mandag den 29. oktober 2012

Hæklede hjerter til kattelegetøj

På fly-turen til Kreta sad jeg og hæklede hjerter, der skulle bruges til kattelegetøj....(en gave til kattepensionen, hvor mine katte bliver passet med stor omsorg.) Jeg havde nemlig brug for at blive distraheret i flyet....grunden hertil kan du læse til sidst i indlægget.

Opskriften på de hæklede hjerter finder du her.

Jeg har hæklet i luksus-garn ;D; nemlig Lama uld.
- det grønne hjerte er hæklet i uldgarn fra Panduro Hobby i Vejle

de hæklede hjerter og bolden blev fyldt ud med fyldevat og catnip
Original-opskriften er en hjerteranke, men jeg syede dem bare sammen to og to. Og jeg prøvede også at hækle i halvstangmasker i stedet for fastmasker.....det kan godt lade sig gøre og hjertet bliver blot lidt længere.

Og grunden til at jeg havde brug for at blive distraheret, er en grund jeg har holdt lidt for mig selv. Jeg er IKKE bange for at flyve, men har i den seneste tid kæmpet med panik-angst......efter skanner-episoden

At skulle sidde klemt i et fly føltes vildt uoverskueligt og jeg havde det ekstremt stramt med det. Først var jeg lidt flov over at føle sådan, men jo mere jeg holder det inde i mig selv, jo værre bliver det. I skrivende stund, er panik-angsten ikke så dominerende og jeg kan bedre styre det.
For mange år siden sad jeg fast i et biluheld....kom selv ud af bilen, men har ingen anelse om hvordan....bilen lå på hovedet og umiddelbart er jeg kravlet ud af bagruden, men huske det, kan jeg ikke. I tiden efter uheldet led jeg af seriøst panikangst, men gik hos en psykolog og fik bearbejdet det og dét at skulle forholde sig til et liv med flere kroniske smerter. Psykologen advarede mig om, at jeg en dag kunne få et tilbagefald.....der kunne udløses af en mindre episode. Og det skete så den dag i skanneren. Heldigvis sidder jeg jo ikke i det følelsesmæssige kaos, som efter trafik-uheldet og jeg føler mig stærk nok til at kunne klare denne situation. Og jeg føler mig heller ikke som et følelsesmæssigt skvat...skulle dog lige ha' det bekræftet af min læge ;D.

Overvejede seriøst at slette denne sidste del af indlægget, men har bestemt, at jeg ikke vil skjule det eller være flov. Angler bestemt ikke efter medlidenhed....ville blot skrive om det, for det er en skidt ting at gå med selv.........man kan nemt føle sig flov og mindre værd i de situationer, hvor kroppen og hjernen er helt ude af kontrol og angsten er totalt lammende. Og jeg er da noget værd, selvom jeg lige nu bearbejder et lille bump på livets vej.

9 kommentarer:

  1. Måtte du godt have hæklenåle med op i flyet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må man vel godt hvis den er af plastik?

      Jeg synes det er dejligt du har tillid og deler. Tak, Lene.

      Slet
  2. Tilbage fald kommer altid på de mindst brugbare situationer. Der har jo været en anden ting som umiddelbare udløser. Du har knallertuheldet helt inde under bh'en endnu, du skal i skanneren, hvilket jo er det samme som at sidde fast, du kan intet, så det er jo fuldt forståeligt. Tak fordi du har tillid til at dele med mig/os.
    Selvfølgelig er du noget værd. Du er jo en stjerne for mange mennesker, der er nogen som holder af dig. Intet at være flov eller skamme sig over.
    Sender en virtuel kram afsted til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  3. Det er absolut ikke noget at være flov over! Det er jo ikke noget, du selv er herre over... Min erfaring er, at jo bedre man er til ikke at fortie det, jo lettere er det at komme over - og jo større forståelse fra omgivelserne, hvis man er nødt til nogle forholdsregler. Og fint fundet på med lidt distrahering ;-)

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt forstå at du har behov for at tale/skrive om det, og det er jo frivilligt om man vil læse det, så hvis det hjælper dig, er det alletiders! Men det er grimt at have det sådan, jeg håber at du kommer over det igen. Jeg har en svigerinde som efter mange år indespærret i eget hus pga en "indbildt ulykke"/hun så den uden at det skete, nu igen er fri, har det godt og suser lystigt rundt, så jeg ved at det kan blive rigtig godt igen! Og det lyder også som om du arbejder med det - så det skal nok gå! Kram fra mig

    SvarSlet
  5. Fedt når mennesker åbner op for det der skræmmer og gør utryg, og inderst inde har vi nok alle nogle ting, som gør hverdagen mere eller mindre problematisk - det er bare ikke alle der erkender det. Med dette indlæg viser du hvor stærk du er, og du har intet at være flov over. Thumps up for det!
    Ved at være åben har omgivelserne også mulighed for at hjælpe og tage hensyn.
    Jeg selv døjer også med ting fra fortiden, som gør at nogle dage er helt uoverskuelige og den sorte klap bare går ned.
    Jeg har chauffører ansat som vi tager specielle hensyn til, og netop fordi de tør være åbne om deres "bump på vejen" har jeg mulighed for at planlægge kørslen så de ikke kommer ud i de situationer som skræmmer og gør ondt i sjælen hos netop dem.
    Heldigvis virker det til, at det med at have nogle traumer og have nogle svage led i kæden ikke er tabu mere - og tak for det.

    Livet er ikke let - bare fantastisk :o)

    Kh Lise

    SvarSlet
  6. Fint at du åbner op. Du har brug for at komme af med ord og det virker da som en god måde at arbejde med problemet på. Skrækkeligt at have det sådan (godt du ikke sad ved siden af den TYKKE mand jeg sad ved siden af i flyet i nat, der følte jeg mig indeklemt :-))
    Held og lykke fremover

    SvarSlet
  7. Hvor er det en god ide med hæklet kattelegetøj, hvorfor er det jeg ikke har tænkt på det.......så kunne det måske være at katten vil lade mit strikketøj være.
    Jeg føler med dig. Jeg har i mild grad lidt af klaustrofobi, men en tur i scanneren udløste en større grad. Som oftest kan jeg styre det, ved at aflede mig selv.
    Kram

    SvarSlet
  8. Flot at du havde mod på at dele det med os. Kender kun angsten alt for godt :(

    SvarSlet