onsdag den 14. september 2011

Vaffel-hækling DIY

Jeg kan bedst hækle efter diagrammer og billeder...jeg lærer bedst visuelt.

Min søde dejlige niece flytter snart hjemmefra og hun skal da ha' nogle lækre grydelapper og Karens fantastiske vaffel-hæklede grydelapper er uimodståelige.....og når man først har set grydelapperne hos http://www.lutteridyl.blogspot.com/, ja så er der ingen vej tilbage.......

MEN jeg kunne simpelthen ikke knække koden = læse og forstå opskriften...igen jeg er bedst til visuelle instruktioner. Koden knækkede dog efter flere timers ihærdighed og nu vil jeg dele den med jer.


Opskriften skal du finde hos Karen (altså opskriften er IKKE min), men jeg viser teknikken i lige 2. og 3. række, så mine med-visuelle-hjerne-bloggere måske også kan hækle med. Håber at det går og at jeg ikke hækler og taler for hurtigt...uh hvor er jeg altså genert ved at vise videoen med mine hæklende hænder (der seriøst trænger til manicure), men jeg har jo lovet det...so here goes...men lige endnu en advarsel: Man bliver lidt svimmel af kameraets autofocus, men jeg laver det ikke om...basta og i øvrigt gad jeg ikke vente på at sønnen kommer hjem fra skole og hjælper mig.


Vaffelhæklede grydelapper:

1. Jeg startede med at hækle 47 luftmasker (du kan selv regulere antallet, men det skal altid slutte på 7) på hækelnål nr. 3

2. Den første stangmaske hækles i nr. 2 maske fra nålen (der hvor nålen stikker ned).

3. Hækl 45 stangmasker (maske nr. 46 er wannabe stangmasken = de første vendeluftmasker) 

4. Vend med 2 luftmasker og hækl den første stangmaske i 2. maske på rækken (der hvor nålen stikker ned).




Nu viser jeg hvordan man starter på vaffel-mønsteret (undskyld den vilde autofocus, men jeg håber alligevel du kan bruge videoen til noget)


 
Og vi vender igen ;D

Ja videoen slutter lidt brat, men du fortsætter blot som jeg har vist ;D

Husk opskriften er Karen Klarbæks.

På denne DIY hækler jeg med vinterbomulds-garn (sikkert et forældet udtryk), men på de "rigtige" grydelapper har jeg hæklet med dobbelt bomuldsgarn (fra COOP), men du kan jo bruge det der passe dig bedst.


24 kommentarer:

  1. Sådan min skat - så fik vi dig med lyd på :-)

    SvarSlet
  2. Fantastisk, jeg har ikke kunne hækle dem pga manglende opskrifts forståelse.
    Tak:-)

    SvarSlet
  3. Tak for dine meget fine instruktioner, nu kan det da ikke misforståes :-)

    SvarSlet
  4. Tak for afklaringen - har et par gange været i gang med dem men måtte opgive

    SvarSlet
  5. Øh lige en kommentar til mig selv ;D. Jeg kan godt se at jeg har lavet en fejl i mønster-rækken, men teknikken er rigtig nok ;D

    SvarSlet
  6. Dejligt at kunne inspirere - jeg lavede også dengang en billedevejledning til teknikken hvis det har interesse for nogen :)

    Vejledning til teknik

    :)

    SvarSlet
  7. hej godt forklaret, så kunne selv jeg finde ud af det. Tak for hjælpen
    Else

    SvarSlet
  8. Hvad mener du med at opskriften er din???? Jeg har lavet grydelapper flere år med det mønster. Den fandt jeg da selv på

    SvarSlet
  9. Hej anonym (ærgerligt at du ikke har navn på kommentaren).
    Hvis du læser teksten igen, så kan du se, at jeg skriver at opskriften IKKE er min. Jeg er fuldt ud klar over at opskriften/teknikken har eksisteret i årevis. Det eneste jeg vil med indlægget er blot at vise teknikken, da opskriften var svær for mig og andre at knække. Håber at du ser min kommentar her.

    SvarSlet
  10. 1000 tak for super instruktion, har søgt mange steder på nettet, og først nu forstår jeg teknikken.

    SvarSlet
  11. Super dejligt du vil dele ud af din viden, så har jeg også en mulighed for at lære det ;o)

    SvarSlet
  12. Hej, super gode videoer, der er bare et lille men. Det kan ikke passe at antallet af luftmasker bare skal slutte på 7. Det går ikke op hvis man starter med 37 lm. Mener du måske at det skal være deleligt med 7??

    SvarSlet
  13. Nu vil jeg købe garn i morgen, min datter ønsker et par men har aldrig hæklet vaffelhækling

    SvarSlet
  14. Tusind tak for super beskrivelse og god video. Hvor et det fantastisk, at der er nogen som dig, der gider at bruge tiden på at få vi knap så erfarne med ind i "hæklekampen"😉

    SvarSlet
  15. Det er helt rigtigt, at man ikke behøver at starte med et antal luftmasker, der slutter på 7. Dét der er vigtigt er, at man starter med et ulige antal masker for så ender man med et lige antal stangmasker, så det går op med to almindelige stangmasker og to der er lavet "bagom".
    Når jeg hækler disse grydelapper, starter jeg med 45 luftmasker. Det giver mig 44 stangmasker, når jeg hækler frem og tilbage.

    SvarSlet
  16. Kan dette mønster bruges til et tæppe til stuen, i Kauni garn
    mvh Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten.
      Umiddelbart tænker jeg at mønsteret er for kompakt/tæt til et tæppe, men du kan hækle en lille prøve :) Lad mig det vide, hvis det fungerer. Knus fra Lene

      Slet
  17. Hej. Jeg har hæklet græskar efter din anvisning. Der er rigtig fine, og super nemme at hækle efter din anvisning. God måde at anvende garnrester på. Tak. Venlig hilsen Wendy

    SvarSlet
  18. Se, det er da til at forstå:)

    SvarSlet
  19. Super vejledning - gode og letforståelige videoer. Tusind tak for det - så fik jeg også knækket koden. Go sommer����������

    SvarSlet
  20. Hej Lene. Jeg håber du kan hjælpe, tak for din video😉. Men når jeg kommer til række to i enden som du viser i video 2 har jeg ikke 2 snoede masker som de sidste inden den stg og snoet som du viser man skal lave, jeg har 2 alm stg og det giver så 3 stg i træk før den sidste maske😖 det ser jo lidt mystisk ud😔 kan du løse mysteriet. Jeg har 45 masker til start og så 43 når de første 2 er brugt til vendemaske. Mvh Lizette

    SvarSlet
  21. Mange tak for videoen. Jeg har lavet flere, men hver gang, har jeg længere bunden og efter flere række bliver de kortere. For eksempel, med 43 masker har jeg ca. 14,5 cm lang, men tilsist bliver den 13 cm. Jeg tror jeg hækle ret jævnligt. Oplever I det samme?

    SvarSlet