Viser opslag med etiketten lopper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lopper. Vis alle opslag

fredag den 7. februar 2014

Om loppefund.


Min kære veninde Marthe, er en eminent dygtig kvinde, der forstår at arrangere loppefund med stor kærlighed og æstetik. Kig forbi hende på bloggen eller instagram.

Marthe har drillet mig lidt , da hun kender min hemmelige svaghed: nemlig loppefund i enorme mængder. Og udfordret mig til at vise nogle af mine loppefund/guldskatte. Jeg køber og køber og køber og stiller det hele ud i garagen eller i diverse skuffer og skabe ????!!!!

En dag vil jeg måske tage et billede af garagens/skabenes/skuffernes mange fine gemte skatte, men i dag vil jeg vise èn af de ting jeg IKKE kan gå forbi, når en genbrugsbutik besøges; nemlig gamle bøger ;D

Jeg drømmer store drømme om hvad disse bøger skal bruges til, men kan så alligevel ikke nænne at klippe i dem (?). MEN det er da også hyggeligt, at gå og kigge på de fine bøger ;D

Lisbeth med den lækre blog LLL og CO har lavet fine billeder ved at bruge gamle bogsider. Jeg beundrer hendes evne til at lege med farverne, så de går op i en højere enhed og bliver æstetisk lækre. Personligt er jeg jo til mere dæmpede farver, men derfor kan jeg jo godt se skønheden i de mere farvestrålende universer.

Fredagen er knap så farvestrålende i dag, da vi skal til begravelse. Vi skal sige endeligt farvel til en kær nabo. Han vil være savnet:

Ha en god weekend.

torsdag den 30. august 2012

Carlsberg Ann

...ja det kalder jeg altså hende damen, som jeg skal mødes med fredag formiddag.

Jeg har en aftale med Carlsberg Ann på Brørup marked, hvor hun har en Carlsberg træ øl-kasse med til mig. Jeg må slippe 350 kroner for kassen, hvis den altså falder i min smag....suk det er dælme mange penge. Sønnen drømmer om denne her kasse til sit værelse.....og han vil også gerne ha' gamle vinyl-plader på væggen. Hmmmm hvad skal jeg lige sige til den idé? Synes dog at det er fedt at drengen har en mening om hvordan værelset skal se ud, men 350 kroner for den en trækasse? 

Vi får se om jeg kommer hjem med en kasse. Kan i øvrigt ikke uploade billeder pt. Satser på at den tilstand er gået over, når jeg atter bevæger mig ud i blogland.

tirsdag den 10. juli 2012

Loppe-fund uden formål for øje (?)

 Genbrugsbutikken havde da liiige et par ting, der måtte med mig hjem, når jeg nu alligevel liiige kom forbi ;D


- en dug med den fineste karryfarvede stribe...ved ikke hvad stoffet skal bruges til, men mon ikke, der kan blive den fin taske ud af stoffet?

- 6 hvide læder-knapper...tjah man samler vel på knapper og disse synes jeg var så fine, at de også måtte med hjem

- 2 meget korte lynlåse, 8 cm., som jeg i øvrigt heller ikke liiige ved hvad jeg skal bruge til

- armbånd med neonfarvede perler, som helt klart skal bruges til lidt pynt....når jeg lige kommer på hvilken pynt jeg vil lave ;D

- en hæklet flakon-ting, som måske i virkeligheden er kniplet. Synes den ser hæklet ud, men skal lige ha' min mor til at kigge nærmere på den. Hvad den så skal bruges til?....tjah det har jeg endnu ikke besluttet, men tanken om, at den skal bruges til noget dekoration på en notesbog, har da strejfet mig ;D


De fine sager, som tilsammen kostede den nette sum af 35 kroner, er altså ikke købt med ét bestemt formål for øje, men er det ikke sådan nogle gange med loppefund?

lørdag den 19. maj 2012

Gamle nøgler og andre loppefund

Jeg fandt et par gamle nøgler på Brørup Marked. Uh hvor var der mange fine ting, som tiggede om at komme med mig hjem, men jeg måtte begrænse mig og hold fokus ;D.

Jeg gik efter gamle nøgler, tin-lysestager (fik købt én til 25 kroner) og så kom der lidt mere med hjem i bilen (og jeg nævnte noget om at holde fokus og begrænsning?), som kan ses på billederne:


Skeerne (20 kroner for dem alle) skal bruges til et projekt, som jeg har set på Pinterest. Se ideen her. Overvejer også at banke skeerne lidt flade og skrive små sjove ting på dem.



Og så fandt jeg en havebænk til 75 kroner...lidt maling og den kommer til at pynte i haven. Zink-baljen var også et fund til den fine pris af 125 kroner. Petrolium-kanden fik jeg til 40 kroner. Og den lille sjove ramme kostede 10 kroner og planten 20 kroner. Synes faktisk at jeg gjorde nogle fine køb, kun nøglerne var lidt i den dyre ende......20 kroner pr. stk., men dem måtte jeg bare eje....ikke blot fordi jeg tror at de er den nye trend, men fordi jeg synes at de er såååå fine.


Dagen idag var også planlagt med endnu et loppemarked, men en voldsom migræne satte en stopper for den idé....hvilket måske også er en god idé for min pengepung ;D. 



mandag den 19. september 2011

Week-endens lopper

 Ansporet af Mette, så suste jeg lørdag til loppemarked i Billund. Jeg skulle kun lige kigge på sagerne, MEN jeg fik da lidt med hjem alligevel....naivt at tro, at jeg kunne holde mig i skindet.

Der var MANGE fine sager og til billig penge og jeg skulle minde mig selv om, at jeg faktisk ikke havde plads til det hele.

De gamle mælke-flasker skal fyldes med korn og ha' lidt bånd omkring halsen og så skal de ellers stå og pynte på min ny-inkøbte træ-bakke fra Kvickly.

Tin lyse-stagen er mit nye samler-objekt. Jeg kan godt li' det matte og den grå farve.

Billederne skal ud af de grimme rammer, beskæres og i nye rammer.

Flodhesten...ja den var bare ikke til at stå for og selv om billedet ikke lige viser den dejlige form, så er den super skøn. Måske sender jeg den til København, hvis min søster vil ha' den.....jeg samler jo på katte-figurer/ting.


Og så fandt jeg da også lidt til Vigga. Perleplader fordi min søster har lånt mine plader og jeg mangler dem...........når Vigga er på besøg. Det fine bord/stolesæt skal lige ha' en "make over" og så kan det bruges hos mormor.


tirsdag den 6. september 2011

Gode loppekøb

Trods week-endens mange planer og fødselsdagsarrangementer, så pressede jeg da lige et loppemarked ind. Mette havde reklameret for loppemarkedet og så måtte jeg jo afsted ;D.

Det er ikke altid, at jeg er så heldig at finde så mange ting til ingen penge = læs 130 kroner og det er for alle tingene!!!

- en fin trækasse
- en metal-flet-kurv
- to henkogningsglas uden motiv (skal bruges til noget særligt)
- T-light glas med hæklet betræk (vil se om jeg kan afkode mønsteret)
- fire lækre stykker uldstof (Grønlandsk uld)
- et par stilke fine blomster
- et par fløjlsbukser (de skal sys til fine hjerter mm.)


 - en herlig knagerække (den måtte jeg jo bare eje)


- to Diddle metaldåser
- en prinsesse-dims (købte den af en lille pige, der var desperat for at sælge noget)
- en lille dug, som jeg faktisk fik foræret

Jeg synes selv at det var nogle gode køb - også da min mand spurgte om det så var noget jeg havde brug for? JAAAAAA DAAAAHHHHHHH det var jo ting som jeg akut stod og manglede ;D.