Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

onsdag den 20. april 2016

Blomkålsdeller

På Instagram viste jeg dette billede og anbefalede opskriften på de lækreste blomkålsdeller (cauliflower tots)
Desværre kan jeg ikke finde ud af indsætte links på instagram eller facebook for den sags skyld, men det kan jeg til gengæld på bloggen ;-) 



Opskriften finder du her

Nu ser mine blomkålsdeller lidt anerledes ud end på original-billedet, 
men smagen fejlede bestemt ikke noget :-)

OG så lavede jeg et par ændringer i forhold til den oprindelige opskrift:

- jeg glemte at dampe blomkålen
- ingen parmesan ost, men kun cheddar
- tilføjede lidt chili, da vi er glade for chili
- jeg brugte INGEN olie

torsdag den 31. maj 2012

Et elgsdyr i min glas

 Ja, kan I ikke set det? 


Der er et elgsdyr i mit glas...isterningerne er smeltet sammen og nu ligger der et elgsdyr og kigger på mig.

Jeg har frosset mit nyligt hjemmelavede rababersaft, for jeg er den eneste i husstanden, der kan li' rabarber.....yeah for mig og mit rabarberbed ;D.

Vil nu lige sige at jeg ikke er ret begejstret for denne udgave af rabarbersaften, der blev kogt af rabarber...selvfølgelig...en øko citron, rørsukker og en stang vanilje. Normalt er jeg ret pjattet med vanilje, men ikke i denne saftevand. 

lørdag den 28. april 2012

Kringle med luxusfyld

Jeg har opskriften på den lækreste kringle....ja stængerne kaldes for kringle, selv om jeg nu ikke er enig...ej heller i stavemåden "luxus", men det er afgjort lækkert bagværk.


Ingredienser:
Dej:
50 g. gær
2 dl. koldt mælk
2 æg
1 spsk. sukker
½ tsk. kardemomme
½ tsk. salt
200 g. smeltet smør
600 g. mel

Fyld:
150 g. marcipan
125 g. sukker
125 g. smør
100 g. hakket chokolade eller chokolade knapper

Pynt:
50 g. hakkede hasselnødder eller flager
1 æg til pensling
perlesukker


Fremgangsmåde:
Dej:
Alle ingredienserne røres sammen. Dejen hviler, mens fyldet forberedes.

Fyld:
Alle ingredienserne røres sammen. 

Dejen deles i 3 lige store dele, der hver rulles ud til ca. 20x30 cm. De udrullede stænger snittes på skrå i kanten, så de kan flettes som vist på billedet.



1/3 af fyldet kommes på midten af hver stang.

Stængerne flettes, pensles derefter med æg og drysses med nødder og sukker.

Stængerne stilles til hævning et lunt sted i 30-40 minutter.

Bages midt i ovnen ved 220 grader i 12-15 minutter. (synes nu at mine kringlestykker skulle bage lidt længere tid)

Velegnet til frysning.


Kringlestykkerne blev bagt i går aftes og mens mor her bagte af hjertets lyst, fjollede husets drenge rundt i køkkenet (?). 


mandag den 16. april 2012

S for spraymaling og saltmandler

Week-enden gik med at spraymale de træer, som skal pynte i festlokalet til sønnens konfirmation.
Jeg lod manden spraymale, for jeg ender ALTID med at ha' maling alle mulige og umulige steder, end de planlagte. Manden min byggede en spray-kabine af papkasser og gik ellers igang med at spraymale.


Inden for gik jeg så og dimsede lidt rundt....er ikke helt klar over hvad jeg egentlig fik klaret i week-enden, men jeg lavede den lækreste kylling i karry (har aldrig smagt det før) og så lavede jeg også lige en portion saltmandler....uhmmmm det var guf.

Opskriften på saltmandlerne er fra Hjerteforeningen, men jeg bruger kun den halve mængde salt og det er rigeligt.

de sørgelige rester efter en aften på sofaen

søndag den 15. april 2012

Rugbrøds-pizza

I venteværelset hos Lone, fandt jeg en opskrift på rugbrøds-pizza. Super lækkert som frokost på en forårs-kold dag eller som aftensmad på en lun sommerdag....serveret med salat til.

Opskriften er nem: 

Tomatpuré (1 ds.) og oliven olie (3 spsk.) blandes sammen med salt, peber og lidt knust hvidløg (2 fed).
Tomat-blandingen smøres på skiver af rugbrød (4 skiver.) og ovenpå lægges friske tomater i skiver (vi havde cherry tomater i køleskabet). Rødløg (så meget, som man kan li') i fine skiver lægges ovenpå tomaterne og dele baduljen sluttes af med lidt reven ost eller frisk mozarella og oregano.

Og så ind i oven med skiverne i 15-20 minutter ved 180 grader.


Jeg vil helt klart anbefale mindre olie og en god salat til, specielt rucola.

torsdag den 15. marts 2012

Uhmm vafler...

...sønnen min havde kammerater med hjem fra skole i dag og så skulle der diskes op med vafler. Jeg har nemlig fundet verdens bedste vaffel-opskrift og enhver undskyldning for at bage dem bruges.....i dag havde vi ikke rugbrød nok til 3 sultne drenge....heller ikke selvom det nok var en sundere løsning.


Sprøde vafler, uhmmmm......opskriften kan du finde her.

Er i øvrigt ret sikker på at min tå er brækket/har et brud, for jeg har stadig djævelsk ondt i den og kan ikke holde ud at gå/stå for meget på foden.....den kan selvfølgelig også blot være forstuvet.....helt ærligt og jeg skal jo til håndarbejdsmessen i Middelfart på lørdag!!!!! 

mandag den 19. december 2011

Endelig skete det....

... jeg fandt opskriften til de helt rigtige brunkager!

opskriften og billedet findes her

I mange år har jeg forgæves forsøgt at finde den helt rigtige opskrift på brunkager, der smager, som min mor altid lavede dem. Min mor stoppede med at bage brunkager for mange år siden (?) og det viste sig at hun brugte en købe-dej (?), så opskriften kunne jeg jo ikke få. Og selvfølgelig købte jeg også en færdig dej fra Brugsen, men resultatet blev ikke som min barndoms brunkager! Fornyelse, hvad skal det nu gøre godt for?

Hver eneste år, har jeg afprøvet diverse opskrifter uden held, MEN I ÅR LYKKEDES DET :D. Nu mangler jeg så bare lige at finde opskriften på vaniljekranse (der stammer fra bogen ; "Husholdning på landet" og min mor har mistet sin opskriftsbog fra sin mor, hvori opskriften på himmelske vaniljekranse stod)