fredag den 29. maj 2015

Fake it...


...till you make it

(mit daglige mantra pt.)


At komme ud af depressionen og finde glæden igen sker jo ikke af sig selv. 

Jeg er nødt til at tænke positivt og GØRE noget positivt hver dag....også selvom det hele føles uoverskueligt. 

Jeg er nødt til at sige: "i dag bliver en god dag!" -også selvom jeg ikke føler det, så er der jo noget godt i hver dag. 

Og betyder det, at jeg skal "fake" glæden for en stund, så er det egentligt også ok. Når smilet klistres på og jeg vælger at gøre noget rart for mig selv, så dukker den gamle følelse af "mig" pludselig op uden nogen form for anstrengelse. Og dét føles godt!

MEN jeg glemmer ikke, at hanke op mig selv og det mentale arbejde, der skal gøres for at komme videre. Nej det er ikke nok blot at tænke positivt, ikke nok at "fake" det, for så rammer virkeligheden mig hårdt i nakken og jeg bliver slået hjem i ludo. Det kræver hårdt arbejde ikke at blive hængende i depressionens kviksand og jeg er i arbejdstøjet.....

....min stædighed er her min styrke.



torsdag den 28. maj 2015

Hele historien



Det er vel på tide, at jeg fortæller hele min historie og ikke blot løfter sløret i små usammenhængende dele..

Jeg ønsker at fortælle den her samlet så I kan forstå hvorfor jeg er så hårdt ramt....også på psyken og ikke bare forkaster mig som et hysterisk kvindevæsen.


26. maj 2014 

Jeg får tæsk af en nabo-pige, der er i en hash-rus. Hun beretter i politirapporten, at jeg kom over til hende, 
men det gjorde jeg ikke. Hun kom over til mig sammen med en veninde og det var i min indkørsel jeg fik tæsk. 
Denne aften går jeg i seng med en giga hovedpine og en arm, der føles som om den er revet af og som jeg heller ikke kan løfte. 

27. maj 2014 

Kontakter jeg lægen, dvs. eget lægehus er lukket og patienter henvises til Lægerne i Billund.

Jeg kontakter også politiet og får oplyst, at jeg blot kan få oprettet et journal nr og dette gøres med det samme, mens vi taler i telefonen. Endvidere oplyses jeg om, at jeg altid kan vende tilbage og melde pigen for vold. Jeg får intet at vide om tidsfrist. Jeg synes at dette er en god løsning, da jeg jo ikke regner med at skaden er permanent og jeg har ikke et ønske om at straffe pigen, der jo har leget i vores have som barn og jeg vil heller ikke være uvenner med hendes forældre (dette lagde politiet særligt vægt på kunne være en konsekvens af en voldsanmeldelse) Med en journal nr ville jeg jo være sikret—også forsikringsmæssigt, så jeg kan få mine udgifter dækket.

Jeg kontakter forsikringsselskabet og får noteret hændelsen. 


28. maj 2014 

Taler jeg med egen læge i telefonen og vi aftaler medicin. Jeg er også forbi lægen og får en slynge på armen 


4. juni 2014 

Er jeg tilbage hos egen læge og her bliver jeg sendt videre på skadestuen i Kolding og starter herefter et forløb med blokader hos en ortopædkirurg, der også havde skadestuevagten denne dag. Han kunne fortælle at jeg havde en betændt slimsæk og en overrevet sene i skulderen. 


Juni 2014 

I denne periode bliver jeg tilfældigt gjort opmærksom på Offerrådgivningen som jeg kontakter og taler med. Offerrådgivningen giver mit telefonnummer til en advokat, der straks be'r mig om at melde overfaldet til politiet. 


8. september 2014 

Er jeg på politistationen og afhøres.


11. september 2014 

Bliver jeg opereret: slimsæk fjernes.


17.-20. september 2014 

Indlagt på Kolding sygehus, da smerterne efter operationen er ulidelige. Ikke en succes og der er flere fejl i journalen.


10. november 2014

Kontrol på Kolding sygehus, hvor ortopædkirurgen nu mener at jeg har en frossen skulder og det kan tage 1-3 år og ja han havde da også hørt om nogen, der gik med en frossen skulder i 10 år? Afsluttes uden genoptræning . Og jeg skal holde armen i ro indtil den frosne skulder ikke længere smerter.


11. november 2014

Kontakter egen lægen og beder om smertestillende medicin.
Får også en tid senere på ugen til en samtale, hvor egen læge allerede står klar med en henvisning til en second opinion. Aftaler også med egen læge, at jeg skal tale med en psykolog, da jeg nu er havnet i en depression over beskeden.

Denne dag modtager jeg et brev fra politiet, om at der ikke rejses tiltale mod skadevolder.

Forsøger at kontakte egen advokat, da jeg er helt uforstående overfor begrundelsen, at jeg ikke er kommet til skade af nogen betydning? Advokaten er i København i denne uge og han vil kontakte mig, når han er tilbage igen....det skete først meget senere..


12. november 2014

Jeg kontakter senior anklageren pr telefon. Jeg er fuldstændig slået ud over uanstændigheden i at kalde min skade for ”ikke betydelig” og tænker at det da må være en fejl. Jeg vil også gerne vide hvilken journal hun har læst det i. Jeg får beskeden, at hun selv har vurderet, at min skade er ubetydelig ud fra politirapporten. Jeg spørger pænt om hun har set min lægejournal og hertil får jeg et skarpt svar, at det vil hun bestemt ikke bruge politiets ressourcer på. Og da jeg spørger om man kan klage over denne afgørelse, får jeg et lige så skarpt NEJ. Jeg kan, som hun skriver lave en civilt søgsmål eller søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Hendes afgørelse kan IKKE ændres.

Dette viser sig sidenhen at være forkert. Jeg havde mulighed for at klage over hendes afgørelse og hun SKULLE ha oplyst og vedlagt information om klagemuligheden. (skadevolder fik oplyst, at der var en klagemulighed?)

November 2015

Jeg er nu helt slået ud og er sendt ud i en seriøs depression .

Jeg har heller ikke megen held med at få kontakt med advokaten, men da han ringer mig op, fortæller han, at han ikke kan gøre noget før han modtager denne afgørelse fra senior-anklageren. Jeg bliver ved med at spørge om det virkelig kan være rigtigt, at hun må skrive at min skade ikke er betydelig?

Herefter er dagene sorte som i S O R T.

Gennem forsikringen får jeg bevilliget 10 timers psykolog-timer, men da jeg ikke har mulighed for at komme frem til den henviste psykolog, får jeg samtalerne over telefonen. Dette fungerede fint og noget jeg vil fortælle mere om i et andet blog-indlæg


21. november 2015

Jeg får en second opinion hos overlægen i ortopædkirurgi på Vejle sygehus, der straks konstaterer, at jeg har fået en nerveskade ved slaget/overfaldet. En skade, der er permanent og som jeg skal lære at leve med.

Herefter starter jeg et forløb på Vejle Sygehus hos en afspændingspædagog, for at få styr på om nogle af smerterne også skyldes det chok kroppen (og sindet) fik ved overfaldet. Behandlingen var meget lig med den KST, som jeg havde fået på Anemoneklinikken helt frem til operationen. Afspændingspædagogen kunne også konstatere, at smerterne alene skyldtes nerveskaden.

December 2014/Januar 2015

Jeg får den endelige besked fra ortopædkirurgen om, at jeg skal lære at leve med smerten (den der overdøvende brændende sviende smerte) og hun ikke kan tilbyde mig mere pt? Jeg nægter at give op og be'r om en løsning på alternativ smertestillende medicin, der kan tillade mig, at køre bil (plus medicinen ikke virkede optimalt) Ortopædkirurgen kunne så tilbyde at sende mig videre i systemet og lige nu er jeg tilknyttet smerteklinikken i Give. Se man skal ikke altid tage et nej for et nej ;-)


26. januar 2015

Advokaten bekræfter, at han nu har modtaget brev fra senior anklageren om at sagen mod skadevolder er frafaldet. Tidsfristen for at klage er nu passeret (i øvrigt har advokaten ikke på noget tidspunkt nævnt en klagemulighed...det har jeg selv fundet ud af ved at kontakte politiklagemyndigheden, da jeg i april måned forsøger at finde hoved og hale i min situation)

Nu hvor advokaten har modtaget brevet fra senior anklageren, kan han sende papirerne ind til Erstatningsnævnet, hvor jeg har mulighed for at søge erstatning.


20. marts 2015

Modtager jeg mail fra advokaten med et svar fra Erstatningsnævnet. Dette brev forstår jeg ikke helt ordlyden af og kontakter advokaten. Jeg taler med sekretæren og hun forklarer, at det er en afvisning med mindre jeg kan give en god begrundelse for den sene voldsanmeldelse. Sekretæren, som jeg hovedsagelig har haft kontakt med skriver en begrundelse, som sendes til Erstatningsnævnet.


April 2015

Jeg har kontaktet Erstatningsnævnet, der forklarede mig, at svar-mailen, er et høringssvar, hvor de beder om flere oplysninger inden afgørelsen træffes. Hun fortæller også at der skal MEGET til for at de ser bort fra reglerne omkring anmeldelsestidspunktet (politiet har ikke dateret journal nummeret med den dag, jeg meldte overfaldet?).

…..venter på svar fra Erstatningsnævnet og kan forvente et svar juni.


Kontakter anden advokat og får hende til at se på hele sagen og papirerne, da jeg føler mig usikker og ikke hørt. Svaret var nedslående og hun sagde, at jeg heller ikke skulle forvente nogen form for erstatning fra Erstatningsnævnet med følgende begrundelse:

- skadevolder havde ikke til hensigt at skade mig
- politiet frafaldt tiltalen (også selvom om det var på fejlagtigt grundlag)


Maj 2015

Jeg forsøger at finde "my new normal" og holde fokus på, at jeg VIL ha hjælp og der MÅ være en løsning, så jeg kan vende tilbage til et rimeligt aktivitetsniveau (og køre bil igen) 


Tak fordi du læste til enden på min lange fortælling her :-)


onsdag den 27. maj 2015

Røv-træls jubilæum


...som jeg egentlig ikke gider fejre,

I går var det præcist et år siden, at en nabo-pige i en hash-psykose, gav mig tæsk og efterlod mig med en permanent skade/handicap.

Det var en underlig dag i går.

Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle græde eller slå et slag for, at jeg stadig er oprejst trods flere udfordringer i det forløbne år.

Det endte med at jeg bare V A R og fortrængte hver en tanke om noget som helst.....og spiste rabarber crumble ;-)

I dag er jeg træt og kan heller ikke rigtig finde ud af hvor jeg er eller hvad jeg skal stille op med tomhed, der fylder mit sind. 

Egentlig vil jeg sige, at jeg er på rette vej og dagene bliver lysere og lysere, men nogle dage er altså bare G R Å. De grå dages gråd er afløst af stilhed, eftertænksomhed og en målrettet vilje til at finde en løsning....og finde en vej ud af depressionen. 

Tænk at der er gået et år?! 


Ha en god aften :-)




mandag den 11. maj 2015

KATastrofe


De sidste dages stilhed på bloggen skyldes bla. en mindre KATastrofe.
(en overvældende tristhed over min situation spillede også en rolle, men det vil jeg fortælle om en anden dag)



Bølle banditten skulle i sidste uge ha dræn og krave af, men vi havde ikke været hjemme mere end 10 minutter før der var seriøst blodbad. Jeg skal skåne for de værste detaljer, men man kunne se helt ind til knoglen....uha det så farligt ud :-/

En ny syning måtte der til og Bølle skal nu ha kraven på i yderligere en uge (3 uger i alt) og  min tid går med at være levende klø-pind og katte-lufter :-) 


Vi er nødt til at ha Bølle under konstant opsyn, for at undgå svineri og at han selvfølgelig ikke får held af, at kradse trods kraven. Den nye syning SKAL nemlig holde! Alternativet er ikke bare dyrt, men også synd for katten. 

Som jeg også tidligere har vist, så går jeg tur med Bølle flere gange om dagen og det er sådan set meget hyggeligt at få lidt frisk luft :-) Manden min er også frisk på at gå tur med Bølle, så servicen er i top :-)

Desværre har Bølle også fået koldbrand (det startede med koldbrand et andet sted) og dyrlægen håber, at det ikke breder sig mere og at den antibiotika, som Bølle har fået, er nok til at holde omfanget af vævsdød nede OG give såret en chance for at hele nedefra. I fredags var jeg i panik, men i dag synes jeg, at det ser mere fredeligt ud og at der er håb forude :-)

Humøret er hårdt ramt og jeg tænker mange tanker i disse dage omkring min situatiuon. Tanker, der endnu ikke helt er klar til at deles med nogen :-) Det er blandt andet én af grundene til stilheden på bloggen, men jeg kæmper og vender snart tilbage med både krea og hverdagslivet igen, så jeg håber at I kan bære over med mine katte-indslag :-)

søndag den 3. maj 2015

Når man nu længes....



...efter at komme ud :-)


Bølle tager det faktisk helt ok at have kraven på, forudsat at vi selvfølgelig hjælper med at klø på halsen :-) 

Han er nu blevet lidt friskere og kigger længselsfuldt ud af vinduerne, så jeg fandt en gammel sele frem og så han kunne få lidt frisk luft. Jeg var spændt på om han ville slå koldbøttespring pga selen, men nej han er helt med på den. Som en anden hund går han hen til døren, når jeg rasler med selen :-)


Flere gange om dagen er vi ude at gå tur og det er simpelthen så sjovt. Bølle spinder og virker godt tilfreds med løsningen....so far :-)

Jeg har det måske lidt mere stramt med at selen er L I L L A ;-D Hvad sker der lige for det? Jo den lilla sle var det eneste størrelse, der passede katten, da vi skulle bruge katteseler, da vi byggede hus og kattene for en tid ikke måtte løbe frit :-)