Viser opslag med etiketten hækleetui. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækleetui. Vis alle opslag

tirsdag den 16. juni 2015

Genbrugsbroderi og hækling


...blev en kombination, som jeg oprindeligt ikke havde forestillet mig :-)

(kan ikke huske om jeg har vist disse gamle billeder tidligere?)


Men min tidligere nabo havde nogle broderier, som hendes far havde broderet og hun ønskede sig et hækle-etui, hvor dette broderi blev udnyttet.

Det var en udfordring, både materiale- og motiv-mæssigt, men det lykkedes alligevel :-)


Min eneste ærgelse i dette projekt, er at jeg ikke lige tog højde for, at sømrummet selvfølgelig ville blive tydeligt, når broderiet blev kombineret med en tynd hør......dum fejl, men min nabo tog det ikke så tungt :-)


mandag den 7. april 2014

Et personligt etui

....blev syet for en del tid siden
(inden influenza'en fik fat)
og jeg flashede den kort her på bloggen.


Hækle-etuiet er syet af en gammel klokkestreng med navn og dato på modtageren. Jeg valgte at sætte datoen forrest pga. motiverne, men også pga. farverne. Min nabo havde valgt tekstilerne og jeg synes, at hendes valg fungerer rigtig fint.


Inden i etuiet fortsatte jeg med patchwork-udtrykket....da resten af dåbsmotivet skulle med OG der var ikke stof nok til en ensfarvet lomme ;D

tirsdag den 11. februar 2014

Lidt forårs-stemning

...er der på dette hækle-etui, 
som jeg har syet til min kære veninde, Marthe.



Jeg har vist den på bloggen tidligere....tror jeg nok....men da jeg kiggede billederne igennem til dagens indlæg, faldt jeg over dette billede (om end ekstremt dårligt fotograferet) og fik lyst til at vise det igen :)

Lysten til at lege med gamle broderier dukkede op og jeg ville ønske at migrænen, der plager mig i dag, ville forsvinde straks, så jeg kan sidde lidt ved symaskinen........naivt eftersom min migræne-medicin ikke er helt så effektiv længere og med medfølgende kvalme er infam......spiser nok ikke med på chokoladekagen, som jeg har lovet sønnen vi skal hygge os med i eftermiddag.

lørdag den 21. december 2013

Liberty-lørdag #4

...denne gang et tre-fløj-hækle-etui.


Og igen uden knap, 
da modtageren selv ville dekorere med en knap :)



Håber at I alle er ved at være klar til julen derude i Blogville.
Her bliver jeg så klar som jeg bliver :)

Kryds i øvrigt lige fingre for at jeg får det helt rigtige tilbud på en Bernina Symaskine OG henter den i dag :) Hvis ikke, så må jeg vente til januar.

lørdag den 14. december 2013

Liberty-lørdag #3

Så blev det atter til en Liberty-lørdag :)


Denne gang viser jeg et mini-mini-hækle-etui, 
sådan et der kan bruges til one-project-on-tour.

plads til en saks, en hæklenål og en kuglepen og et mønster 


Igen er der ingen knap-dekoration,
 for den søde modtager ville gerne selv dekorere med en knap :)


I dette stof har jeg også syet et harmonika-hækle-etui og kan i skrivende stund ikke finde et indlæg om det. Glemte jeg at tage billeder? Har jeg slet ikke blogget om det? 

Ha en rigtig god lørdag,
mon I er til julefrokost?
(det er jo store julefrokost-weekend*)

* manden min er til udendørs julefrokost! Mændene på gaden holder hvert år julefrokost i det fri = de sidder udenfor på gaden/vendepladsen med deres julefrokost.

lørdag den 7. december 2013

Liberty-lørdag #2

I november fik jeg syet et par hækleetuier i Liberty-stof
og de flashes nu på bloggen under titlen Liberty-lørdag ;)


Smukt Liberty-stof i forening med hør
til et tre-fløjet hækle-etui.


Mod sædvane er der ingen dekorativ knap på etuiet
og det skyldes ganske enkelt,
at modtageren selv havde en knap :)


Ha en god lørdag
Ses vi i morgen hos Tante Grøn?


lørdag den 30. november 2013

Liberty-Lørdag #1

...var det første jeg tænkte på, 
da jeg skulle skrive en overskrift til indlægget
og jeg kunne da også fylde de næste 5 lørdage med Liberty ;)
MEN vi får se.

.

I dag vil jeg vise det harmonika-hækle-etui, som jeg troede ville blive den sværeste at sy. Liberty-stoffet er det fine blå-mønstrede stof med sandfarvet bund og var blevet mig givet til at bruge. Troede aldrig at jeg skulle få stoffet til at fungere, MEN nu hvor etuiet er færdigt, er jeg meget glad for resultatet :) Inden i etuiet, er der meget mere af Liberty-stoffet.

indretningen af denne type etui kan ses her

Med hensyn til at bruge Liberty-stof til etuier, så vil jeg klart anbefale, at der bruges afstivningsmateriale på stoffet. Liberty-stoffet er så tyndt og skulle jeg nogensinde arbejde i det igen, vil jeg klart afstive det, for det var svært at undgå krøller ( ja det kan man jo ikke lige se her, kun at fløjls-stoffet også krøller ;D)

God lørdag derude i Blogland,
hvor der sikkkert jules på livet løs*

* ville ønske jeg kunne dele mine juleforberedelser med jer, men jeg er på en eller anden måde kommet til at slå internettet fra på ipad'en og kan ikke få den slået til igen????)



onsdag den 27. november 2013

Pædagog-agtig 80'er udtryk....

....og det siger jeg ikke for at fornærme nogen!

Synes blot at dette tre-fløjede hækle-etui har sådan et udtryk
og heldigvis kunne Anne (der ikke er pædagog) godt li' det :)



Kig forbi Anne's blog, som hun co-hoster med Rikke og tilsammen hedder de nørkletøserne :). Der hækles MANGE fine sager....og strikkes og nørkles :).

Rigtig god dag derude i Blogland.

mandag den 18. november 2013

Så er jeg på igen

Forsøger mig med iPad'en.
Tak for de mange gode råd i går. Nu kan jeg blogge med billeder igen ;) Mig og teknik kan være en skræmmende kombinationen ;)


I dag syr jeg på et hækle-etui i hør og lilla.


fredag den 15. november 2013

Jeg er ikke bleg for....

.....at pille op ;D

krøllet og med masser af løse tråde....ja sådan ser det lige ud en stund

Da jeg var færdig med sidste Liberty etui, havde jeg bare ikke den rigtige følelse af, at det var rigtigt. Og jeg piller hellere op end, at sige "ærgerligt!". I aim to please.

Nu har jeg talt med modtageren personligt og sammen har vi fundet den ønskede løsning :). 

Når dette etui er færdigt, står endnu et etui på listen INDEN jeg vil lave et til mig selv :). Pludselig bliver det så til 11 etuier og det er da ret godt gået, af én, der ikke længere syr etuier ikke ? ;D

Efter at ha' været chauffør for sønnen hele formiddagen, er det vidst ok med et lille hvil på sofaen :)...desuden blev det ikke til mange timers søvn i nat, sååååh jeg snupper lige en lille blunder :)

Rigtig god weekend derude i Blogland.

torsdag den 14. november 2013

Med et strejf af pink

...sådan lød et ønske ;)


Til en snefnug-hækle-workshop mødte jeg en særlig kvinde...sådan én af dem man bare kan li' med det samme :-). Hun spurgte mig forsigtigt ,om jeg ville sy et hækle-etui til hende.....og jeg sagde ja, selvom jeg jo ikke rigtig syr dem mere (siger kvinden, der lige har syet 9 hækleetuier ;D, men nu er det også slut...hø hø).
.


Ønskerne var: on-tour-modellen, enkelt, i hør, med hjerte eller stjerne OG et strejf af pink. Nu håber jeg Sine kan li' det.


Sidste billede er seriøst sløret....smiler lidt over det, for jeg troede bare, at det var mig, der ikke kunne se helt klart ;D. Tror jeg tager billederne om, men ikke lige nu, for jeg må hellere tage mig sammen og køre mod Kolding Storcenter.....jeg er løbet tør for volumenvlies og det bedste vlieseline (kan ikke huske hvad det hedder, men det er dejligt kraftigt og kan fås i min favorit-biks = Panduro Hobby).

torsdag den 7. november 2013

De sidste tre Liberty-etuier




...er klar til at blive syet.

ej ok hvor er det dog et dårligt billede...
også med hensyn til gengivelse af farverne
Etuierne skal ende som modellen nedenfor og jeg er gået lidt i stå i forhold til klappens dekoration. Måske kommer inspirationen under frikadelle-stegningen senere i dag ;D. Nogle gange er det jo en god idé at gå væk fra et projekt og lave noget helt andet....og hvorfor så ikke stege frikadeller? ;D





Liberty-stoffet har jeg fået tilsendt til etuierne og har derefter fået frie hænder, men jeg vil jo gerne lave nogle etuier, der lever op til modtagernes forventning....eftersom de selv har valgt stoffet :-).

Måske er jeg også lidt ubeslutsom i dag....og langsom til at få noget fra hånden, da tankerne kredser om lægebesøget i morgen (sønnen skal ha' tjekket blodtryk og taget diverse blodprøver....satser på at seneste symptomer blot er uskyldige....de der mor-bekymringer slipper jeg nok aldrig af med). 



onsdag den 6. november 2013

Hækle-etuier i Liberty-stof

I disse dage nyder jeg formiddagene med lidt syning.
Jeg syr hækle-etuier i Liberty-stof.


6 forskellige stoffer, der skal blive til forskellige hækle-etuier ligger klar på kreabordet. De første to etuier er færdige og jeg er i gang med den trejde. Det er nu hyggeligt at sidde ved symaskinen med velkendte projekter og jeg havde ellers forsvoret, at der ikke skulle sys flere hækleetuier ;D. Når de 6 Liberty hækle-etuier er syet, skal der sys endnu et hækle-etui i hør OG så tror jeg, at der skal sys et nyt til mig selv....sådan bare fordi...med mindre jeg er blevet træt af, at sy etuier igen ;D

tirsdag den 26. februar 2013

Z for....nu opdateret ;D

...zebra-pels 
som dekoration på hækle-etui

måske med rød knap

Ud fra et par private billeder og et par mails skulle jeg sammensætte udtryk til et tre-fløjet hækle-etui. Det var lidt af en udfordring, men her ses resultatet og jeg håber at det bliver godkendt.


Hør-stoffet giver måske et lidt kedeligt look indvendigt i etuiet, men der skal nok komme lidt liv i det, når hæklenålene flytter ind...satser jeg da på ;D


Og så en lille indrømmelse: Jeg faldt (tidligt) i søvn i går og fik derfor ikke opdateret z-indlægget som lovet. Og grunden til at jeg faldt i søvn, var at jeg liiiige syntes, at den sidste slat hoste-saft ikke skulle smides ud, så den skefuld snuppede jeg. En halv time senere var jeg langt væk i drømmeland. Det er altså noget heftigt hostesaft, men for pokker hvor det smager godt....sådan lidt solbær med lakrids.

Æ-indlæggget bliver altså også forsinket, men satser på at jeg får det lagt ind i dag.

fredag den 28. december 2012

Hækle-etui i modige farver


I december fik jeg syet dette hækleetui, som jeg synes er meget modigt i farverne. Heldigvis er modtageren fuldt ud tilfreds....eller det vil sige, hende der bestilte den, skulle bruge den til en gave i januar, så jeg ved faktisk ikke om den kommende modtager er tilfreds ;D

Det var hyggeligt at sy hækleetui igen, men det er nu også sjovt at sy andet ;D

onsdag den 14. november 2012

Hækle-etui og krea-besøg

For lææænge siden bestilte min nabo et hækle-etui. Etuiet skulle være orange og stoffet skulle være en bestemt stil, så jagten gik ind på dette særlige orange stof....jeg fandt det i Panduro Hobby ;D.

etuiet mangler en knap, men den skal min nabo selv vælge.
wauw hvor er billedet dog sløret, bare ærgerligt!
Bestillingen var sådan én, hvor jeg ikke havde en deadline og jeg blev ved med at skubbe projektet, men til krea-dagen i Fredericia blev etuiet syet.

I går havde jeg besøg af denne søde kvinde og det var bare så hyggeligt. Tusind tak for en rigtig dejlig dag Christina. Jeg fik ikke syet så meget, men jeg fik lavet en lille kærlig gave til Christina. Gaven var også et eksperiment, en idé jeg har leget lidt med og som slet ikke er færdig-udviklet.

Blogland er altså helt fantastisk og det er så dejligt at møde kreative kvinder. Mit hjem er altid åbent for kreativt selskab...ja faktisk er alle velkomne, men jeg vil helt klart invitere til krea-dag noget oftere. 

tirsdag den 5. juni 2012

Hækle-etui på vej til KBH

...eller i hvert fald i morgen ;D
- havde da lige glemt alt om grundlovsdag = lukket postbutik.


Det er så længe siden at jeg har syet et hækle-etui, at jeg blev helt grebet af det igen ;D. Men modtageren har atter givet mig søvnløse nætter, så nu sidder jeg med flere ideer i hovedet og egentligt var planen at gøre rent......hvilken plan mon jeg ender med?



fredag den 23. marts 2012

Lilla hele vejen igennem

....ja altså lilla er ikke min favorit-farve (og det bliver det aldrig Jonna.....min søde svigerinde læser nogle gange med ;D), men jeg må jo erkende at farven stadig er et gentagende ønske til etuierne.

Dette hækle-etui, harmonika-modellen, er lilla hele vejen igennem.


Etuiet kunne godt bruge lidt dekoration på klappen.....måske en hæklet blomst?


 Et kig ind i etuiet, hvor der er plads til et kopi af arbejdsmønsteret (foldet A4 ark) og andet godt i lommerne. 


I den ene lomme, er der syet kanaler, men der er selvfølgelig også mulighed for at lade hæklenålene ligge løst i lommerne.

fredag den 2. marts 2012

Endnu et etui fra oprydnings-bunken

ruskindsfeltet  og teksten ligger blot løst på 

Ind imellem jeg kigger til min influenza-ramte søn, så får jeg ryddet lidt op i bunken af u-færdige-projekter.....hvad sker der egentligt for det? Jeg er ikke så god til at ha' mange ting i gang på én gang, men det er så lykkedes alligevel....hmmmm. 

Hækle-tuiet her er syet samme dag som etuiet fra gårsdagens indlæg og jeg er ikke kommet videre med dekorationen og tænker nu om den overhovedet behøver yderligere dekoration?

Måske skal jeg blot lade en kommende ejer bestemme det?

Etuiet kan købes for 100 kroner + porto.
Se etuiet inddeling her se under "harmonika-modellen"

torsdag den 1. marts 2012

Hækle-etui med stjerneløsning*

* lille intern joke mellem mig og den kommende ejer ;D

Mens manden så fodbold i tv i går, fik jeg færdig-gjort dette hækle-etui, mens jeg nød den lånte cd med Tina Dickow ("Count to ten" har altså kørt på repeat siden jeg hentede den på biblioteket).



Etuiet syede jeg for laaang tid siden, men fik ikke rigtig gjort noget ved dekorationen, så den endte i bunken af ufærdige projekter.....det var nemlig ikke et bestillings-projekt, men hækle-etuiet har nu alligevel fundet sig en ejer.

Teksten er et ønske fra den kommende ejer og jeg håber at hun bliver glad for det færdige resultat.