tirsdag den 16. oktober 2012

DIY på stjerne(pakke)pynt

Som lovet i går kommer der en DIY på pynte-stjernerne fra blogtræffet
...ja ja bloggen skal jo fyldes med noget...og derfor en teaser ;D


Du skal bruge:
- plade-filt (så lyst som muligt)
- stof
- sytråd
- vlieseline
- hultang
- snor til ophæng
- symaskine
- to stjerne-skabeloner: den ene lidt større end den anden.

1. Klip den mindste af stjerne-skabelonerne ud og sæt mønsteret på plade-filt med knappenål. Klip ud - det antal stjerne du vil sy.

2. Tegn den store stjerne-skabelon over på fliesofix...størrelsen er blot for at give dig en fornemmelse af, hvor meget stof du egentligt skal bruge. Se placeringen af stjernerne i punkt 3.


3. Stryg vliesofixen over på det ønskede stof. Du behøver ikke klippe stjernerne ud....det gjorde jeg med de 33 stjerner til blogtræffet, men det er en unødvendig arbejdsgang. 


4. Træk vliesofix-papiret af og placér filt-stjernerne på stoffet. Klip et stykke stof i tilsvarende størrelse som dét stykke, du har strøget vliesofix på.
Læg nu et stofstykke oven på, med retsiden opad, og stryg de to stofstykker sammen....så filtstjernerne ligger så fint imellem.

5. Med en fingernegl eller strikkepind markeres omridset af stjerneren på stoffet.
det er ikke nikotin-gule fingernegle, men mandarin-negle I kan se

6. Tråd symaskinen med enten samme trådfarve som stoffet eller en kontrast-farve. Brug en lynlås-trykfod og sy langs den ridsede markering omkring filt-stjernerne.

ja det er ikke til at se på billedet, men i virkeligheden var det nemt
7. Klip stjernerne ud med en meget smal sømrumskant.


8. Med hultang klippes der et lille hul i hver stjerne. Det er en god idé at ligge et stykke skind under stjernen....det giver et pænere klip.


9. Sæt snor i stjernerne og print evt. en lille tekst at sætte ved....selvfølgelig afhængig af, hvilket formål stjernerne skal ha'.

Håber at denne DIY er forståelig, da den er skrevet med snot i hovedet ;D. Jeg har fundet på flere sjove ideer efter samme sy-princip og de skal da helt klart afprøves, når jeg er tilbage fra ferien.

5 kommentarer:

  1. Smart, den skriver jeg mig lige bag øret til noget julepynt:-) Tak!

    SvarSlet
  2. De er SÅ fine Lene! Min fra blogtræffet pynter så fint... Tak for en DIY :)

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine, og super god DIY. Den må jeg prøve kræfter med. Spottede dem godt på nogle billeder fra blogtræffet.
    Har meldt mig som fast læser, og glæder mig til at følge din blog fremover.
    Kh Line

    SvarSlet
  4. Årh hvor nice med en DIY - jeg elsker min lille stjerne. Skal helt sikkert lave noget a´la det her... metoden kan jo bruges til flere sjove projekter :)

    SvarSlet