Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hækling. Vis alle opslag

fredag den 20. marts 2015

Den ÆGte påskehare

...som jeg lovede bringer jeg hermed en lille DIY

ELLER 
det vil sige...

I kan sende mig en mail. LH10(snabelA)PC.DK
Det SKAL være en mail og IKKE en kommentar. 
Kunne pludselig ikke lige huske 
hvordan man laver direkte links til egne mønstre???? 
Men jeg mailer gerne mønsteret indtil jeg finder ud af hvordan man gør :-)

Opskriften kommer til at kunne hentes på bloggen 
og hos Tante Grøn, men indtil da, kan man altså sende mig en mail.


Dennne ÆGte påskeharekilling kostede seriøse smerter, at hækle, MEN jeg gjorde det! Og så gør det ikke så meget, at jeg på de 26 omgange måtte hvile armen og indimellem ha hovedet ned mellem benene fordi jeg var ved at besvime af smerte.




Ha en rigtig god weekend.

lørdag den 1. november 2014

Nyt på bogreolen...


....er disse to bøger, som jeg klart kan anbefale :-)

kan du li' selv at designe dine ting, så er bogen G U L D

Sidsel Sangild har begået oversættelsen af bøgerne, 
der også kan købes på hendes webshop.

Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at hækle igen :-)

TUSIND TAK for inspirationen Sidsel.

smukke snefnug, som jeg drømmer om at hækle

Sidsel Sangild er helt klart mit store hækle-idol og jeg beundrer hendes evne til at lege med strukturer. Selv elsker jeg strukturer, for så skal jeg ikke forholde mig til så meget til farvevalg ;-)

tirsdag den 18. februar 2014

Hæklede stjerner og en barnevognskæde

Min svigerindes mor skal være oldemor 
og jeg havde lovet at hækle noget til det kommende oldebarn.

opskriften finder du i et indlæg for sig selv eller under DIY, hækling-fanen

Den vordende mor havde et stort ønske om 
en hæklet barnevognskæde med stjerner. 

Jeg fik følgende links til inspiration:

Jeg ledte med efter en opskrift, men kunne ikke finde en hvor størrelsen passede til formålet ....gætter på at jeg nu vil finde stjerne-opskrifter overalt ;D. Det endte med at jeg sad og nørdede lidt med forskellige muligheder og har fundet en lidt anderledes måde at hækle stjerner på, MEN jeg vendte tilbage til den almindelige måde at hækle stjernespidserne på. Måske når jeg får bedre tid, vil jeg lege videre med den anden stjerne-løsning :)


Den færdige barnevognskæde endte med mit eget udtryk 
(ville heller ikke lave en kopi af den smukke barnevognskæde, når der ikke er lavet en diy til den)
og jeg håber at den bliver godkendt. 

NB: opskriften kan du finde i et separat indlæg (efter dette indlæg) eller under fanen: DIY, hækling.


søndag den 1. december 2013

Ses vi på søndag?

...til et hyggeligt julearrangement hos Tante Grøn?



Den 8. december laver Tante Grøn et jule-arrangement, så hvis du trænger til lidt jule-hækle-hygge, så sæt kryds i kalenderen og hold øje med nærmere oplysninger på Tante Grøn's hjemmeside og her på bloggen. Jeg glæder mig til at se butikken og Odense i juleklæder....det er nemlig første gang for mig. 

Kan afsløre så meget, at jeg hækler på en lille overraskelse ;)...og denne gang afsløres den heller ikke på IG ;). Kan bare sige at jeg hækler som en gal og fniser ved projektet, der også gerne skulle ende med en overraskelse til min familie til vores julefrokost.

fredag den 4. oktober 2013

Nyt grej

...og ikke garn ;D


Turen til Odense = Tante Grøn i går, var sååååå hyggelig og jeg måtte købe ha endnu en hæklenål med hjem. Nu hvor jeg ellers har samlet de gyldne clover hæklenåle, har jeg fundet mig nogle nye ;D.

Faktisk købte jeg sådan en af de nye clover hæklenåle sidst jeg var i Odense....blot for at teste. Straks gik jeg i gang med at hækle med den nye pind og fik ondt i pegefingeren????? Hmmm ikke den store succes, MEN så besluttede jeg mig for, at pengene ikke skulle være spildt OG hæklede dagen efter videre. DENNE GANG fungerede det bare fantastisk. Det føles som om at denne type hæklenål er som skabt til mine hænder ;D. Nu holder jeg "forkert" på hæklenålen og hæklenålens runde ende og "trekantede" greb passer lige til mig. I am in love....hør fuglene synge ;D....hi hi 

Pas på derude med at teste nyt grej.

God weekend
ses vi til blogtræf i Toftlund?




søndag den 23. juni 2013

En week-end uden hækling

...mon jeg overlevede det?


Denne weekend har jeg tilbragt i London med manden og sønnen....indlæggene var planlagte og mens du læser dette, sidder jeg måske i flyet på vej hjem.

Det er jo ikke så nemt at smugle en hæklenål med i håndbagagen (vi har ingen kuffert med).....de sidste to udenlandsrejser har jeg dog haft en træhæklenål med i håndbagagen, så tiden kunne fordrives med noget fornuftigt. 

Nu tvivler jeg på, at der er energi til hækling efter flere timers sightseeing i London, så hæklenålen er blevet hjemme. Mon jeg klarede det? Mon familien overlevede min rastløshed?

Svaret får I i morgen ;D

Ha' en god søndag
og
Sankt Hans

fredag den 21. juni 2013

En god idé


Karen er jo i gang med at indsamle opskrifter på gamle hæklede middagsservietter. I genbrugsen fandt jeg et par stykker, som skal sendes til Karen, så de måske også kan havne i samlingen.

En anden god idé, som jeg har set :). Gamle hæklede middagsservietter fra genbrugsen, der er syet/hæklet sammen til et tæppe. Dét er altså også en rigtig god idé.

fredag den 17. maj 2013

Når man opdager en fejl...

....skal man ikke bare fortsætte

og satse på at "det nok jævner sig hen ad vejen"


Den hæklede pude manglede blot 2 omgange, da jeg måtte indse, at den fejl, som jeg havde lavet for 9 omgange siden, alligevel ikke udjævnede sig selv.

Optrævling var eneste mulighed, for jeg kunne ikke leve med "bølgerne". Ja det endte med at jeg måtte trævle 13 omgange op! Så kan jeg jo lære det ;D 

Lav en god fredag derude i Blogville.

søndag den 31. marts 2013

Kinderægs-hækling

...blev skudt i gang i går.


Vi skulle ud at handle og så kunne jeg jo lige så godt udnytte tiden i bilen ikke? ;D Heldigvis havde jeg fået to kinderægs-dimser af niecerne den anden dag, men flere blev købt i Bilka.......ærgerligt at jeg så selv er nødt til at spise chokoladen hva'?

Er nu kommet i tanke om et par andre skønne børn også skal ha' et par hæklede æg og så gælder det jo om at være effektiv. Da vi ventede på maden på Jensens Bøfhus, hæklede jeg da også et par omgange. Manden min så slet ikke overrasket ud, for ham er det ikke et særsyn, at jeg hiver hækletøjet op af taske alle mulige og umulige steder ;D Og samtalen flød jo uhindret, mens jeg hæklede løs.

Tak til Lise og Gitte, der har forsynet mig med opskrift og inspiration. Blogland er et fedt sted at være.

torsdag den 28. juni 2012

Om "hæklefasthed" og hvad garnlageret gemte på.

Overdrivelse fremmer forståelsen ikke?
Billedet er taget fra en vinkel, der virkelig gør en forskel ;D

I garn-gemmerne, der jo blev sorteret den anden dag, fandt jeg disse hæklede stykker, der skulle ha' været til min yngste niece.....altså i en samlet udgave = en hæklet bold.

Hos Søhesten kan man finde en rigtig fin DIY på bolden, men min "hæklefasthed" er ikke helt konsekvent, så stykkerne har forskellig størrelse. Jeg opgav projektet dengang og overvejer nu om jeg skal prøve igen.....i andet end Coops garn, for måske er det garnet og ikke min "hæklefasthed", der er svingende i kvaliteteten? Ej det er nok mig, men måske er jeg blevet mere konsekvent i fastheden siden bold-stykkerne blev hæklet?

onsdag den 21. september 2011

Vaffelhækling DIY...nu virker den!

Jeg havde jo lavet denne her DIY på bloggen, men så virkede videoen pludseligt ikke mere, men nu har jeg lagt den på YOU TUBE og  derfra ind på bloggen. NU skulle det virke! (Tak Jeanette, fordi du gjorde mig opmærksom på det)



Hvis videoen nu alligevel ikke skulle virke, kan jeg findes på YOU TUBE under navnet FILIHUNKATTEN.

Dagen i dag skal bruges i bilen (så skal der dælme hækles), for vi skal til Odense Sygehus med Kasper til samtale om cysten i hans hjerne.....er ikke længere urolig over den takket være en helt speciel kvinde, der fik skrevet det helt rigtige til mig.

onsdag den 14. september 2011

Vaffel-hækling DIY

Jeg kan bedst hækle efter diagrammer og billeder...jeg lærer bedst visuelt.

Min søde dejlige niece flytter snart hjemmefra og hun skal da ha' nogle lækre grydelapper og Karens fantastiske vaffel-hæklede grydelapper er uimodståelige.....og når man først har set grydelapperne hos http://www.lutteridyl.blogspot.com/, ja så er der ingen vej tilbage.......

MEN jeg kunne simpelthen ikke knække koden = læse og forstå opskriften...igen jeg er bedst til visuelle instruktioner. Koden knækkede dog efter flere timers ihærdighed og nu vil jeg dele den med jer.


Opskriften skal du finde hos Karen (altså opskriften er IKKE min), men jeg viser teknikken i lige 2. og 3. række, så mine med-visuelle-hjerne-bloggere måske også kan hækle med. Håber at det går og at jeg ikke hækler og taler for hurtigt...uh hvor er jeg altså genert ved at vise videoen med mine hæklende hænder (der seriøst trænger til manicure), men jeg har jo lovet det...so here goes...men lige endnu en advarsel: Man bliver lidt svimmel af kameraets autofocus, men jeg laver det ikke om...basta og i øvrigt gad jeg ikke vente på at sønnen kommer hjem fra skole og hjælper mig.


Vaffelhæklede grydelapper:

1. Jeg startede med at hækle 47 luftmasker (du kan selv regulere antallet, men det skal altid slutte på 7) på hækelnål nr. 3

2. Den første stangmaske hækles i nr. 2 maske fra nålen (der hvor nålen stikker ned).

3. Hækl 45 stangmasker (maske nr. 46 er wannabe stangmasken = de første vendeluftmasker) 

4. Vend med 2 luftmasker og hækl den første stangmaske i 2. maske på rækken (der hvor nålen stikker ned).




Nu viser jeg hvordan man starter på vaffel-mønsteret (undskyld den vilde autofocus, men jeg håber alligevel du kan bruge videoen til noget)


 
Og vi vender igen ;D

Ja videoen slutter lidt brat, men du fortsætter blot som jeg har vist ;D

Husk opskriften er Karen Klarbæks.

På denne DIY hækler jeg med vinterbomulds-garn (sikkert et forældet udtryk), men på de "rigtige" grydelapper har jeg hæklet med dobbelt bomuldsgarn (fra COOP), men du kan jo bruge det der passe dig bedst.


søndag den 27. marts 2011

Jeg er også blevet luftet...

..til Håndarbejdsmessen i Middelfart, hvor jeg mødtes med Dorthe og Karen. 


Og her er dagens fangst.

1. Havblik garn fra Tante Grøn -det er de mest lækre farver der findes i garnet fra Tante Grøn.

2. Hæklebogen Gourmet Crochet, som var en gave fra søde Dorthe.

3. En Sewline lim-dims - ved ikke helt hvad jeg skal bruge den til endnu, men har længe gerne villet eje en.

4. Et par stof-stykker, som skal bruges til et helt bestemt projekt, der ikke lige nu kan afsløres.

5. To perlemors-knapper - også fra Tante Grøn. Jeg samler på knapper og har da også glemt at fotografere et ark vintage knapper - de har allerede fundet deres plads. 

6. Bogen Tasty Crochet har jeg fået lov at låne med hjem af Dorthe (pssttt der er en fin give away på hendes blog).

7. Seks nøgler Eco garn fra Modestoffer i Vejen. Vil liiige nævne, at der er flyttesalg og vildt gode tilbud i butikken.

Men tro nu ikke at det var slut med lækkerierne, for jeg mødtes også med Karen og hun havde en gave med til mig. Hun er da bare for sød.

Bogen "Fra mig til dig" er bare så lækker og inspirerende. Og de skønne flag, i lækre farver, er lige så lækre. For pokker hvor ville jeg gerne kunne hækle dem selv, men så er det jo godt at Karen har forsynet mig med nogle (har dem også i rød).

Med hensyn til Håndarbejdsmessen, så var det en fantastisk oplevelse. Masser af inspiration og søde mennesker. Det var ikke tilladt at fotografere ret mange steder, men hos Tante Grøn fotograferede jeg disse tæpper, så jeg kan huske den fine kant-afslutning og de flotte farver. 


 


Hos Garniture mødte jeg Trine Bertelsen. En strikke-, hækle- og garn-designer, der arbejde i de lækreste farver og mønstre.
Så blev dette indlæg da også langt nok og søndagen venter på at blive brugt til dejlige kreative udfoldelser og måske lige lidt kage-bagning - for søndag er da obligatorisk kage-dag ikke ?

torsdag den 10. marts 2011

Farverige Esmaralda


Jeg har jo tidligere nævnt, at jeg har svært ved at være modig med hensyn til farver (og edderkopper), men når man kigger forbi http://www.attic24.typepad.com/ , så kan man ikke lade være med at lege med. Jeg beundrer Lucy umådeligt for de fantastiske farvesammensætninger og selvfølgelig også hendes faglighed. Tag lige og tjek den helt vildt lækre flag-ranke hun har gang i (den findes under den 9. marts og er tilsidst i indlægget).
Inspireret af Lucy gik jeg i gang med at hækle et barnevogns tæppe til søde Sigrid (Vigga's lillesøster). Sikke en udfordring, men jeg er glad for resultatet og det er min søster også. Tæppet kalder vi for Esmaralda - Vigga syntes at hendes lillesøster skulle døbes Esmaralda ;D).

Jeg har i hækleprocessen lært, at jeg skal hækle på en større nål, for det gør tæppet blødere, specielt, når det er hæklet i almindeligt bomuldsgarn.








søndag den 6. marts 2011

Slik eller ballade og en hæklet dukke



Slik eller ballade? Jeg troede da helt bestemt at man sang "Boller op, boller ned, boller vil jeg have, hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade". Næh nej sangen er blevet afløst af den korte udgave "slik eller ballade?" og måske er det en god ting? Eller har vi bare så travlt, at det er fint nok at fastelavns-ungerne ikke synger?
Dukken her bor i København og tilhører en lille rødhåret pige. Og nej heller ikke denne gang fik jeg skrevet et mønster ned! Arggggg, men på den anden side, kan pigens mor med rette sige at dukken er et unika-produkt.
Og dukken har været vist på min gamle blog (og der kommer flere gamle fremvisninger ;D)

Mon der kommer en havfrue forbi...?


Min skønne niece, Vigga, er vild med havfruer og er da også klædt ud som havfrue til fastelavn. Min lige så skønne søster har selv syet kostumet og jeg er sikker på at det er helt perfekt (har nemlig ikke set det endnu, da søster og familie er på Mallorca og derfor kommer Vigga heller ikke og banker på min dør...ØV).
Havfruen her, hæklede jeg ud af fri fantasi og skrev selvfølgelig ikke mønsteret ned...typisk, for nu er der en forespørgsel på om jeg vil lave én mere.... mon jeg snart lærer det?!

Havfruen har også været vist på min gamle blog: www.cattitudes.wordpress.com

fredag den 4. marts 2011

GIVE AWAY

Så blev jeg færdig med min første GIVE AWAY og jeg håber at den har interesse i blogland.



SÅ KOM OG VÆR MED OG VIND ET HÆKLE-ETUI
den heldige vinder kan vælge mellem disse 8 hækle-etuier: der er 6 store og 2 små etuier.
(jeg har forsøgt at lave nogle forskellige udtryk, så der er noget for enhver smag)


REGLERNE FOR AT DELTAGE I DENNE GIVE AWAY ER:

(som de oftest er ude i blogland)

1 lod: skriv en kommentar til indlægget her.

2 lodder: skriv en kommentar og lav et billed-link til denne GIVE AWAY.

SIDSTE FRIST FOR DELTAGELSE ER DEN 28. MARTS 2011

(mon ikke der er lang tid nok eller hvad?)

Hækle-etuiet blev til, da jeg en dag, blev så uendelig træt af altid at have mit hækle-grej i en frysepose, når jeg ville tage det med ud af døren. Jeg satte mig ned og tegnede og her kan I se resultatet:

Etuiet her er mit eget og er ikke med i min GIVE AWAY - men I kan se ruminddelingen....

Her er tilgengæld et nærmere kig på de hækle-etuier, som vinderen af denne GIVE AWAY kan vælge mellem:

1. Lyseblå model med cup cake applikation.

Der er altså kommet et lille rødt broderet kryds ved siden af det lyserøde kryds siden billedet blev taget.


2. Æble-model




3. Ugle-model i orange fløjl.



(denne udgave har "navneskilt" på bagsiden)


4. Ugle-model i sort fløjl med gult broderi





5. Rød model med lys grøn fløjl



6. Svampe-model i cerise fløjl





7. Lille model med cup cake stof




8. Lille model med lilla fløjl