Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten efterår. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2020

Sy pynte-græskar i fløjl

For sent eller i god tid?


I 2019 syede jeg disse pynte-græskar i fløjl....tiden gik og jeg tænkte, at vejledningen kunne jeg altid lige lave til efteråret 2020.....tiden gik...og ja nu er oktober ovre og jule-krea-sagerne dominerer scenen :-) 


MEN nu har jeg lavet vejledningen 
og I får den her (i god tid til efteråret 2021).



Jeg har lavet en skreven syvejledning og den kan du finde ved at klikke på linket HER

- - - - - - - - - - 

Jeg har også lavet og video-syvejledning på YouTube kan du finde lige HER 

og selve mønsterdelen kan du hente lige HER



 


tirsdag den 12. november 2013

De ligger stadig og venter...

....på at jeg gør noget ved disse agern-holdere
(heldigvis pynter de jo som de er)

måske ender de som julepynt med glimmer på ;)

Egentligt har jeg fået lidt krea fra hånden, men det kniber med at få det fotograferet og smidt på bloggen....på instagram, er det heldigvis ikke noget problem ;D

I dag skal der nusses om sønnen, der er hjemme fra efterskolen (med mulig influenza?). Senere skal han lige et smut forbi lægehuset og tjekkes (for mange af de forkerte symptomer....det er SÅ rædsomt). Bagefter hedder det sofa-hygge med dyner og film.....OG småkager. Tak for opskrifterne i går :-).

lørdag den 12. oktober 2013

Tre efterårs-ideer...

...med agern,
som jeg har lyst til at lave i dag
(læs; overspringshandlingstrang ;D)

Billederne må I klikke jer frem til via links, da jeg ikke har spurgt om tilladelse til at låne dem og jo ikke vil træde nogen over tæerne, men ideerne er værd at tjekke ud :-)

( det kunne være mit bud på oktober-retro-udfordringen...
tahdahh to fluer med et smæk ;D)

(også selv om jeg ikke er til alt for meget glitter, 
men måske naboens datter ville synes, at det er sjovt,
så denne idé må vist vente lidt)

(det ser så fint ud på billedet 
og kunne være en fin værtinde-gave til min mor, 
der snart har fødselsdag)

På mit "Fall decoration-board" på Pinterest er der flere små-ideer, som jeg også kunne tænke mig at lege med. MEN dagen i dag, SKAL fyldes med: 

- let rengøring, 
- tøjvask (sønnen kommer hjem fra efterskole), 

(er opdraget med pligter først, dernæst fornøjelse)

- mønsterskrivning, 
- julehækling, 

- varm kakao og boller (dét skal der være tid til)
- et lille hvil inden der skal festes til en 2x50 års fødselsdag.


Ønsker alle derude i Blogville 
en rigtig god weekend

onsdag den 9. oktober 2013

Smuk indpakning

Den smukke gave fra blogtræffet, var også smukt pakket ind.


Jeg kunne ikke komme til at fotografere pakken, inden vi skulle pakke gaverne op, men kan vise dele af indpakningen: En kageserviet, et lamineret blad og hampsnor = enkle virkemidler med stor effekt.

En anden skøn idé, er Birgittes brug af smukke efterårsblade på spisebordet. Tjek det ud lige her.

fredag den 19. oktober 2012

Græskar-æble...

....ja det kalder jeg altså det sidste græskar på stammen, 
for det ligner mere et æble end et græskar.

ville lige tjekke om det ville være pænt med et hør-farvet græskar?
Konklusion: det er nu pænere med lidt farve på græskarene, men var mit hjem
slidt/hvidt, ville det måske være meget fint med kun hør-farvede græskar

 Jeg har syet i et superfint bomuldsstof, der ligner hør. 
Det er købt i Panduro Hobby, naturligvis ;D

onsdag den 3. oktober 2012

Græskar-mania og nyt garn

Tiden på sofaen benyttes pt. til at hækle græskar ;D.

flere venter på at blive fyldt og monteret med stilk

Hækler dem nu lidt fastere og fylder knap så meget fyldevat i og leger med en ny og forhåbentligt fed idé til spiral-stilken. Stilken bliver stadig et stykke kanel-stang.


Jeg løb jo tør for den senneps-(karry)gule Lamauld og da jeg alligevel skulle bestille garn, kunne jeg jo lige så godt tjekke nye farver ud....til græskar ;D

....ja så kom der også lidt flere farver med pakken ;D

Åh hvor er de grønne farver bare smukke.
 De grå er selvfølgelige mine favoritter
og tjek lige at der også er sneget sig en lilla med ;D

søndag den 30. september 2012

DIY på hæklet græskar

I september pynter jeg med lilla (ja I læste rigtig, der sniger sig lidt lilla ind i boligen ;D), men oktober er klart  græskar pyntetid. I år har jeg hæklet på forskellige græskar.

Jeg har forsøgt mig med flere garn-typer (viser det senere på ugen sammen med et par krea-ups'er), men synes at Lama-ulden fra www.strikkebogen.dk er klart den bedste og får det helt rigtige udtryk. Jeg har da også bestilt mere Lama-uld i orange, karry-gul og brændt karry, så der kan blive en lille samling græskar at pynte med.



Du skal bruge:
Garn: Lama-uld fra www.strikkebogen.dk (ca. 10-15 g.)
Hæklenål: nr. 3
Fyldevat: omkring 10-20 g.
Kanelstang: knap 4 cm.
Kobbertråd: ca. 24 cm.
Strikkepind: nr. 3.5
Limpistol

Størrelse: ca. 8 cm, i diameter og 4,5 cm. høj.


Sådan hækles græskarret:

1. række: Slå 16 lm op.
2. række: Hækl fm i den anden lm fra nålen, 1 hstm, 11 stm, 1 hstm, 1 fm, vend med 1 lm
3. række: I begge maskelænker: 1 fm, 1 hstm, 11 stm, 1 hstm, 1 fm, vend med 1 lm
4. række: I bagerste maskelænke: 1 fm, 1 hstm, 11 stm, 1 hstm, 1 fm, vend med 1 lm
5. række: I begge maskelænker: 1 fm, 1 hstm, 11 stm, 1 hstm, 1 fm, vend med 1 lm
6.-24. række: gentag henholdsvis række 4 og 5. Bryd garnet.

Montering:

Sy den hæklede "bane" sammen på den korte led (kan man sige det?). Se billedet nedenfor. Der sys i bagerste maskeled på den sidste række og vrangsiden er den side, hvor man kan se hver anden rækkes u-hæklede maskeled.


Ja, så fik jeg ikke taget flere billeder af processen, men skitsede lige hurtigt et par illustrationer på den nærmeste blok ;D.

1. Ri langs den ene side af  græskarret og rynk sammen og hæft.
2. Vend det hæklede stykke, så siden med de tydelige maskeled vender ind ad. Fyld godt med fyldevat.
3. Ri den åbne side og rynk sammen.
4-5. Nu skal du dele græskarret i 6 stykker...ikke bogstaveligt.....tråd en nål med samme garn og stik fra toppen tværs igennem græskarret. Gentag dette 5 gange mere og sørg for at "inddelingerne" er placeret hvor græskarret naturligt buer indad. (uh giver det mening?) Hæft og klip garnet.



6. Sno kobbertråden omkring en strikkepind (nr. 3.5). Træk tråden af strikkepinden og træk krøllerne ud i passende "krøl". Fold forsigtigt tråden på midten og placér den på midten af græskarret....den limes fast sammen med kanelstangen. Klip evt. længden på kobbertråden, hvis den er for lang.
7. Skær et ca. 4 cm. stykke kanelstang (en gren kan også bruges) og lim den på i midten af græskarret. Sørg for at du også får limet kobbertråden med.


kan ikke vente med at hækle flere græskar i flere dejlige efterårsfarver

 Tahdah. Nu er dit græskar færdig. 
Jeg er godt klar over at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken og at der findes mange opskrifter på hæklede græskar, men jeg er svært tilfreds med dennes udtryk og vil selvfølgelig dele med blogland

lørdag den 15. oktober 2011

Efterårs-ferien

...er skudt igang, vejret er skønt og jeg er vendt tilbage til blogland.....nøj hvor jeg dog har savnet at besøge jer alle.


Sidste år fik jeg tegnet og syet en masse af disse filt-græskar og havde planer om at sy nogle flere, men da jeg jo har en bod til julemarkedet i Billund (den 20. november), så må jeg vidst hellere koncentrere mig om at fremstille ting til boden.



Har jeg i øvrigt nævnt, at jeg er vild med efterårs-dekorationer inkl. græskar-lygter?