Viser opslag med etiketten hækerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hækerier. Vis alle opslag

onsdag den 23. marts 2011

Verdens bedste grydelapper

...dem ejer jeg!



Jeg kender nemlig Ingse og hun er bare så sød.
Ingse kan denne fantastiske opskrift på dejlige tykke hæklede grydelapper. Og jeg har prøvet at knække koden og Ingse har forsøgt at lære mig opskriften, men opskriften vil ikke sidde fast. (og jeg er for flov til at spørge hende om hjælp for 117'ende gang). Mon der er nogen i blogland, der genkender mønsteret og har opskriften på SKRIFT og som gerne vil dele den med mig?


mandag den 21. marts 2011

Jeg har hæklet mig helt rundtosset


Nøj hvor er det svært at hækle rundt. Min svigerindes dejlige mor, Inga, havde købt sig en Trip Trap bakke og ønskede sig en bakke-serviet, så bakken også kunne bruges til brødbakke. Bakkeservietten skulle hækles i fastmasker og selvfølgelig være rund. Hvor svært kan det være at hækle rundt?! SÅ SVÆRT siger jeg bare. Jeg har hæklet og hæklet og trævlet op og trævlet op.


Denne bakke-serviet er hæklet med jævne udtag, men det endte med "bølger". Trævlede ikke denne op model op - så Inga kan bruge den i nødstilfælde ;D.


Da jeg havde hæklet den "bølgende" bakkeserviet, gav jeg lidt op og lavede denne syede model i stedet for. MEN det var jo ikke sjovt at give op, så jeg gav hækleriet endnu en chance og fik da også hæklet en rund bakkeserviet.

Nu er jeg helt hooked på at lave bakkeservietter. Kan se for mig flere udgaver af den syede model med hæklet kant. Tror I ikke at Inga kan bruge en påske-bakkeserviet, jule-bakkeserviet, efterårs-bakkeserviet, sommer-bakkeserviet??????

Jahhh så fandt vesten et nyt hjem


Jeg hader materiale-spild! Men nogen gange må man jo bøje sig i støvet og erkende at håndarbejdet ikke fungerede! I dette tilfælde var jeg modig med farverne og hæklede fro og muntert på vesten her...uden at ha' lavet en lille hækleprøve først. Ja, nu kan du jo så sige, at jeg selv var ude om det, da vesten viste sig at være for lille!!!!!! Og det er ganske sandt! Jeg kunne ikke trævle vesten op og bruge garnet igen og kunne ej heller ikke komme i tanke om hvad den ellers kunne laves om til. Efter at ha' reddet vesten fra turen til skraldespanden, så tilbød jeg vesten gratis herude i blog-land...

...og i går var der bid.

onsdag den 23. februar 2011

Hækle-hygge-tid

Det har været en rigtig kold vinterdag og jeg længes efter forår. "Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget" som man jo siger, så jeg hopper ind under dynen med mit hækletøj og det helt uden dårlig samvittighed ;D. Jeg har forsøgt mig med at hækle et "cover" til et sennepsglas - præcist som dét Randi har lavet så fint, men mit passede bare ikke til et sennepsglas...det passede til gengæld på et fransk marmeladeglas?! Hvad har jeg gjort forkert? Hækler jeg med en mindre nål, passer højden ikke...hmmm måske bliver det ved dette ene glas i dette mønster, som jeg har fundet i en meget gammel hæklebog.
Flagene på billedet er ikke mit eget værk, men tvært imod Karens. Hun var så sød at sende mig en flagranke, som jeg er så glad for. Selv har jeg ikke fået styr på at hækle flagene, så de bliver pæne og jeg kæmper ellers en brav kamp, for inden længe har jeg en niece, der har fødselsdag (og nej det er ikke søde Vigga, der har fødselsdag, men hendes lillesøster, som jeg ikke har et billede af...endnu ;D).