Viser opslag med etiketten fysioterapi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fysioterapi. Vis alle opslag

lørdag den 25. august 2012

"Back to back" og den store udfordring


Her på matriklen er der stille i dag. 

Kattene ligger op ad hynderne til solvognene...ja dem har vi endnu ikke smidt på loftet (?). Jeg kan godt li' at betragte mine to herlige hankatte, der hver især har den sjoveste personlighed.

Og i dag kommer jeg nok heller ikke til at lave meget andet end at betragte kattene, for bækkenet driller for vildt....skal først til skanning sidst i september.

Da jeg jo regnede med at det ville tage lang ventetid med hensyn til skanningen og min læge havde foreslået fysioterapi, som man oftest bruger til behandling af diskosprolaps (som min læge mistænker), kunne jeg jo lige så godt komme i gang med fysioterapi.

Nu er det bare sådan at jeg har utrolig dårlige erfaringer med fysioterapeuter, så det var lidt af en udfordring at skulle acceptere behandlingsformen.

HELDIGVIS havde jeg gode erfaringer med én bestemt fysioterapeut, som behandlede sønnen, da han havde problemer med ryggen.

Og hende ringede jeg selvfølgelig til og fik en tid samme dag...altså i går. Jeg var ærlig omkring mine tanker og dårlige erfaringer, hvor tidligere fysioterapeuter har hevet så meget i min krop, at jeg efter behandling kastede op af smerter i lårfede stråler.

Pyh hvor var jeg nervøs, men Liset var helt i top og jeg følte mig tryg. Selvfølgelig gjorde behandlingen lidt ondt og jeg havde den største lyst til at kappe benet af bagefter, men ingen opkast. Jeg har helt klart mod på at tage til behandling igen. 

At jeg ikke har sovet i nat pga. smerter, er ikke behandlingens skyld, men min egen dumhed og stædighed, der gjorde at jeg død og pine VILLE med ud for at købe et nyt strygejern OG liiiige hente noget stof i Panduro Hobby! Simpelthen en dårlig idé, men jeg har da fået et rigtigt fint strygejern og noget fint stof.

Satser nu alligevel på at jeg kan sidde bare lidt ved symaskinen og klargøre en DIY på de der udvidede visitkort-holdere......mon jeg kan låne sønnens bærbar, så jeg kan ligge ned og skrive syvejledningen?