Viser opslag med etiketten Kranio Sakral Terapi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kranio Sakral Terapi. Vis alle opslag

fredag den 20. januar 2012

Selvforkælelse...

 ...er ikke noget jeg praktiserer, men i dag nød jeg godt af lidt "Lene"-tid.

I fødselsdagsgave fik jeg af min søde mand og søn, nogle behandlinger til Kranio Sakral Terapi hos Lone. Behandlingen efter Bilka-faldet, var så effektiv, at jeg til fødselsdagsmiddagen ingen ryg-smerter havde (plejer faktisk være nød til at tage en del ekstra smertestillende medicin).

Kasper spurgte hvilken gave jeg synes var den bedste og mens jeg tænkte over, hvordan jeg ville forklare drengen, at jeg jo er glad for alle gaverne, så kom han mig i forkøbet og sagde med stor eftertænksomhed i stemmen: "Den bedste gave må være behandlingerne hos Lone, for det er jo livskvalitet mor". Jeg smilte, gav drengen ret og glædede mig endnu mere til behandlingen.


Nu er jeg så kommet hjem efter den første lange behandling og selv om der er lidt uro i knoglerne, så har jeg en rigtig dejlig følelse af, at være til. At jeg skal huske at leve og ikke kun overleve, når smerterne er for mange og for stærke. I mange år handlede mit liv kun om at overleve, men de sidste par år har jeg nydt at trække vejret, kigge op i himlen, lytte til fuglene...ja ja det lyder måske banalt, men når smerter er en stor del af ens hverdag, glemmer man ofte at trække vejret og leve. Og jeg var lige ved at falde i fælden igen, efter decembers mange migræne-anfald.
Med behandlingen i dag blev jeg mindet om, at trække vejret igen og at smerterne ikke skal dominere mit liv. Og så gør det jo heller ikke noget at omgivelserne er himmelske og Lone med en misundelses-værdig udstråling er utrolig hensynsfuld OG dygtig til sit arbejde.


onsdag den 11. januar 2012

Jeg er imponeret

Nu har jeg jo nogle gange siddet i ventelokalet hos Lone, mens Kasper har fået sin Kranio-Sakral behandling med stor succes. Jeg burde faktisk betale Lone for at sidde i ventelokalet, for det er min lille afstressnings-stund med den dejlige musik og smukke omgivelser (Lone er fantastisk til det med indretning...også selvom farverne er lilla ;D).



Nå, men efter mit lille fald i Bilka i lørdags har jeg haft de ledeste smerter. Lone var sikker på, at hun kunne hjælpe mig og hun fik lov. Jeg hader at blive rørt ved på mine smertepunkter, så det var grænseoverskridende at lægge sig på briksen. JEG ER IMPONERET. Lone var også utrolig hensynsfuld.....mine stress-plamager på halsen afslørede min forlegenhed. OG så virkede behandlingen .......altså ikke fordi jeg tvivlede på det, for jeg har jo set med egne øjne hvad det gør for Kasper, men jeg er så vant til at få beskeden "du kan få mere medicin" og desuden troede jeg ikke at Kranio-Sakral-Terapi kunne gøre noget ved facetleds-dysfunktion. Jeg kunne ikke engang holde ud, at hun nænsomt lagde sin hånd på min ryg og nu er epi-centeret for mine smerter væk. Selvfølgelig kan der komme efter-reaktion, men det er skisme imponerende......mine rygsmerter havde nået 9 på smerte-skalaen.

Vil nu smutte en tur i spa og lader opvask være opvask og nyder den positive oplevelse hos Lone og på sygehuset (skal ha' forebyggende medicin for migrænen, så det er lys forude)

Havde faktisk besluttet at bloggen i 2012 ikke skulle belemres med længere sygdoms-indlæg, men oplevelsen hos Lone var så fantastisk at jeg måtte dele den med jer.