Viser opslag med etiketten syboks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syboks. Vis alle opslag

tirsdag den 6. juni 2017

Syvejledning på boks-etui (redigeret)

Der findes mange fine sy-vejledninger til de populære boks-etuier på nettet og jeg har haft stor fornøjelse af at bruge disse vejledninger, men min søde lille (nu teenager) sy-pige havde ikke tålmodighed til at dække syningerne med skråbånd. Nu er jeg jo lidt af en skrap sag og insisterede på, at det hendes etui(er) skulle ha' et pænt finish, men samtidig ville jeg jo heller ikke tage syglæden fra hende og derfor blev denne sy-vejledning til. En vejledning til et etui med få arbejdsgange og stadig et pænt finish indvendig.


Håber at I vil kunne bruge vejledningen,
som kan hentes lige her

Jeg har redigeret vejledningen,
da der manglede to billeder til at tydeliggøre processen,
men nu er de indsat i vejledningen :)


Rigtig god fornøjelse :-)





Prøvede at hente syvejledningen på min telefon, men det kunne jeg ikke???? og jeg kan simpelthen ikke greje hvad jeg skal gøre, men nu har jeg også indsat vejledningen herunder som billeder og håber, at det fungerer for dem, der ikke kan hente dokumentet på anden måde :-)






onsdag den 3. juli 2013

Dagens genbrug # 2...

 ...gamle bukser

Dagens bidrag til "Vi-genbruger-bloglegen", er et penalhus.


Et par gamle fløjlsbukser købt på et loppemarked fik nyt liv i form af et penalhus eller hvad nu modtageren vil bruge den til ;).

Inspirationen til etuiets udtryk, kom fra modtageren selv. Jeg mødte Mette i Brugsen og hun havde den smukkeste bluse på. Hjemme kredsede tankerne omkring denne smukke bluse og valget af etuiets udtryk gav næsten sig selv, da jeg fik fat i et gammelt stykke Liberty stof.


Overvejede et split sekund at lade sømrummet være råt, men penalhuset er en gave, såååååhh jeg pakkede pænt sømrummet ind :). Overvejer du også nogle gange, at droppe den sidste finish....bare for at komme hurtigt videre?


Nu mangler jeg blot at aflevere penalhuset/etuiet, som tak for lån af "Turen går til London" og diverse kort. Heldigvis behøver jeg ikke omkring postbutikken, men skal blot et smut uden om matriklen, hen ad stien og så kan jeg banke på døren........måske Mette giver en kop te? :)

søndag den 22. juli 2012

Taske til ferie-medicin

Hvert år, når vi tager på ferie, smider jeg alt min medicin i en frysepose og så i håndtasken. Og hvert år er jeg træt af den løsning og endnu mere træt af, at jeg kommer i tanke om det dagen før vi tager afsted.

Dette år var heller ikke anderledes....fryseposen blev fundet frem, men så tænkte jeg, at det da ikke kunne tage lang tid at sy en "box".

Som sagt så gjort ;D



onsdag den 30. maj 2012

"Boxy bag/pouch" til strikketasken


Strikketasken manglede plads til smådimser, så det krævede et lille etui. Jeg har længe gerne villet sy en boxy bag/pouch....en syboks.....og der findes jo mange herlige DIY på den type etuier.


Her er nogle af de links, jeg kiggede på:





Hvis du selv vil bestemme målene på din boks, kan du bruge nedenstående link, hvor der er "beregner-model"