Viser opslag med etiketten Etuier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Etuier. Vis alle opslag

lørdag den 8. marts 2014

Endnu en gave...

...der venter på at blive sendt afsted.
(har et par gaver, der skal færdiggøres 
og jeg samler sammen, så jeg kan nøjes med 1 tur til postbutikken)

Pung og tørklæde-elastik 

Jeg fik syet endnu et plissé-etui/pung, men denne gang med færre plissé'er ;D. Hvis jeg ellers kan finde tid til det, vil jeg gerne lave en DIY......jeg fik taget billeder til de andre plissé-etuier, men så viste det sig at billederne var slørede og ikke kunne bruges.....og ja så gik gassen af madammen. Men det er nu ikke så svært at sy disse plissé-etuier, så måske er det slet ikke nødvendigt, at lave en DIY?



Etuiet/pungen her er til en kvinde, der fortjener alt det bedste i verden....ja det gør alle jo sådan set, men lige netop denne kvinde, har jeg specielt kær. Hun har en forkærlighed for neon og sort, så mon ikke dette etui, vil passe  hende. 

Tørklæde-elastikken er simpelthen så smart og jeg så den første gang hos Anne og jeg vidste bare at sådan en måtte jeg lave ud af Else's keramik-knapper :)  

søndag den 19. januar 2014

Søndags-flop

Opdagede en kæmpe fejl, 
da jeg ville binde perler på lynlåsen.


Jeg har vendt lynlåsen forkert!!!!!! Den lyner op i den forkerte side! Og da jeg har klippet sømrummet til (5 mm), kan jeg ikke bare pille det op og rette fejlen. Øv osse! Overvejer nu om den alligevel kan indgå i en kommende give away?

torsdag den 16. januar 2014

Plisse-legen

...endte med dette etui.


Så det fedeste etui/pung på Pinterest, hvor billedet henviste til en DIY og jeg blev fyr og flamme, men ak, der var ingen DIY. I stedet et link til en købeside. Jeg ville vildt gerne sy et etui/pung helt magen til, men respekterer copyright, så ændringer blev lavet og jeg fik fiffet mit eget udtryk frem :) Inspirationskilden er der ingen tvivl om og jeg linker gerne........kan i skrivende stund ikke gøre det fra iPad'en, men gør det senere (når jeg er tilbage fra lægen og sønnen atter er afleveret på efterskolen)

fredag den 16. august 2013

Sengelomme

...og ægte 80'er stof.


Sønnen sover i øverste køje på efterskolen og dér er jo ikke et natbord, så mobilen....der bruges til vækkeur....vil jo komme til at flyde i sengen (læs: den ryger på gulvet).

Og så var det jo, at jeg liiiige kunne sy en sengelomme, hvor mobilen og bøjlen kan ligge :-)

Sønnen synes at 80'er moden er helt vildt cool (??????), så jeg fandt et ægte stykke 80'er stof og gik i gang. 

Lommen blev lidt for stor og den syede bund, måtte pilles op, da det gjorde åbningen for vid. Svært at forklare, men det fungerede bare ikke.

Endnu en sengelomme er syet og jeg glæder mig til at sende dem til sønnen. Mon han kan se det smarte i det?

lørdag den 13. april 2013

En ommer....

....ipad sleeve'en var lige lidt for stor 


Men heldigvis er det nemt at rette til, for hele etuiet, bortset fra patchwork-delen, er syet med 2 syninger i alt :-). I skrivende stund, mangler jeg blot at sy knappen på igen og voila, så er den ged barberet.

Nu krydser jeg så fingre og håber at Ipad sleeve'en passer, så kan jeg nemlig også dele målene med blogland, når jeg får lavet en DIY.

Min veninde, Tina, har i øvrigt en rigtig sjov give away i gang.

UP DATE: den ged blev vidst barberet lidt for hurtigt, for jeg har lige opdaget, at jeg har klippet for meget af længden i den forkerte ende, så nu er det en TOTAL OMMER.....måske jeg kan klippe etuiet endnu mindre og lave det til et mobil-etui? Så er det da ikke helt spild af stof.

tirsdag den 9. april 2013

Sneak peak

...på et saftigt grønt etui til en kær veninde


Hun ved at den er på vej, men indtil jeg har afleveret etuiet hos hende, så kan der ikke afsløres mere ;D

Jeg er helt vild med at sy med den ny-udregnede-sy-tekniske-proces, der giver et fint og færdigt finish uden alt besværet.....og ja det er med for og kantebånds-look  Tænker på at lave en diy, da det gør etui-syningen sååå let og smertefri.

lørdag den 23. februar 2013

X for...

...xtra medicin-pung
ja det var ikke nemt at finde på noget med x

to ud af fire slags medicin, som altid er min taske

Jeg har en kedelig tendens til blot at kaste min medicin ned i tasken, hvilket betyder at, når jeg så skal finde medicinen roder jeg rundt, som en afsindig.....der ligger jo så mange andre ting i tasken ;D

Blog-legen fik mig til at sy en lille medicinpung (I kan nok forstå at den skulle ha' været vist under M, men sådan kom det jo ikke til at gå pga. influenzaen) og nu håber jeg så, at jeg også har selv-disciplin nok til at bruge den....hmmmmm realistisk? Næhh det tror jeg sgu ikke, men er det ikke tanken, der tæller?


fredag den 18. januar 2013

Lidt pratisk syning....

....blev det til den anden dag.

I dag er formiddagen gået med at ligge ned....
ryggen min var ikke enig med dagens program i går.

diskrete farver til et diskret etui

Det pratiske sy-projekt var et lille etui til trusse-indlæg. Det første etui blev for lille, men det andet etui passede ;D. Grunden til denne pratiske foranstaltning, er at trusseindlæg jo er meget rare at ha' i tilfældet af rod i systemet.....og med den hormonspiral, som jeg har fået sat op, må jeg sige at der er ikke andet end rod i systemet.....og havde den forbistrede ting ikke kostet 1300 kroner, så var den røget ud for længe siden., men nu får den altså en chance for at virke......selv om det er mig meget imod :)

Jeg smutter ind på min "pind" (aka sofa) og hækler videre på en gave til en meget kær veninde. 

søndag den 10. juni 2012

Alle gode gange 3

Ja, jeg måtte sy patchwork-stykket 3 gange, før det lykkedes.


Jeg arbejder på et nyt etui, et etui til strømpepinde og rundpinde......et etui med specifikke ønsker.

Der arbejdes i blå farver og jeg leger med forskellige farver, der skal give etuiet et pift.....hmmm....karrygul?...mint?.....coral?......eller hvilken farve skal jeg dog vælge? 

onsdag den 6. juni 2012

Pungen, der kan holde penge

Jep sådan én findes ;D

og jeg har syet den ;D

uden penge

Den karry-gule fløjls-pung, så fin ud på papiret, men i praksis holder den hverken vand eller penge inde. Men hold da op, hvor havde jeg en fest med at tegne og regne (havde kun en lille bitte rest fløjl tilbage). Det var faktisk så sjovt, at jeg ikke er spor ked af, at pungen ikke dur i praksis, for nu ved jeg hvordan man gør en anden gang (øhh nej jeg gider ikke sy flere punge, men derfor kan det jo være rart at vide hvordan ;D)

penge på vej i pungen

kort og bon'er har også fundet plads

pungen kan lige akkurat knappes
- og nu tømmes den igen, så pungen kan sendes til KBH,
hvor der jo er mange fristelser
og derfor en god idé at pengene ikke er let-tilgængelige ;D

Billederne er taget med sønnens nye kamera, men jeg skal da vist lige ha' et kursus i at stille skarpt.

onsdag den 8. februar 2012

Liiiige ét sting mere og så...

...så kører jeg altså ud og handler!

klippede og syede da lige på et etui, ´
selv om jeg burde se at komme ud af døren....overspringshandling?! Jah dah

Jeg kom simpelthen ikke afsted i går. Tiden løb fra mig...det tager jo tid at danse sig til varmen, gå i stå og sidde og kigge ud af vinduet. Synes at jeg bruger meget tid på at kigge ud af vinduet.....venter på at min far kommer hjem fra sygehuset, for så er jeg overbevist om, at jeg kan trække vejret igen. Hvorfor er der ingen der har fortalt mig, at man kan komme i midtvejskrise over dét der med forældre og deres dødelighed?


Efter en super god snak og lidt gråd, kom jeg da lidt i gang i går. Tak Dorthe. Etuiet, med det røde patchwork-felt mangler "noget" (ud over en knap), men mon ikke jeg finder inspiration i Panduro Hobby. 

tirsdag den 3. januar 2012

Nyt år - nyt etui med DIY

 ...til rundpinde af den "gammeldags slags".



Ok det blev måske lidt for julet i farverne, men etuiet fungerer og kan opbevare 20 stk. rundpinde, men der kan jo i princippet godt være mere end en rundpind i hver lomme...eller? Hvis man har flere rundpinde og ønsker ét rum pr. rundpind, så kan etui-mønsteret blot tegnes/sys bredere (og så ville jeg tegne/sy de enkelte lommer blot 8-9 cm. brede og ikke 10 cm.) Jeg har i øvrigt ikke fået strøget stryge-dymo-label med pinde-str. på, men det får jeg jo nok gjort engang....eller?

Midt i julemarkeds-ræset fik jeg en udfordring af en læser/medblogger og fik også tegnet etuiet, men fandt aldrig tiden til at sy det. Nu fandt jeg tid, men har tilgengæld mistet mail-adressen på hende, som jeg lovede at tegne og maile mønsteret til. HÅBER AT DU LÆSER MED HER OG SKRIVER TIL MIG.

Mønsteret deler jeg gerne ud, gratis, til alle interesserede. Blot send mig en mail (LH10@PC.DK) og jeg mailer mønsteret tilbage (kan ikke finde ud af at sætte det ind på bloggen, så det kan erhverves ved et enkelt klik med musen).

fredag den 2. december 2011

Nyt og special designet etui


... til bind og trusseindlæg.


Jeg fik en forespørgsel fra en mor, hvis datter lige manglede et etui til skoletasken. Da jeg kender pigen, foreslog jeg at hun selv kom og designede etuiets dekoration. Hun fik lov til frit at vælge og jeg synes at resultatet er blevet rigtig fint. Jeg mangler dog at få skrevet hendes forbogstav på det lille hør-felt på forsiden (tror at jeg vil overlade det til hende selv....har ikke lige en passende stencil ;D...eller måske har Modestoffer lige den rigtige knap....har set at man kan få nogle fine bogstavknapper).

Dette etui er blot en engangs-forestilling, men jeg kunne da egentlig godt tænke mig et etui selv.....

torsdag den 20. oktober 2011

Jeg er modig......

eller er jeg?

Jeg har fået en opgave af en 40+ kvinde, der går rundt med sine hæklenåle i en Rema-pose ;D.

Etuiet skulle ikke være, som dem jeg plejer at sy, så nu har jeg tegnet og regnet og syet. Etuiets farver krævede modige valg og måske blev jeg for overmodig....i hvert fald er jeg gået i stå i forhold til dekorationen, der skal bestå af hæklede blomster. Hvilke farver skal jeg sætte sammen med army og fersken/lyserød? Hvad mon jeg tænkte på, da jeg fandt stofferne frem? Hjæææælp.......

mandag den 12. september 2011

Etui til strømpepinde

Jeg fik en udfordring fra Ivalu Opgaven lød på et etui til strømpepinde...og hvis der kunne blive plads til et par hæklenåle, ville det være perfekt. Gul, grøn og orange var de farver, jeg skulle more mig med og her ser I resultatet:


Pladsen til hæklenålene synes jeg er blevet vellykket (hvis man da må sige sådan om sit eget arbejde), for jeg har konstrueret det sådan at Ivalu ikke skal folde etuiet ud, for at få fat i hæklenålene.....hun kan blot vende etuiet om og vupti.....på bagsiden er der lige en lille lomme med plads til hæklenålene (lommen har kanaler).