Viser opslag med etiketten snik-snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snik-snak. Vis alle opslag

torsdag den 6. november 2014

Lige om lidt....


....så skal efterårspynten 
skiftes ud med julepynt


I år har der ikke været meget efterårspynt, kastanjer og grene har jeg kunnet arrangere. Måske er det for tidligt med fyr-grene, MEN jeg har læst i en artikel, at duften af fyr kan dulme dårlig samvittighed og skyldfølelser ;-)

Og jeg har bestemt skyldfølelser i forhold til min kære mand, der pt må klare A L T. Ja faktisk tror jeg, at det er nødvendigt, at tapetsere med fyr-grene, for at opnå en effekt ;-)

En dag, hvor min tristhed må ha' været meget synlig, kom min dejlige mand pludselig hen og gav mig et kram, mens han stille sagde; "vi klarer det her, skat". Behøver jeg sige at tårerne piblede frem? Ja der er dage, hvor humøret er lavt og frustrationerne store, men der er også dage, hvor jeg kan se en ende på det her.....og kampgejsten vender tilbage. 

Den eftermiddag i maj måned, har virkelig vendt op og ned på min hverdag. At få tæsk sætter sine spor....ikke kun fysisk. Jeg er ikke bange for pigen eller for at få tæsk igen. Nej den psykiske udfordring i dette, er at udholde de daglige rædsomme smerter OG holde den dårlige samvittighed overfor familien på afstand.

Og med julen stående på spring, bliver jeg for alvor udfordret på samvittigheden. Jeg kan vist godt begynde at tænke på hvordan jeg får afstemt mine egne forventninger i forhold til situationen. 

mandag den 28. april 2014

Hvad skete der lige med dagen i dag?

....den forsvandt,
før jeg nåede at blinke med øjnene

Sønnen skulle ha bøjle på (den sidste del), så dagen gik med at køre.....nårh ja så kørte vi da også forkert flere gange....vi var på vej mod Billund, men endte næsten i Give ;D. Min stedsans havde jeg så ikke lige medbragt i dag.

Et forkert spring havde givet sønnen lidt rygproblemer, så det skulle der også lige tjekkes og en behandling bestilles hos Lone.

Lidt indkøb og så hjem på terrassen med hækletøjet og vupti er det blevet tid til strikkeklub. Dagen er simpelthen forsvundet med lynets hast. 

Sådanne dage, hvor jeg føler, at jeg intet har bedrevet og hvor dagen alligevel ikke har føltes som hektisk, ja disse dage er jeg ikke så vild med, men at tilbringe tid med sønnen, dét er jeg til gengæld vild med :-). Det var skønt at få en snak med drengen og se hvor glad han er for efterskolen. Det er de bedste penge vi nogensinde har givet ud og vi gør det gerne endnu et år.......også selvom jeg savner ham ;D

søndag den 6. april 2014

Søndags-betragtninger....

....om at savne.

Hvorfor var der ikke nogen, der har fortalt mig, at jeg ville komme til at savne mit afkom helt vildt og vanvittigt her i foråret? Han er jo på efterskole og jeg savner ham så meget, at det føles som om, der er et hul i mit hjerte. Må jeg godt indrømme det? Eller er det for pinligt? 

Da drengen startede på efterskolen, havde jeg det fint med det.. Dengang var det måske lidt pinligt, at jeg glædede mig over, at ha' hverdagene for mig selv? Lige nu i skrivende stund, savner jeg altså drengen noget så forfærdeligt....det er selvfølgelig ok, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal stille op med dette savn. Jeg savner at diske op med lidt lækkert efter skoletid. Jeg savner de der hænge-ud-snakke i køkkenet. Jeg savner liv i huset. Jeg savner ham bare!....og nej han kommer ikke snart hjem, han tager endnu et år på efterskole!!! 

God søndag til Blogville

og så er det vist tid til tudekiks ;D 



tirsdag den 11. marts 2014

En rigtig god dag...

...havde jeg faktisk i går


Bortset fra det faktum, at sønnen skulle køres til MR-skanning på Vejle Sygehus, så havde vi en rigtig hyggelig dag.

Kender I den der stemning,  når en morgen starter med rim på græsset og den sprøde forårs-sol brager gennem vinduer, der egentligt burde pudses? Og man at man bare ved at dette bliver en god dag, uanset hvad?

Sådan havde jeg det i går morges.....
og det kunne også se ud som om Bølle-banditten 
nød morgenstunden ;-)

Sønnen og jeg havde simpelthen bare sådan en rigtig dejlig dag, hvor vi fik snakket om alvorlige ting , men også fik grint rigtig meget. Da jeg afleverede ham på efterskolen igen, fik jeg også et kæmpe knus til farvel....og det skyldtes ikke kun, at han fik et par Converse sko ;D. 

"Min motorik har jeg fra dig mor!", sagde drengen tørt, da jeg snublede over et dørtrin på Sunset og sodavanden væltede på bakken med vores mad ;D ;D ;D. Og han har fuldstændig ret!

Jeg er ikke rigtig vild med Sunset, men det er sønnen og da jeg foreslog om vi skulle spise frokost dér, var han nølende i svaret......"jamen mor det kan du jo ikke li' og jeg vil også gerne gøre noget godt for dig". Måske mit hjerte lige smeltede....det er jo ofte de små ting, der siger mest ikke? 

Jeg var træt med træt på dag jeg endelig landede hjemme igen, men det var en god træthed :-) I aften kommer drengen hjem og sover, for i morgen står den atter på sygehus-besøg....denne gang til en gastrokopi. 


fredag den 28. februar 2014

Hægtet af hverdagen pt.

Maveindluenzaen blev afløst af migræne (denne gang med nældefeber?!)


Så sammen med kattene flader jeg helt ud :-)

Der sker ikke så meget på den kreative front, men hold nu op hvor jeg trænger til at fordybe mig og arbejde med forskellige kreative udfordringer.........men lige nu står det desværre lidt stille. Heldigvis er der snart mulighed for kreativ fordybelse, når Gitte og Trine arrangerer Kreativ weekend....se mere hos www.handmadebylevinsen.blogspot.com

tirsdag den 25. februar 2014

Om fællesskab og skolepjæk

Jeg sidder med noget maveinfluenza 
og tænker over forskellige ting:

fællesskab
og 
pjækkeri

Og hvorfor lige disse to emner?

Jo, det er såmænd meget enkelt 
og ikke spor filosofisk ;D.

FÆLLESSKAB: Jeg kigger på billeder af gymnastik-opvisningen fra sønnens efterskole, Balle musik- og idrætsefterskole. I lørdags var vi til forældredag og så opvisningen. Det fællesskab og den holdånd, der emmede ud i salen til tilskuerne var helt overvældende. Jeg fik tårer i øjnene....og ikke bare fordi mit lille (?) pus var blandt udøverne, men fordi en gymnastikopvisning er et smukt og imponerende stykke arbejde. Min søn er ikke vildt begejstret for gymnastik sådan generelt (han er fodbold-dreng), men har ingen problemer med at deltage i opvisningen......og her skammer jeg mig lidt ved at tænke, at han ville synes det er pinligt (?). Heldigvis blev mine ord gjort til skamme :) Er glad for at, at vi giver sønnen den fantastiske oplevelse det er, at gå på en så fed efterskole....så har jeg ingen problemer med at spænde livremmen ind og undvære lækkert tøj og andre ting.

SKOLEPJÆK: Jo mens jeg kiggede på billederne, fik jeg også øje på en dreng med skoletaske på ryggen, der gik rundt og rundt om vores lomme (vi har et sti-system, som mange børn bruger for at komme i skole). Det var tydeligt, at han ikke var på vej i skole og ganske rigtigt efter et par omgange, gik han modsat retning af skolen. Jeg tænker, at han ventede på at forældrene skulle tage på arbejde, så han kunne gå hjem igen. På IG slog jeg dilemmaet om indblanding op. Egentligt kendte jeg godt svaret på mit spørgsmål. Ja jeg vil selvfølgelig blande mig, hvis dette gentager sig. Drengen må jo ha det svært og hvis det var min søn, ville jeg ønske, at nogen turde blande sig! Som tidligere skolelærer synes jeg, at det er en "no brainer", men selvfølgelig skal indblandingen ske med taktfuldhed. 



mandag den 13. januar 2014

Alle gode gange 3

..lykkedes det mig at komme til skade 
i weekenden!


Fredag: skar mig dybt i tommeltotten (på fingerspidsen), på højre hånd.

Lørdag: skar mig DYBT i pegefingeren, på venstre hånd. Mens manden min endnu engang måtte finde plaster til mig, belærte ham mig om, hvordan man altså håndterer knive og noget om risiko-vurdering. Alt imens småhulkede jeg....af forskrækkelse....og bedyrede, at jeg faktisk havde risiko-vurderet og ikke taget den skarpeste kniv i skuffen (??????). 

Søndag: var der bonus og to for én pris, for jeg gled i mine strømper (gik rundt i tykke uldne jagtstrømper på trægulv) = knaldede foden ind i bordbenet OG forvred knæet. Pegetåen føles brækket (men er nok bare forstuvet).

Konklusion:
Jeg holder mig fremover bare i ro! ;D

Søndag var det min fødselsdag og da jeg sad med to dunkende fingre og en dunkende tå og knæ, synes jeg pludselig, at weekenden var rådden og samtidig kunne jeg ikke lade være med at grine over mine uheld. Droppede dog at tage ud at spise fødselsdagsmiddag med familien, for jeg havde/har stadig så ondt i knæ og tå......og ja også i mine to fingre ;D


mandag den 6. januar 2014

Venter du på mail fra mig?

Hvis ja,
så prøv at skrive til mig igen.

Jeg har lidt problemer med mailen.

OG hvis du har skrevet en kommentar på bloggen her med ønske om at jeg skal svare dig på mail, skal du sende mig en mail (det er nemmere). Jeg har forsøgt at besvare et par stykker og får hele tiden mail retur?


Blot et lille mandags-ønske her i regnvejret :) inden jeg skal ud på landevejen.....sønnen har glemt dyne og skoletaske herhjemme.....argghhhh hvor har jeg lyst til at lade ham lide og lære! MEN med influenza i familierækkerne og en meget træt dreng, er jeg ikke frisk på at friste skæbnen og lade ham blive syg pga. manglende dyne....og en skole-ski-turen er lige om hjørnet, så ingen syg dreng, please. Og ja skoletasken er jo også svær at undvære. Hmmmm danm mor er gal i skralden her til morgen, men heldigvis er der ikke langt til efterskolen og jeg kan få handlet billigt ind på hjemvejen, sååååååå



onsdag den 4. december 2013

Hvordan filan får jeg.....

...presset to hjemmelavede gaver til pakkekalender-leg presset igennem på 3 timer i dag?
Hvad skal jeg lave? Løber rundt (ok løber er nok overdrevet) om mig selv for at finde ud af hvad der kan og skal laves? Pinterest er jo min ven, men der er jo så mange ideer og hvordan skal jeg dog vælge?

Gaverne skal bruges til Hobbyklubbens julefrokost (en flok folkepensionister, 2 efterlønnere og så mig) Gaverne skal være hjemmelavede og til en pris af ca. 20 kroner (??????)....fårk den migræne, der nedlagde mig i to dage. 

På med nisssehuen og sæt i gang :)

.....først skal jeg lige vaske op ;D

søndag den 17. november 2013

Så kom dagen...

....hvor jeg for alvor er blevet kamera-løs.

æv

Længe har jeg lånt sønnens kamera, men nu går den ikke længere.....han har medie og foto som valgfag og har taget kameraet med på efterskolen (indtil nu har han brugt sit go pro).

Finanserne er ikke til et spejlrekfleks-kamera og jeg har ivrigt tjekket coop's netbiks (hvor jeg har opsparet en del penge, som desværre skal bruges i december). I netbutikken er der ikke mange kameraer at vælge imellem, ja faktisk ikke nogle jeg lige tænker "ok, det kan jeg leve med". Jeg mener: vil ikke spilde mine plus-points på et midlertidigt kamera før jeg har fundet ud af om der kan findes penge til et godt kamera og hvad er et godt kamera?. Nu er jeg selvfølgelig godt klar over, at jeg ikke smider de pæneste billeder på bloggen, men jeg vil jo gerne ;) (er bare så utålmodig med kameraet og skal jo hurtigt videre til krea'riet, men beundrer de mange bloggere, som gør noget ud af deres billeder).

Nu sidder jeg så her kamera-løs....og har ikke taget billeder af de mange etuiet....arhmen hvad sker der lige for mig? Måske kan jeg vriste et enkelt billede eller to ud af det gamle kamera, der ikke længere har blitz?

Hmmm. Skal jeg lukke bloggen? En krea-blog uden billeder er jo ikke sjov vel? Jeg mener: har ingen problemer med dårlige billeder på bloggen ;D, blot det faktum, at jeg ikke lige kan smide nye billeder på. 

Jeg har en Ipad, men kan ikke finde ud af at blogge billeder fra den? Kan man i øvrigt det? Skal jeg virkelig nøjes med Instagram? Jeg mener: jeg ved ikke helt hvordan man blogger fra telefonen eller Ipaden?

Ja indtil jeg finder en løsning eller vrider et par billeder ud af det gamle kamera, så kan du kigge med på Instagram, hvor jeg hedder filihunkattten 

Ha' en rigtig god søndag derude i Blogland

tirsdag den 12. november 2013

De ligger stadig og venter...

....på at jeg gør noget ved disse agern-holdere
(heldigvis pynter de jo som de er)

måske ender de som julepynt med glimmer på ;)

Egentligt har jeg fået lidt krea fra hånden, men det kniber med at få det fotograferet og smidt på bloggen....på instagram, er det heldigvis ikke noget problem ;D

I dag skal der nusses om sønnen, der er hjemme fra efterskolen (med mulig influenza?). Senere skal han lige et smut forbi lægehuset og tjekkes (for mange af de forkerte symptomer....det er SÅ rædsomt). Bagefter hedder det sofa-hygge med dyner og film.....OG småkager. Tak for opskrifterne i går :-).

mandag den 4. november 2013

Mens jeg venter....

...på at regnen holder op,

har jeg fundet min symaskine frem
(den fik også lidt opmærksomhed i går formiddag)

Jeg syr hækle-etuier i Liberty stof
....det er dælme tyndt stof, der kræver afstivning, 
men smukt er det bestemt :-)

Måske viser jeg mine fremskridt på instagram (hedder filihunkattten)?, måske har jeg for travlt med at kigge ud af vinduet? Jeg venter nemlig vildt utålmodigt på at regnen holder en lille pause, så jeg kan smutte i skoven og finde det gode sted med den fine pudemos (i lørdags var der jagt i skoven og manden og jeg fandt en anden skov til gå-turen). Ok jeg er ikke bange for regnen, men lige i dag har jeg ikke planer om at blive gennemblødt og derefter være nødt til at blive varmet op med en bad og te bagefter.....ej det lyder da faktisk meget hyggeligt ;D.....hmmm vi får se.

Ha en rigtig god mandag derude i Blogville.

mandag den 23. september 2013

Dagen derpå

...er sådan en skøn blæsende efterårsdag,
hvor der skal tændes lys, drikkes te og hygges.


I går blev manden fejret med det store kagebord (Stine, brunch-opskriften er gemt til næste gang). Jeg spiste så meget kage, at jeg i nat ikke kunne sove pga. kvalme...manden og jeg blev enige om, at det måtte være noget med alderen, når man ikke længere kan tåle så store mængder kage (for da slet ikke at tale om, at figuren heller ikke tåler de mange kalorier) ;D

Kasper var også hjemme i weekenden og hvor er det bare dejligt, at ha' ham hjemme. Vi ser godt nok ikke meget til ham, for han skal jo hænge ud med kammeraterne, så meget som muligt, mens han er i byen :-). Jeg vasker tøj og tjekker op på hvad han mangler :-) og nyder det! Han er såååå glad for at være på efterskole, at det er en fornøjelse. Aldrig har jeg fået så mange kram af drengen...og det er ikke fordi han savner mig, nej det er glæden, der bobler over :-). 

Efter sådan en dejlig og hektisk weekend (altså bortset fra migrænen og udgået medicin), så er det bare skønt, at kunne tillade sig at nyde dagen med lidt hækling i sofaen. Mine nye fyrfadsstager skal også indvies. Jep, der er dømt total hygge-mandag.


lørdag den 21. september 2013

"Hvad rager det dig?"

...Ja sådan en respons fik jeg i går af en ung fyr.

I går var jeg en tur i Vejen for at hente de lækreste oksemørbradbøffer til manden og sønnen (jeg kan ikke selv li det). Da jeg afleverede kundevognen så jeg to unge fyrer, der stod og tissede op af muren, ja det vil sige den ene stod inde i skuret til kundevognene. Egentligt kunne jeg jo være ligeglad, men det røg lige ud af mig "der er et toilet lige om hjørnet" og jeg sagde det på en oplysende og ikke forarget måde (selvom det sidste nok var berettiget). Hold da op en respons jeg fik. Den ene fyr fik "rystet af" og forsvandt i en fart, mens den anden fyr blev meget aggressiv. "Skal jeg pisse op af din bil?" råbte han, alt i mens han flashede sit tisse-rør mod mig ;D. Nu var jeg ikke sådan at hyle ud.....mærkeligt nok, men jeg fik alligevel ikke sagt, alt det jeg kunne ha' sagt, som fx.:

"jeg tror ikke, du kan nå hen til min bil med dén lille stump"
(ok så havde jeg nok fået tæsk, men den var altså ikke ret stor)

eller

"jeg ville såmænd blot skåne dig for en bøde
 for at tisse offentligt og blufærdighedskrænkelse"

eller

"det er simpelthen for ulækkert, 
at jeg og andre skal vade rundt i dit pis"
(den udmelding er jo heller ikke så konstruktiv)

I stedet for fik jeg sagt, at det ville jeg da ikke bryde mig om, men toilettet om hjørnet var ganske gratis at benytte. Og så gik jeg ellers hen til min bil og satsede på, at han ikke kom efter mig.

Faktisk er jeg lidt overrasket over, at jeg kommenterede hans svineri, at det ragede mig, men parkeringspladsen var fuld af familier med børn og det røg bare ud af mig ;D. På vej hjem i bilen kom jeg til at grine over den lille stump, han så provokerende og truende flashede mod mig....arhmen helt ærligt, imponeret var jeg ikke....heller ikke af den ;D

Det var en sjov historie, at fortælle hen over den dejlige middag ;D





torsdag den 15. august 2013

Krea-blogger?

....tjahhh der er nu lidt langt mellem krea-indlæggene pt.

ukrudt fra min græsplæne

Egentligt er det ikke fordi jeg ikke laver noget krea hver dag, men jeg er ikke den hurtigste hækler :D Kameraet er gået i stykker og selvom jeg har fået lov at låne sønnens kamera (en uges tid endnu), så er det simpelthen besværligt at uploade billederne.

Jeg har jo brug for et nyt kamera, men økonomien ser lidt stram ud (det er dyrt at ha' sønnen på efterskole, som i 6000 kroner pr. måned). 

Måske kan jeg nøjes med et almindeligt digital-kamera? Nogle af jer har sikkert også et coop-medlemskort og jeg har samlet så mange point, at jeg kan bruge dem til et kamera.....og de eneste kameraer i plus-butikken, er digitalkameraer. Skal jeg?  Eller hvilket spejlrekfleks-kamera er det billigste, men stadig ok til blogger-behov?

lørdag den 27. juli 2013

Det store spørgsmål ;D

...hvilken neglelak,
skal på tæerne?


Jeg har opdaget en lidenskab for neglelak?????

Faktisk bruger jeg kun neglelak på tæerne, men en gang i mellem sker det at fingerneglene også får en make over :).

Normalt har jeg lange fingernegle i ferie (måske fordi jeg ikke laver dagens gerning), men i år er de korte, som i virkelig korte.....måske fordi jeg har lavet rababer-fugle-bade i beton? Eller måske mangler jeg et vitamin?

Ja det er de store spørgsmål jeg har fremme i dag ;D.....det skyldes varmen ;D

onsdag den 29. maj 2013

Her sker der så meget....

...men det meste kan jeg ikke afsløre
endnu 

Lamauld herfra


Der sys til blogtræf på lørdag
Der hækles på adskillige hemmelige projekter.
Der skrives på DIY....den SKAL bare på bloggen i morgen!!!!!!

Glæder mig så meget til blogtræffet og symaskinen skal helt klart med også selvom den kommer i finere selskab ;D Er spændt på at se Trines nye maskine og blive grøn af misundelse (på den gode måde).