Viser opslag med etiketten hækling. hækleetui. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækling. hækleetui. Vis alle opslag

tirsdag den 29. marts 2011

Hækle-etuiernes begyndelse....

Jeg sad en dag og var vildt træt af, at mit hækle-grej (saks, hæklenåle, kopi af mønster og nåle) altid rodede rundt i en frysepose, når jeg skulle ud af døren med mit hækletøj...og jeg er åbenbart ikke den eneste med det problem. Der blev tegnet og testet og syet...

Det første etui blev en takke-gave til Karen, der var så sød at være min sparrings-partner i forbindelse med en dåbsgave.

Billederne er lånt af Karen

Og så var det lige som om, at dét med hækle-etuiet greb om sig og jeg begyndte at få forespørgelser på syning af hækle-etuier. Her kan du se nogle af de etuier, som har forladt mit krea-værelse.



Wenche sendte mig sit yndlings-stof. Billederne er lånt af Wenche


Trine sendte også sit yndlings-stof.



 Dette etui blev syet som tak til Dorthe for de mange fine stof-rester (de blev flittigt brugt til min give away) Stoffet til Dorthes etui matcher den flotte ko-pude hun har broderet og syet.


Og så er der jo etuierne fra min GIVE AWAY.

Endelig fik jeg tid til at sy et etui til mig selv. Og det passede så fint med at de ny Tilda stoffer var at finde hos Panduro Hobby. Jeg er jo Tilda fan.



Dekorationen, cirklen med den hæklede kant var nem at lave og kan også bruges til glas-brikker. Måske jeg skal lave en DIY på dem...måske nærmere komme med et par fif?

Åh nej undskyld at jeg ikke var "klar i spyttet". Det var glas-brikkerne jeg ville lave en DIY på. Jeg mestrer endnu ikke dét der med at lave pdf-filer eller hvad det nu hedder. Så ingen DIY på hækle-etuierne lige nu. Men glas-brikkerne kræver jo ikke så lang en forklaring.