor sandsynlighed skreget et par ukvemsord mod skidtet. Læste så lige igen bag på sprayflasken og kunne læse, at man skal vente 36 timer mellem spray'ningen ELLER mindre end 4 timer! Og jeg havde jo sprayet lidt for sjov inden jeg gik i seng = mindre end 36 timer og mere end 4 timer. Argggghhhh. 

Såååøøøøhhhh den må I ha' til gode en anden gang :)

Og der er ikke et alternativ til dagens genbrug, for jeg var til hygge hos Mette i går og resten af dagen blev brugt på hækling. 

tirsdag den 9. juli 2013

Dagens genbrug # 9

...af gamle nøgler


Jeg samler på gamle nøgler.

De kan bruges til både pynt og smykker.

Snor og perler er herfra.
(hvor du også kan finde mange lækre sager)

Jeg har malet med neglelak, 
men jeg kan også li' at bruge nøglerne råt med en læder-snor i.

mandag den 8. juli 2013

Dagens genbrug # 8

...af en gammel bomuldsdug,


...der blev til bagsiden på puden med den hæklede front.


Jeg er blevet ret så pjattet med mønsteret 
og er i gang med at lave en lignende pude i Firkløver




søndag den 7. juli 2013

Dagens genbrug # 7 og en indrømmelse

...er dette klædeskab
(karlekammerskab)


Christina har opfordret os til i dag, at vise yndlings genbrugskøb eller arvegods. Mit absolutte yndlings-arvegods kan jeg desværre ikke vise på bloggen, for det er min farfars fortælle-stol og den står på loftet. Dér burde den jo ikke stå, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal reparere den. Stolen har flet sæde og ryglæn og alle delene er så løse, at man ikke kan risikere at sætte sig i den. Eneste mulighed for reparation er, at skifte flettet, men så synes jeg at min farfar forsvinder og det blot bliver en stol.

Mit næst-yndlings arvegods er en delt anden plads mellem farmors symaskine og mormors saftevandskande.

Men mit absolutte yndlings genbrugskøb lige pt., er karlekammerskabet. Her kan jeg nemlig opbevare alle de fyrfadsstager, som jeg åbenbart har en mani med at købe ;).


Håber I nyder en dejlig solrig søndag derude i Blogville.


Indrømmelsen: jeg har hæklet et lille fly og lovet, at det ville komme på bloggen sidst i denne uge, MEN jeg mangler at renskrive og montere den OG hækle et par skyer (disse driller helt vildt). Undskyld.



fredag den 5. juli 2013

Dagens genbrug # 5

...af et gammelt pudebetræk


Har jeg syet et lille patchwork-tæppe til min yndlings kattepension. 

Et sommerligt tæppe, 
der passer til de indrettede ligge-hylder i burene.


Jeg skal øve mig lidt mere på det der patchwork 
og Heidi har sagt ok til at være modtager af mine prøvestykker. 

Med fare for at minimere mine egne chancer for at få plads til kattene i fremtidige sommerferier, så kan jeg varmt anbefale Højvang Kattepension. Dem som kender mig gennem bloggen og dem som kender mig privat, ved hvor hysterisk jeg er med mine katte OG hvis de ikke bliver passet godt, mens jeg er på ferie, skal jeg slet ikke på feri!  Heidis kattepension er simpelthen perfekt, for her bliver kattene ikke bare opbevaret og fodret, nej de får ægte omsorg. Og så ser hun ikke skævt til os tossede katte-ejere ;D (hun har også selv 6 katte, 3 hunde og et hav af kaniner). 

onsdag den 3. juli 2013

Dagens genbrug # 2...

 ...gamle bukser

Dagens bidrag til "Vi-genbruger-bloglegen", er et penalhus.


Et par gamle fløjlsbukser købt på et loppemarked fik nyt liv i form af et penalhus eller hvad nu modtageren vil bruge den til ;).

Inspirationen til etuiets udtryk, kom fra modtageren selv. Jeg mødte Mette i Brugsen og hun havde den smukkeste bluse på. Hjemme kredsede tankerne omkring denne smukke bluse og valget af etuiets udtryk gav næsten sig selv, da jeg fik fat i et gammelt stykke Liberty stof.


Overvejede et split sekund at lade sømrummet være råt, men penalhuset er en gave, såååååhh jeg pakkede pænt sømrummet ind :). Overvejer du også nogle gange, at droppe den sidste finish....bare for at komme hurtigt videre?


Nu mangler jeg blot at aflevere penalhuset/etuiet, som tak for lån af "Turen går til London" og diverse kort. Heldigvis behøver jeg ikke omkring postbutikken, men skal blot et smut uden om matriklen, hen ad stien og så kan jeg banke på døren........måske Mette giver en kop te? :)

mandag den 18. februar 2013

L, M, N og O for....

...læder-bælte
som hank
....mellemlægs-serviet
som dekoration
...nitter
brugt til montering af hanke
....opbevaringskurv
som skal bruges til yndlingsgarn: bl-a. Lama-uld


Så er jeg mere eller mindre tilbage på bloggen. Influenzaen har ikke helt sluppet sit tag i mig....den er led og tapper én totalt for kræfter, men jeg forsøger mig med lidt håndarbejde igen.

Kurven er dog ikke mit seneste projekt, da jeg allerede havde et par syede projekter klargjort inden influenzaen slog til. Heldigt at jeg lige kunne koble 4 bogstaver på én ting ;D.....og det var altså ikke meningen.

Inspirationen fandt jeg her og her (sidstnævnte er en diy, som jeg alligevel ikke fulgte, da jeg brugte andre mål og valgte en hel anden sammensyning ;D)

onsdag den 15. august 2012

Den helt store oprydningstur...

....det var jeg vidne* til i sidste uge, da min svigermors hus skulle ryddes for de sidste ting. Svigermor er på plejehjem og huset endelig solgt.

*havde lige fået en behandling hos Lone, så jeg kunne ikke rigtig være med i slæberiet.

Mange fine ting sendte vi videre til en genbrugsbutik, men enkelte ting, der havde affektions-værdi og som svigermor ikke ville ha' kunne vi tage med hjem. Nogle ting skal også sælges for svigermor.

En rigtig retro-emalje-lampe, som sønnen gerne vil ha' på værelset.

Svigerfars jagthorn.
Nogle fine holdere (?), som jeg vil male....

Glas med skovens dyr og fugle...synes at de er fine, men sender dem nok til genbrug.
Gad vide om de store glas kan bruges som fyrfadsstager?

Platter, masser af platter, både Kongelige og Bing og Grøndal.
De skal sælges og der er et par sjældne årgange imellem.

Et ægte Gustav Becker ur, som manden min synes er noget særligt,
men som helt klart ikke skal hænge i stuen.
Sælges? Ja det stemmer jeg for, så svigermor kan få lidt penge ud af det.

Adskillige malerier, som skal vurderes og sælges.
Det viste maleri er mit favorit maleri.
Manden min har fået det fineste skrivebord (i teak eller palisander), der blot skal vaskes, slibes og pudses op....måske næste uges projekt ?

Der er flere ting i kasser, som skal kigges igennem, men lige nu skal vi ha' styr på de ting, der er kommet med hjem til os.