Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smykker. Vis alle opslag

lørdag den 15. november 2014

Nye smykker


Hos Vejsdesign købte jeg i september en kæde og flere keramik-perler (kork-perlen er dog fra Søstrene Grene)


Jeg er rigtig glad for at kunne skifte perlerne på kæden, men fandt en lignende kæde hos Stof og Stil til messen i Fredericia, så nu har jeg flere kæder liggende :-) = jeg skal ikke stå og fumle med låsen ;-)

søndag den 2. november 2014

Hæklede servietringe....


...i ny fortolkning ;-)



Stine har foræret mig en skøn krea-pakke 
med garn og et par servietringe, som jeg kunne lege lidt med :-) 
Tusind tak sødeste Stine.



Med hensyn til servietringene tænkte jeg straks på de fine engle, som jeg har set rundt omkring i Blogland, men blev endnu mere begejstret for ideen med at bruge servietringene til smykker sammen med lækre keramikperler. Udgangspunktet er jo det samme som englene, men jeg synes ikke, at smykkerne nødvendigvis er engle-agtige......men det gør nu ikke noget med et engle-agtigt smykke, nu hvor vi jo nærmer os julen med hastige skridt :-) 

Og hvem kan ikke bruge en skytsengel forklædt som smykke?



Har indtil videre kun brugt de hvide servietringe, da ideen til de rosa farvede kræver, at jeg kan bruge symaskinen, så disse ringe kommer i "to-do"-bunken :-)



tirsdag den 9. juli 2013

Dagens genbrug # 9

...af gamle nøgler


Jeg samler på gamle nøgler.

De kan bruges til både pynt og smykker.

Snor og perler er herfra.
(hvor du også kan finde mange lækre sager)

Jeg har malet med neglelak, 
men jeg kan også li' at bruge nøglerne råt med en læder-snor i.

torsdag den 24. januar 2013

Genbrugs-smykker...

...fremstillet i en form for vild panik
(læs gårsdagens indlæg og du vil forstå ;D)

Spejder-pigernes smykker fik jeg ikke tid til at fotografere, men jeg kan vise de smykker, som jeg lavede til inspiration:

Broche, ring, kæde: cola-kapsler, perler, denim

Armbånd: gamle t-shirts

Armbånd: sugerør, gamle bøger, denim

Ringe: gamle t-shirts, aviser, ugeblade dekorationssten

Josefine-knude-armbånd af gamle t-shirts (her er brugt Zpaghetti)

Godt at Pinterest eksisterer. Jeg lavede et board, hvor jeg samlede diverse diy'er og inspirationsbilleder, som du kan se lige her. Mulighederne var mange :)

onsdag den 23. januar 2013

Mission Impossible...

...det kalder min mand dagens projekt.

Selv kalder jeg det EN UDFORDRING.

Ja, hvad er det så jeg har kastet mig ud i?

For længe siden, før jul, blev jeg kontaktet af en lokal spejderleder og spurgt om jeg i det nye år ville komme og lave noget med hendes 28 piger: smykker af genbrugsmaterialer på 2 timer. Skyndte mig at fortælle, at jeg altså ikke rigtig arbejder i smykker, men hvor svært kan det være, tænkte jeg nu alligevel (er blevet klogere).

Nu kommer vi til overskriftens relevans for dagens emne: arrangementet er i dag og det fik jeg at vide mandag aften (spejderlederen havde lige glemt at fortælle mig, at jeg var booket til i dag). Panikken var lidt intens i går, da jeg ikke var meget hjemme og derfor ikke kunne finde tid til de store forberedelser. OG endnu værre så kan jeg heller ikke nå at købe materialer (basis-materialer) eller be' pigerne om at tage noget med.

Godt at Pinterest findes ;D

I dag er der ikke tid til panik og jeg har 10 timer til at finde ud hvordan opgaven løses (eksisterende materialer: sakse (lidt sløve), aviser, ugeblade og lidt perler)

Update: har fået sms om at der er skaffet. limlak, rund elastik, knapper, finger-ringe (dem fra SG...tror jeg) og hårspænder. Hurrahh så er der lidt at arbejde med.

søndag den 20. januar 2013

Armbånd: træ og hækling

Ja, der gik totalt armbånds-fremstilling i den, da jeg lå på sofaen i fredags ;D. Her er det næste sæt armbånd, som er blevet sendt afsted til en meget kær veninde. 


Træ-armbåndene er fundet i Panduro Hobby, garnet er PIMAbomuld. Hækle-teknikken på det lilla armbånd er GRUMS og det blå bælte er hæklet i helt almindelige stangmasker.


Det ene træ-armbånd er helt nøgent, fordi jeg synes at det så lidt fedt ud at kombinere det rå armbånd med et af dem med hæklet dekoration.

Imens jeg hæklede disse meget enkle armbånd fløj ideerne igennem mit hoved og jeg bliver da nødt til at købe flere træ-armbånd og lege videre.....hvis bare døgnet havde timer nok ;D

lørdag den 19. januar 2013

Armbånd: læder og hækling

I går hæklede jeg en gave til en meget kær veninde og her afsløres første del af gaven. Håber at hun har fået pakken med posten eller at hun ikke kigger med på bloggen i dag


Læder og lås er købt i Panduro Hobby. Til de hæklede perler har jeg brugt PIMAbomuld (3 rækker stangmasker).  Inspirationen er fundet på Pinterest lige her.


Limen til låsen, var superglue, som jeg fandt på mandens kontor OG jeg klarede opgaven med at lime UDEN at lime fingrene sammen.....bare lige så du ved det Tina ;D (blev kærligt drillet af en veninde, der kender mine motoriske evner og som ikke ville se mig komme galt afsted....se det er da venskab ikke?)

Næste del af gaven får I imorgen :)....så er der jo også lidt at blogge om på en søndag.

søndag den 9. september 2012

Knap-ring, der matcher mine øjne.

"da jeg så ringen, tænkte jeg på dine øjne", sagde veninden

Jep jeg har grønne øjne med en snert af skiden-brun ;D.
(men jeg er født med et grønt og et blåt øje..har jeg fået fortalt)

Den anden dag vrøvlede jeg jo lidt...også på facebook over min situation med den dumme bækken. Jeg var bare mega frustreret over ikke at kunne lave alt det jeg gerne ville. Nå, men mens jeg ligger dér på sofaen i al min selvmedlidenhed....jow jow den fik på alle tangenter den dag ;D........ja så bankede det på døren. Ind kom en veninde, der liige havde læst min status på facebook og tænkte at jeg måske havde lyst til en kop te og en lille gave. Så kan det være at jeg kom op af sofaen ;D. 

Jeg er stadig mega frustreret, men ikke længere så vrøvlet, for jeg husker nemlig at fodre den rigtig ulv.

onsdag den 5. september 2012

Fine trækugler fra gemmerne

Jamen det er da lidt af en skat, jeg har fundet i gemmerne.

Tre store trækugler, 3 cm. i diameter.


Er helt pjattet med de karry-farvede og kan liiige se det for mig: en lædersnor med en trækugle, sådan lidt a la Ferm Living juletræskuglerne. Mon min søster også kunne tænke sig sådan en kæde, da karrygul er og har været hendes yndlingsfarve i mange år.

Hmmm mangler godt nok lige en lædersnor, for at komme videre, såååå tilbage i gemmerne eller på opslagstavlen?

mandag den 13. august 2012

Endnu en ring


Ja det er blevet til endnu en ring, sådan bare for sjov (læs = overspringshandling)

Jeg har dog allerede besluttet at perlen skal skiftes ud med en knap.

søndag den 12. august 2012

Hæklet ring

Mens mange nød sommervarmen i går, flashede jeg min hæklede ring i Vejle i går.


Ringen er hæklet i Lamauld og påsyet en stofcirkel. Et nemt og hurtigt projekt ;D

Er det ikke bare en skøn farve?

Ideen til ringen fandt jeg selvfølgelig på Pinterest, men der var desværre ingen DIY at henvise til.

onsdag den 13. juni 2012

Hæklet ring = overspringshandling

Hæklet på nål 1,75 og mønsteret kan du finde her (rul ned og så kommer mønsteret)

Så fik jeg lige en halv time til at gå med at hækle en ring i PIMA-bomuld (elsker simpelthen det garn = troede ikke at bomuld kunne være sååååå lækkert og farverne...OMG)

Strikkepinde-etuiet blev færdigt i går, men der er ikke tid til at fotografere den, for om 30 minutter skal vi afsted til Odense Universitets Hospital med Kasper. Og der skal skæres frugt til turen, så jeg ikke forfalder til is og McDonalds.


lørdag den 19. november 2011

Det kører i ring for mig

...ja ja platheder er der nok af, nu hvor jeg indleder natarbejdet.


Jeg er altså ikke helt klar til julemarkedet i morgen i Billund centeret, så jeg må tage natten i brug. Der er så mange ting jeg gerne ville ha' nået og der er ting jeg bestemt VIL nå.

Jeg glæder mig helt vildt til i morgen, selv om jeg også har mine øjeblikke med tvivl om jeg nu også slår til....for på én eller anden måde, så har jeg alt og intet med til julemarkedet...og der plejer at være utrolig dygtige folk....hvad har jeg dog indladt mig på?!

Forresten så har jeg også to af mine hækle-etui-mønstre (den første og den sidste model) med, som kan købes for 25 kroner pr. stk. Noget jeg er stolt af og som jeg håber vil vække interesse....også i blogland ;D


tirsdag den 8. november 2011

Overspringshandling; shrinky dinky ring

billedet er lånt her

Jeg har på ingen måde tid til overspringshandlinger inden julemarkedet, men mit hoved var her til morgen fyldt af bekymring over sviger-kattens skæbne (om en uge er den hjemløs = aflivning eller nyt hjem). Mit store kattehjerte kan næsten ikke klare det.

For at få tankerne afledt gik jeg ind på http://www.pinterest.com/ .....uha det er farligt....og her fandt jeg disse ringe lavet i krympeplast. Vejledningen er let (læs hele vejledningen FØR du begynder), men mine ringe blev ikke så vellykkede (fedtede for meget rundt med stemplerne) og derfor vise jeg ikke et billede....jep jeg blev lige lidt forfængelig ;D

Og nej, overspringshandlingen hjalp ikke på mit humør, men jeg har dog fået lidt ro til at fortsætte nisse-syningen.

mandag den 26. september 2011


Smykkesæt fra Panduro Hobby.

Da jeg var til det helt fantastiske blogtræf i Kolding, var der et smykkesæt fra Panduro Hobby i den lækre goodie bag. Dét der med at lave smykker er ikke lige mig, men dette kit var nemt at gå til. Smykkerne skal selvfølgelig sælges til De Kreative Tøsers julemarked i Billund (smykkerne vil være afsindigt billig og de skal ligge på Hittekat-siden....ja selvfølgelig skal min bod også støtte Hittekat).

Og ja jeg kan godt se at det ikke var smart at fotografere smykkerne på flaskerne fyldt med rug- og solsikke-kerner.

søndag den 8. maj 2011

Mormor-ringe


Ringen, er den gul/grønne sten ;D


Nu er det altså ikke fordi jeg synes, at der er noget mormor-agtig over disse ringe, men jeg kalder dem mormor-ringe, fordi de gi'r mig en dejlig varm følelse og minder mig om min mormor (hun havde masser af mosaik-sten, som jeg elskede at lege med). Ringene blev købt på forårsmarkedet i Odense.


På forårsmarkedet, fandt jeg også denne lille ugle hos Brilleting's stand. Jeg er ikke rigtig med på ugle-dillen, men uglen her var ikke til at stå for og den skal bestemt bruges til gave.

På markedet var der så mange lækre ting, men der er to ting, som jeg ikke kan få ud af hovedet. Den ene er et rigtig skønt hæklet halssmykke fra The Puk Projekt (en mikro-pung med en ædel-sten i) og den anden ting er et armbånd fra Lonni Birch. Argg hvorfor købte jeg dem ikke?!!!!!!!

tirsdag den 3. maj 2011

Flere ric rac rose ringe


Ja jeg må indrømme at gårsdagens planer ikke helt gik som forventet.....det var simpelt hen for koldt til at plante i krukker. Så efter en kort tur i haven, gik jeg indenfor igen.

Den sandfarvede ring lavede jeg til mig selv lige inden vi skulle til konfirmation i søndags. Den sorte ring er til min niece (nu skal jeg vist også til at lave andet end de der ringe ;D).

Og så fik jeg selvfølgelig også syet på et par hækle-etuier.

mandag den 25. april 2011

Når at lave INGENTING...

...alligevel ender med noget kreativt fra hånden.

Jeg nød at være tvunget til at lave INGENTING og så blev denne ric rac rosen ring, på forunderlig vis, alligevel til. (vejledningen til ringen kan du stadig finde her)

Denne gang blev det en sort rose og farven har intet med mit humør at gøre, men er et ønske fra en ung dame. Jeg hørte hende sige til sin mor, at hun godt kunne tænke sig sådan en ring i sort og selvfølgelig måtte jeg da lige lave en ric rac rose ring og sik-sak-båndet fik jeg med fra hendes mors butik.

Til dem, der vil lave ringen i sort, så kan jeg ikke anbefale at følge den oprindelige vejledning og bruge limpistol. Lim-pistolens lim efterlader på sort bånd et kedeligt grålig lim-spor (ej det lyder da ulækkert), så jeg kasserede den første ring og syede den næste ring sammen i hånden - altså den del, der ellers skulle limes.

lørdag den 9. april 2011

Flere overspringshandlinger...

...ja det blev så lige en ric rac ring igen.


Ringen er hurtig at lave, så det passede lige med ventetiden indtil sønnen kom hjem på week-end (det var ligesom om at opvask og vasketøj ikke helt kunne udfylde ventetiden ;D). Mandag morgen er det atter afsted til sygehuset!

Hvornår er en farve NEON pink? Hot pink? Fucshia?
(farven på ringen er ikke helt optimal gengivet)

mandag den 4. april 2011

Overspringshandlinger og en skøn ring

Det er jo altid godt med overspringshandlinger og jeg sad og googlede mit dårlige humør væk (for nu regner det sgu osse). Midt i bloggeriet fandt jeg så denne her blog www.karlssonskludeskab.blogspot.com, hvorfra jeg surfede videre til denne her web-side med masser af ideer og tutorials.

Ringen MÅTTE jeg bare lige lave og godt nok blev min ikke så fin, som originalen, men jeg er glad.

Hvornår er mine hænder blevet så gamle?
Overspringshandlinger er skønne.

Nu kan jeg så komme videre med dagens program:
  1. Nusse om sygt barn (er skide urolig, for han fik et slags ildebefindende i går)
  2. Hente skolematerialer til det syge barn (jep urimelig mor, men har han energi skal han lave skole-sager. Må hellere lige tilføje at drengen har været syg i laaaaaang tid)
  3. Sy duge til min nevøs konfirmation (måske lige man får lyst til rigtig mange overspringshandlinger? Ej jeg holder så meget af min familie, så selvfølgelig syr jeg dugene.)