Tænk at det er tid til at skifte sommerblomsterne ud med efterårsplanter. Ja, der er sikkert mange, der allerede har omplantet, men min sommerblomster er lidt sent på den så de blomstrer stadig (altså de få der findes i haven). Ærteblomsterne er langt fra færdige med at ligne sommer og de får da også lov til at sprede solskin, så længe de kan, når nu solen glimrer med sit fravær.....krukken kunne jeg nu ellers godt bruge til lidt lyng mm.
Nu er det jo for alvor hverdag og jeg har da også sendt manden på arbejde og drengen i skole (sidstnævnte var jeg så ivrig for at få af sted, at han er mødt en time for tidlig.......men hva´ han forsømte jo også så meget sidste skoleår....). Lige nu skal jeg ha' lagt en plan for hvordan mine dage skal tilrettelægges, så jeg når alt det jeg gerne vil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar