....inden manden kommer hjem fra arbejde.
Dagen udviklede sig til total nedtur. Og nu lufter jeg ud i hovedet ved at skrive her på bloggen. Undskyld jeg vrøvler, men jeg kan slet ikke overskue situationen lige nu og har brug for at lufte vrøvleriet.
Endelig skulle jeg til MR-skanning af lænden og så få en behandlingsplan, så jeg atter kan komme videre med mine mange planer og bare hverdagen i al almindelighed.
Jeg mangler lige at drikke et glas vand og står med glasset i hånden, da jeg hører en knallert og et ordentligt skralde-bang. Kigger ud af vinduet og ser at der ligger en dreng på vejen. Hurtigt griber jeg telefonen og får ringet efter en ambulance og med en sygeplejerske i røret, bliver jeg guidet igennem hvad man skal og ikke skal i sådan en situation. Den stakkels kvindelige bilist, står chokeret og ser til. Heldigvis kommer der flere naboer til, som jeg videre-giver sygeplejerskens besked (men det ignorerede de og fik arrangeret drengen med pude under hovedet og et tæppe under kroppen ? Hvilken del af "han må under ingen omstændigheder flyttes eller rykkes rundt med" forstod de ikke?). Jeg kører mod sygehuset og den længe ventede skannings-aftale.
Pyh hvor jeg rystede bagefter, men jeg får lige snakket det igennem med en veninde og er klar til skanningen. MEN så går alt da også galt. Jeg fik et totalt panik-angst anfald og skanningen måtte droppes. Nu skal jeg så om bag i køen igen og vente på en ny tid. Det er totalt uoverskueligt.
Panik-angsten er ikke et ukendt fænomen og i tidernes morgen er jeg blevet advaret om, at jeg kunne risikere at få sådan et voldsomt anfald....jeg har siddet klemt fast i en bil for mange år tilbage....long story.
Totalt udmattet og meget grådlabil vil jeg nu putte mig under tæppet og se lidt fjernsyn og drikke en kop varm kakao.
Hvis du læste til enden, så tak fordi du gad lytte/læse til mit vrøvleri.
Den forulykkede dreng har jeg ikke hørt mere til, men jeg håber inderligt at han kun slipper med få skrammer og en forskrækkelse (men en bøde for en tunet knallert slipper han nok ikke for og så er han 14 år og må slet ikke køre på knallert)
Åh søde søde Lene sikke en dag...
SvarSletSender masser af tanker til dig!!! Håber din mand sidder sig i sofaen hos dig og krammer dig i lang tid.
kh Libbie
Åh nej søde Lene... Sikke dog en skrækkelig dag! Du skal åbenbart udsættes for lidt af hvert her i livet. Tænker på dig og sender et vituelt knus af sted.
SvarSletSøde du, ja du holder op med at græde. Måske ikke inden manden kommer hjem, men du får grædt ud og lige pludselig er du glad igen. Sådan er vi bare på forunderligvis indrettet.
SvarSletMen øv en grim oplevelse du har haft og hvor er det bare ærgerligt at du nu er bag i køen igen og må vente med den videre behandling.
Når jeg læser dit indlæg tænker jeg " sikke en fantastisk krop, der reagerer på en traumatiser oplevelse med det samme og ikke gemmer til senere"
Håber at sofa, tæppe, tv og tudetur hjælper.
Kh og tanker
Ulla
Sikke et chok!! En nøk dag af de slemme. Kram fra viola
SvarSletJa, det har da været en rigtig træls dag for dig, jeg håber det allerede er bedre. Op med humøret er vist nemt nok at sige. men prøv Håber manden er kommet hjem og trøster dig.
SvarSletÅh nej Lene :( sikke en dag og stakkels dreng, vi må håbe han slipper med forskrækkelsen.
SvarSletPrøv at se om du ikke kan komme op til Give, deres mr skanner er åben i siden, den er ikke så slem som de andre ;0)
Hvor var det godt du reagerede hurtigt og handlede rigtigt! Jeg håber manden kan trylle en dejlig eftermiddag frem til dig og kakao er helt sikkert et must :-)
SvarSletSender en masse gode tanker i din og den lille knallertbølles retning :-)
Hilsen Frk. Hansen
Hvor var det godt du reagerede hurtigt og handlede rigtigt! Jeg håber manden kan trylle en dejlig eftermiddag frem til dig og kakao er helt sikkert et must :-)
SvarSletSender en masse gode tanker i din og den lille knallertbølles retning :-)
Hilsen Frk. Hansen
Åh, Line! Sikken dag var det for dig! Sender mine tanker til dig!..
SvarSletAaaaiii puha søde, så kan jeg dælme da bedre forstå du fik et angstanfald deroppe :( Du har jo knap nået at synke een begivenhed før du skal puttes ind i et alt for lille rum :(
SvarSletSlap du af med kakao og tæppe og lad alt andet ligge - det er da vist mere end tiltrængt!
Men hooold da op hvor var de da dårlige til at lytte, de mennesker der ville hjælpe :(
KÆMPE KRAM til dig!!
Åh - sikken en skrækkelig historie.
SvarSletHåber at du hurtigt får en ny tid til scanning.
Pas godt på dig selv.
Knus Gitte
Laura-Victoria og Emma var også lidt chokeret efter de havde hørt det oppe på skolen.
SvarSletHåber du har mulighed for at snakke med en professionel inden du næste gang skal scannes - det kan være du kan få nogle mestringsredskaber?
Puha sikke dag en dag. Græd du bare - ud skal det. Men jeg synes godt nok det er for dårligt, at du skal bag i køen igen. - Her kunne man godt være lidt forstående efter min mening. Knus herfra.
SvarSletTak for de søde hilsner. Gråden er ikke stoppet endnu og så havde jeg lige glemt at manden først kommer sent hjem i aften ( ved 23-tiden). Tror at lyden fra uheldet har påvirket mig mere end jeg først troede. Da jeg hørte lyden så jeg for mit indre, den bil, der bragede ind i mig for mange år siden. Psykologen advarede mig om at jeg kunne komme til at gen-opleve det hele på et eller andet tidspunkt senere i livet. Måske var det så i dag. Tænker nu meget på drengen, der absolut har det værre end mig og jeg er helt flov over at græde over min egen situation. Jeg vil ikke skannes med mindre det er en skanner, der er åben over det hele og jeg er bedøvet. Skanneren i dag var åben i siderne og derfor troede jeg ikke det blev et problem. Jeg tog så fejl.
SvarSletAv for en dag! Der er ikke noget at sige til, at du reagerer som du gør når man tager din historie i betragtning. At have siddet fastklemt i en bil må have været en frygtelig oplevelse!
SvarSletOg hvor tarveligt, at du har sådan en dag hvor din mand kommer sent hjem... Jeg håber på det bedste - både for den unge knallertkører og for dig!
*Ånder lettet op*.... Pyha hvor en fortælling. Jeg krydser fingre for at du måske kan få et afbud til en MR-scanning.
SvarSletDu vrøvler ikke. Der er ikke noget at sige til at du fik et chok og reagerede som du gjorde. Jeg synes du skal give dig selv et kram fordi du ringede 112 hurtigt. At folk så ikke gjorde som de fik besked på og lod ham ligge, det er ikke din skyld. Du gjorde hvad du kunne. Kæmpe kram herfra. :-)
SvarSletHej!
SvarSletDer findes flere steder hvor de ha såkaldt åbne skannere bla i Odense, men ventetiden er generelt længere. De er åbne i siderne men man har stadig delen en over. Problemet når man som dig bliver angst så er det ikke alke steder de sederer dvs bedøver folk når de skal skannes, du kan med held prøve at ring til den afdeling du havde tid på og høre dem, og du kan bede dem om at de kontakter dig hvis de nu får et afbud, så er der en lille mulighed for at du kune være heldig at komme til hurtigere!
Jeg ved at Svendborg ikke har en enorm ventetid på MR skanninger og ellers tag kontakt til din læge, indimellem kan et lade sig gøre at fønen subakut tid.
Held og lykke
Held og lykke
Åh søde Lene..
SvarSletJeg håber du får oplevelsen skubbet lidt på afstand..
Er der ikke en chance for at din søn kender knægten, så du evt. kan høre hans forældre om han er ok? Måske det hjælper?
Sikke en dag! Forstår så godt at der var brug for tæppe og tudetur!!
SvarSletKrydser fingre for at du ikke skal vente alt for længe på en ny tid.
Knus og kram.
Sikke en forfærdelig dag, Lene! Jeg kan godt forstå, at du blev ramt af panikangst. Jeg håber det snart bliver bedre for dig:)
SvarSletKh Puk
Puha Lene, kæmpe blogkram til dig.
SvarSletJeg kommer heller aldrig ind i en mr scanner om den er åben eller ej......har forsøgt tre gange. Nu hedder der jeg skal i narkose......jeg håber det lykkes for dig.
Drengen er forhåbenlig i gode hænder, så det er helt ok at du "vrøvler"
Håber din mand snart er hjemme.
Puha.. Sikken en oplevelse, det sådan noget man håber man aldrig kommer ud for...
SvarSletHåber han har det godt og du er ved at få det bedre.
Jeg tror heller ikke jeg ville kunne ligge mig i sådan en scanner, får klaus..bare jeg tænker på det, men det kan jo blive nødvendigt en dag..
Rigtig god bedring søde Lene
Knus Fra Susi
Jeg har en kollega, der flere gange har været udsat for scanninger. Hun er frygtelig klaustrofobisk, og går i panik, hvis hun skal proppes ind i en lukket scanner ... Derfor sørger hendes læge altid for, at hun bliver scannet i den åbne scanner.
SvarSletMåske det er en mulighed at tale med din læge om?