lørdag den 13. oktober 2012

Hmmm at være mor til en teen-ager...

...det er skisme ikke altid nemt.


Inden influenzaen slog til og nedlagde mig for alvor, havde jeg et lille opgør med sønnen. Det er morgen, drengen skal i skole og jeg får nævnt for 117. gang, at han skal ha' nøglen med, da jeg ikke er hjemme, når han har fri. Det kommer blot nogle mumlende lyde tilbage fra drengen og da han står med skoene på og har travlt med at komme ud af døren, spørger han om jeg ved hvor hans nøgle er?????? Ok jeg skal vel bare være glad for, at han overhovedet havde hørt mig de der 117 gange. Nøglen ved jeg af gode grunde ikke hvor er og jeg ikke gider hidse mig op over det......var i det røde felt, men beherskede mig. Stålsat beslutter jeg mig for, at det ikke er mit problem, hvis han kommer til en låst dør....total is-kold mor! Siger altså blot "hej-hej" til drengen og tænker ikke mere over det...jep is-kold mor.....INDTIL der tikker en sms ind: "Nøglen var i min inderlomme, så du kan roligt køre afsted" ?????????????? roligt??????????

Ja, jeg havde skisme også tænkt mig at køre stille og roligt afsted og ville ha' ladet drengen stå ved den låste dør....NU sku' han lære det........hvis han altså ikke havde haft nøglen med alligevel.

10 kommentarer:

  1. Åh de teenagere, de er så svævende over vandet, og vi andre er dumme nok til at rende rundt og gribe dem. Tror du er inde på det rigtige, lad dem dog selv finde ud af det :)

    SvarSlet
  2. Ha ha onde mor, så røg den lige tilbage til dig selv. Sådan går det også når jeg mener at mine skal lærer det på den hårde måde.
    Mellemste lavede dog det nøglenummer så tit at faderen købte en kodet lille kammer til en ekstra nøgle som sidder udenfor, så mellemste ( og mig selv, sagde hunden) altid kan komme ind.

    God efterårsferie til jer.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Hehe, det var næsten ærgerligt, at han fandt nøglen.
    Så gik din "så-kan-han-lære-det"-plan helt i vasken ... ;o)

    Plejer folk ikke at sige, at teenagernes hjerner indfinder sig på rette plads igen ved 20 års alderen? Det må du glæde dig over, når han virker mest verdensfjern :-)

    SvarSlet
  4. Teenagernøgler, åh, en klassiker. Sjovt nok, er det ikke et problem når de er 8 år.

    SvarSlet
  5. Teenagernøgler, åh, en klassiker. Sjovt nok, er det ikke et problem når de er 8 år.

    SvarSlet
  6. Griner... Den alder hvor alt skal være bundet fast på kroppen, hvis det ikke skal blive væk inden for kort tid :o)

    SvarSlet
  7. Uha... Den kender jeg også alt for godt.
    Som regel er det min skyld fordi jeg ikke er hjemme, for det plejer jeg jo at være...

    Og han bliver ved med at give mig skylden, selvom det er ham der har glemt "Hans" nøgle....

    Så sidste gang fik han også bare lov til at vente på verandaen indtil jeg kom hjem...så kan han lære det :-)))

    Men han glemmer den nok mange gange endnu.

    Ak! De kære BØRN!!!

    Knus Susi

    SvarSlet
  8. He he, smiler også indforstået :)
    Her i ugen ledte jeg huller i jorden efter teenagedatterens klippekort, fordi jeg faktisk mente, jeg havde brugt/lånt det sidst. I mange skuffer, handskerum i begge biler osv. Intet resultat. Luftede: Ved du mon, hvor klippekortet er? Sidst jeg så det, lå det vidst i en bog? Nej, vent, øjeblik, lad mig tænke, jeg så det i går! Det er i forrummet på min skoletaske :)

    SvarSlet
  9. Sjovt nok har teenagere det med at udvikle en evne til at klare sig uden deres uundværlige mødre.... Hi, hi, tro mig, jeg har "overlevet" 4 stk.....

    SvarSlet