lørdag den 31. marts 2012

En stille lørdag morgen

Huset ligger stille hen...drengene sover og jeg sidder lige så stille her ved computeren og funderer over dagens projekter. Der skal købes tøj til konfirmationen (ikke til drengen, men til forældrene). Jeg kan mærke at det ikke lige er i dag jeg er motiveret....vil faktisk hellere ha' en stille og rolig lørdag med blot at tøffe lidt rundt.


Håber at I derude har den rigtig dejlig lørdag.

fredag den 30. marts 2012

Påske-pynte-æg

Påskeferien er jo skudt i gang og herhjemme starter sønnen ferien med at invitere et par kammerater til overnatning. Jeg startede dagen med en overspringshandling, nemlig disse påske-pynte-æg. Skal lige ha' redigeret faconen og så kunne jeg godt finde på at lave flere......men med teksten "god påske".....eller måske bliver det et projekt til næste år ;D



Lørdag, altså i morgen, bliver nok blog-fri dag, hvis den der hacker-kampagne bliver en realitet. Ellers må vi jo ses igen på søndag.

Fredags-planer og dét at blive lokket i fordærv ;D

Formiddagen bruges på at nyde en kop dejlig te, mens jeg sunder mig over nattens mareridt.....jeg er helt smadret oven på disse mareridt, der desværre er en kedelig bivirkning ved de betablokkere jeg tager for migrænen....træthed er så den anden kedelige bivirkning, for søren håber på et alternativ til de sk....de piller.


Hvis I liiige ser bort fra billedets blikfang....den smukke te-kop ;D, så kan I jo nok se, at min favorit-te er blevet af den dyre slags. Jeg har ikke kunnet forstå opstandelsen over det der Kusmi Tea, men nu "I get it". Det er jo verdens bedste te E.V.E.R og det var hende her der ledte mig i fordærv. Da jeg købte te'en måtte jeg lige minde min mand om at trække vejret igen ;D (han er dog enig i at det er en lækker te).

Kusmi Tea og Tina Dickow og lidt krea-oversprings-handling (?), så er jeg klar til at arbejde videre med de dersens bordkort.....det føles som et evighedsarbejde og I vil næppe tro det, når jeg engang viser det på bloggen.

torsdag den 29. marts 2012

Bryllupsdag og huske-fif

Vi har bryllupsdag i dag......og jeg må indrømme, at jeg heller ikke i år havde styr på datoen. Ringede nemlig desperat til min mor og dernæst min søde svigerinde i går, for at spørge til datoen....troede at det måske kunne være i går eller måske i dag eller måske i næste måned.


Jeg er gift med jordens dejligste mand og han er så sød til at huske vores bryllupsdag og skriver altid dejligste og kærligste kort til mig og så føler jeg mig jo som jordens største skarn, at jeg ikke kan huske den dato.

Jamen for pokker da osse, jeg syntes jo at det var en fantastisk dag og jeg elsker min mand uendelig højt, hvorfor kan jeg så ikke huske den skide dato!!???!!! Og nej jeg kan ikke få min ring af min fede pølsefinger og tjekke datoen.

MEN MEN MEN nu tror jeg, at jeg har fundet et huske-fif.

Vores bryllupsdag er den 29. marts 1997 (årstallet var jeg lige i gemmerne for at finde ;D)

2-tallet er for den dato Kasper blev født (nemlig den 2.)
9-tallet er for den måned Kasper blev født (nemlig den 9. måned)
Marts-måned....jah det bliver nok lidt søgt, men det er den 3. måned og vi er en familie på 3 mennesker (kattene tælles altså ikke lige med her i denne huske-regel)
Årstallet er Kaspers alder + 1.

Så der er håb forude, hvis jeg altså så kan huske min lille "remse".

Nu skal jeg blot finde ud af, hvordan jeg vil forkæle min mand, når han kommer hjem fra arbejde.......lækker aftensmad (?)...han giftede sig ikke med mig for mine kokkererings-evner.....og så vil jeg lade Tina Dickow cd'en få en pause....han nærmest hader hendes musik (?)

onsdag den 28. marts 2012

Jeg er med i en give away

...så snitterne væk fra tastaturet....jeg vil så gerne vinde ;D

I skrivende stund kan jeg ikke indsætte et billede med link ude i siden af bloggen, men prøver igen senere.....indtil da kan I jo fristes i indlægget her.

Jeg har sager....

 ....mange sager har jeg liggende ;D

Og alligevel har jeg en stor trang til at smutte en tur i genbrugsen for at kigge efter broderier.....til et par notesbøger ;D.

Jeg har to fine broderede pude-stykker liggende, som er købt for en del år siden....og ikke fordi jeg skulle bruge dem, men blot sådan fordi..........og nej dem kan jeg ikke bruge til mine notesbøger, så de kommer i skuffen igen (håber at kunne forære/bytte dem til en krea-sjæl ved en eller anden lejlighed)


.....hmmmm det bliver næppe til en genbrugs-tur i dag, for der SKAL altså arbejdes videre på bordkort og menu-kort.

tirsdag den 27. marts 2012

N for notesbog

O for overspringshandling ;D

Jeg arbejder jo på bordkort til sønnens konfirmation (små chocolade-æske-agtige ting) og det ta'r laaaaaang tid og indimellem er jeg altså nødt til at lave noget andet....noget, der ikke ta'r lang tid.

I dag blev det til en notesbog, så jeg måske kan slippe for det løsblads-system jeg har liggende ved computeren....burde måske ha' lavet noget påskepynt, for jeg har nemlig et par påske-projekter i tankerne, men jeg er helt indforstået med et blog-forslag fra Lis ....at vi starter i god tid til næste år.......et forslag fra Lis under et tidligere indlæg ;D.


Hvad mon morgendagens overspringshandling bliver ? Jeg har da flere notesbøger og skitsebøger, der afgjort trænger til at blive bundet ind i mere farverige og kreative omslag.......tjah måske?

Bloody Monday

Vil lige skynde mig at fortælle at alle mand overlevede....!!!!!

Dagen startede med at yngstekatten kom ind med et revet øre.....han valsede sejrsstolt ind af døren, spiste lidt og gik ganske fornøjet ud mod vores badeværelse.....han har en doily derude. Lige præcist ved de hvide garderobeskabe generer øret ham og han ryster på hovedet. RESULTAT....blod over det hele !!!!!!!!!!!!!!!!!!! Selvfølgelig kunne det være værre, men på hvide skabe og gulvet....arggg. Nå, men det måtte jo blot tørres væk.

Men blodbadet var ikke slut for den dag...nej da.....jeg greb lige ud efter en kniv....sigtede efter skaftet, men fik fat i bladet. RESULTAT: blod over det hele igen!!!!!!!! Ingen plaster i huset (?) og det mikroskopiske snit blev ved med at springe op. Og selvfølgelig fik jeg blod ud over de ny-ren-gjorde hvide køkkenskabe og gulvet!!!!!!!!!!!! Vi taler om det rene blodbad og så var snittet så lille, at det var til at dø af grin over alt det blod, der kunne komme fra såret.  

Både katten og jeg forholdt os i ro resten af dagen :D

Bølle før revet øre

mandag den 26. marts 2012

Søndag i solskin

Sikke dog en vidunderlig søndag vi havde i går. 

Vi fandt "træerne" til det dekorative indslag til Kaspers konfirmation....lige nu står de i "skamme-krogen" og tørrer inden de skal males.....drengen vil ha' dem sort-malet, så selvfølgelig bliver de det. 

Jeg nød at springe rundt i skoven og endnu mere at vi blot kunne samle grenene op fra jorden.....der var nemlig blevet tyndet ud i skoven, så der er ingen træ-mord på min samvittighed ;D.


De kreative indslag på bloggen er jo pt. meget svingende og det skyldes jo at konfirmationen er en realitet om ca. 4 uger.......4 uger....gisp....bordkort, borddekoration, mad, service.....og ALT det andet. Går nu i seriøst konfirmations-MODE og må nøjes med at nyde kreativiteten i blogland og måske et par overspringshandlinger i ny og næ ;D......for eksempel denne her.

søndag den 25. marts 2012

Forårs-humør og konfirmationsforberedelserne...

...går hånd i hånd i dag.

I går fik jeg købt de sidste ting ind til bordkort og til et dekorativt indslag til festen.

Mange af mine "gamle" læsere er ikke i tvivl om at jeg ELSKER Panduro Hobby, men indkøbet blev altså foretaget hos en ny-opdaget butik, nemlig Butik 112 i Egtved....(Panduro Hobby havde udsolgt af lige præcis det karton jeg skulle bruge, men nu er det altså tilbage på hylderne igen....jeg kunne blot ikke vente)

Hos Butik 112 er hjælpsomheden og iderigdommen stor og jeg kan kun anbefale at man kigger forbi hjemmesiden eller endnu bedre fristes i den fysiske butik ;D....og nej jeg er ikke betalt med rabat for at skrive så pænt om butikken eller ejeren....for jeg tør slet ikke be' om rabat eller ting til give aways ;D


I dag skal forårs-vejret nydes ude i et natur-hegn....jep jeg skal ud og fælde træer, så vi kan lave nogle fine dekorative træer til fest-lokalet. Det gør lidt ondt på mig, at skulle fælde træer, der har arbejdet så hårdt på at vokse sig store, for blot at blive fældet.......jep jep det rabler for damen, men jeg synes nu at træer er så smukke og kan ikke li' at fælde dem.......og alligevel VIL jeg ha' dem som et dekorativt indslag til konfirmationsfesten (?). Til mit eget forsvar skal natur-hegnet tyndes ud, så nu får de fældede træer da i det mindste en second chance for at fremvise deres skønhed.......også selv om de skal males sorte....drengens ønske....suk suk.

Men inden jeg skal ud og agere dræber-maskine, så skal jeg lige i kirke og høre de kommende konfirmander afholde søndagens gudstjeneste......de har nemlig alle været på week-end hos præsten og slutter af med at bidrage til gudstjenesten.....rigtig rigtig fin idé......skønt med en ung præst med nye ideer :D

lørdag den 24. marts 2012

Det der med påskepynt..

....hmmm jeg vil det så gerne, men får alligevel ikke pyntet.

I år skulle så være anderledes, men så kiggede jeg i min påske-pynte-kasser og tænkte at måske skulle de blot stilles ind i skabet igen....det var en blandet samling af stil-forvirring.

For hvilken påske-stil skal jeg vælge? Hvilken kan jeg li'?

Jooww er ret vild med Jeanne D'Arc stilen (uden alt for mange blonder (?)), men er altså også ret vild med pastellerne og så kan jeg da også godt li' de herlige friske farver og så kan jeg faktisk også godt li' den der rustikke uldne stil. What to choose?






Jeg har mere påskepynt end det viste her, men det ligger stadig i kassen ;D. Og alt i mens leger jeg med tanken om både at lave den ene og den anden slags påskepynt....

fredag den 23. marts 2012

Jeg kaster lige en udfordring ud i blogland...

....fik en sjov idé i nat.....ja nogle nætter kører hjernen på fuld speed (læs medicin, der får min hjerne til at være som en snurretop)

Jeg kan ikke selv udføre idéen, men det ved jeg at blog-land kan!

Egg doodling.

Jeg kunne godt tænke mig at se nogle påskeæg, rigtige hønse-æg med zen-doodles. Er du frisk på udfordringen, så send mig lige et link......lur mig om der ikke er nogen, der heller ikke kan slippe idéen :D..... 

Tina jeg ved at du ikke kan lade være ;D....håbe håbe

Lilla hele vejen igennem

....ja altså lilla er ikke min favorit-farve (og det bliver det aldrig Jonna.....min søde svigerinde læser nogle gange med ;D), men jeg må jo erkende at farven stadig er et gentagende ønske til etuierne.

Dette hækle-etui, harmonika-modellen, er lilla hele vejen igennem.


Etuiet kunne godt bruge lidt dekoration på klappen.....måske en hæklet blomst?


 Et kig ind i etuiet, hvor der er plads til et kopi af arbejdsmønsteret (foldet A4 ark) og andet godt i lommerne. 


I den ene lomme, er der syet kanaler, men der er selvfølgelig også mulighed for at lade hæklenålene ligge løst i lommerne.

torsdag den 22. marts 2012

Ups......

...nu gjorde jeg det igen!

Altså ikke kom galt afsted...hø hø, 
men fik købt noget som jeg slet ikke har brug for.

Disse bogstav-klods-perler i miniudgave (1½x1½ cm) og endda to æsker røg i min taske....efter jeg havde betalt selvfølgelig, da jeg var hos frisøren i tirsdags (ja hos frisøren ????!!!!). Den ene æske tror jeg faktisk at min niece skal ha'....vil i hvert fald spørge min søster om det var noget. Den anden æske....tjahhhh?

In between...projects ;D

En fredag sad jeg tvangs-indlagt til at se X-FACTOR.....sorry jeg er ikke med på bølgen, men sidder pligtskyldigst i sofaen og nyder familie-samværet ;D.

Lige inden udsendelsen startede, ledte jeg febrilsk efter et mønster, et lille projekt jeg kunne gi' mig i kast med og det fandt jeg så inde hos DROPS DESIGN. Straks jeg så de søde lys-manchetter vidste jeg at jeg måtte lave dem til hende her......ikke at jeg kender hende, men tænkte at stilen var rigtig og projektet ville jeg jo i gang med og så kunne jeg jo lige takke hende samtidig for en dejlig blog ikke? ;D. 

Tror altså at disse lys-manchetter (ja det kaldes de altså) kunne være så fine på et sommer-aftens-bord, men se også hvad Susi bruger dem til her.


Hæklede også i blåt garn (tykkere), men der var desværre kun nok til én, men det anbefales herfra at hækle i dette lidt tykkere garn.


Opskriften kunne jeg ikke helt få rigtig i den første runde.....at få 36 fm til at ligge pænt om en ring af 30 lm. Det kunne jeg simpelthen ikke få pænt (?), så jeg hæklede blot et par runder med halvstangmasker og fortsatte mønsteret derfra ;D.

onsdag den 21. marts 2012

Kost, kul og Kranio

KOST: 

I går aftes var jeg til et foredrag om kost på Anemoneklinikken.

Og jeg kom hjem med hovedet fuld af inspiration til kost-omlægning på den der gode måde, hvor alt ikke skal ske  på én gang, men hvor man lige så stille indfører nye tiltag.


KUL: 

Hos Lone kan man købe bambus-kul og jeg har længe haft det skrevet på ønskesedlen. Det blev dog ikke købt i går aftes, men for noget tid siden.....har bare ikke flash'et det her på bloggen. Jeg er super-glad for det og så er det jo dekorativt i sig selv ;D. 


KRANIO: 

For 14 år siden prøvede jeg kranio sakral terapi, men uden den store effekt, så derfor var jeg jo ret så skeptisk i forhold til effekten på egen krop. Da Kasper havde det allerdårligst og vi var desperate over at det etablerede system ikke kunne tilbyde hjælp, og vi begyndte at søge i det alternative system. Jeg havde hørt så meget positivt om Lone, så jeg kontaktede hende og Kasper startede behandling.Vi blev i det etablerede system, men kranio sakral terapien hjalp Kasper med at genskabe balance i kroppen, efter mange måneders sygdom. Det har afgjort været positivt og effekten har været synlig.

Efter mit lille "stunt" i Bilka kunne jeg godt overtales til at prøve en behandling og jeg fik mig lagt på briksen.
Nu har jeg så efterhånden fået en del behandlinger hos Lone og jeg kan ikke sige nok positivt om det. Jeg er ikke i tvivl om at kranio sakral terapi virker og ikke handler om " at tro kan flytte bjerge". 

Lone er virkelig dygtig til sit kram og jeg har altså været i hænderne på mange alternative behandler i løbet af de mange år som smerte-patient.....17 år med daglige smerter.

Jeg er godt klar over, at der ikke er tale om, at jeg bliver helbredt af behandlingerne, for de fysiske skader på nervebaner, muskler og den begyndende slidgigt vil altid være der, men efter nuværende behandlinger kan jeg altså mærke en væsentlig forskel i hverdagen i forhold til smerterne....til trods for min skepsis ;D.

Jeg kan kun anbefale Anemoneklinikken = Lone....hun engagerer sig helhjertet i sit fag og arbejder ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe andre.

tirsdag den 20. marts 2012

Påskeæg med hærværk

...uha jeg er ikke helt stolt ved min bedrift...og så alligevel. 

Jeg fandt en bog fra 1898 i genbrugsen og efter at ha' vendt og drejet bogen mange gange, besluttede jeg mig for at den måtte lade livet til fordel for en idé set på Pinterest.........damn den Pinterest leder mig i fordærv ;D

Men indrømmet...det gjorde ondt at rive nogle sider ud. Tænk nu har den bog overlevet i så mange år, for at falde i hænderne på sådan én som mig....stakkels bog. Til mit eget forsvar....(?)...må jeg sige at bogen nu igen har en værdi....den har jo ingen værdi på et støvet loft. Nu bliver bogen brugt...omend for sidste gang.....kan I fornemme den dårlige samvittighed over hærværket?


Ideen fra Pinterest findes i sin original version her.


Bogen havde endda en passage for  hver dag i året......øv altså hvor kunne jeg.

mandag den 19. marts 2012

Den lille sorte...

...bog, der er skyld i de sidste par dages smerter i foden ;D


Jeg var i den lokale.....eller i hvert fald nærmeste genbrugsbutik....og ledte efter nogle bøger med gammel skrift, som jeg kunne bruge til at dekorere påskeæg med....sådan lidt i Jeanne D'Arc-stilen. 

Der var bøger nok at vælge imellem, men mit blik faldt på en lille-bitte sort bog. Bogen er trykt i 1898 og er en konfirmationsbog....jep alt i min hjerne drejer sig om konfirmation ;D

Naturligvis klipper jeg ikke i bogen. Den skal gemmes og jeg var i fuld gang med at berette om mit fantastiske fund (torsdag  morgen), at jeg åbenbart tog både arme og ben i brug, for vægge/muren fik altså et karate-spark midt i fortællingen.

Min fortælling blev afløst af et voldsomt brøl.......så højt at sønnen flyver ud af sengen og tror at jeg har skåret en finger af ??????? Øh hvordan kunne han da tro det om mig ?

Nu har I jo hørt så meget om min sølle fod og den er ikke brækket, men noget galt er der, for jeg har sindsygt ondt i foden og anklen....har også en efter-tjeks-tid hos lægen i dag. Tænk at et slag kan gøre sååååå ondt i så lang tid. PIV og det blev jo heller ikke bedre af, at jeg var til Håndarbejdsmessen vel....


Helt afgjort, så var det bogens skyld og ikke min ukoordinerede motorik, der forårsagede skaden! Så der stod jeg, efter at ha' svoret de værste eder, med guds ord på tryk....jow jow lidt sjovt var det osse.

søndag den 18. marts 2012

Åhh dejlige søndag...med messe-indtryk

 Var lige en tur på Håndarbejdsmessen i Middelfart i går, hvor jeg "tøffede" rundt med Tina ......check også lige hendes indlæg om messen fra i går....og se så lige skøøøøønne Ul(d)la.


Jeg hjalp lidt på én af de mange lækre garn-stande og forelskede mig vildt i garnet fra Garn-garagen....altså hvor bliver jeg nødt til at lære at strikke....lidt mere ;D Jeg vil vildt gerne prøve kræfter med Dorthes garn, men det kræver lidt mere øvelse. I øvrigt er jeg "blown away" over at man kan strikke en bluse (se Tina's billede af den lyserøde bluse) for kun 160 kroner ???!!!!! Jep I læste rigtigt. Garn-garagens garn rækker langt, er billigt og der er nogle rigtig fine modeller. Jeg må øve mig, så jeg også kan komme med i det fine selskab ;D


Tørklædet som ses på ovenstående billede er bare så fint, men det varer nok længe inden jeg kan prøve kræfter med så avanceret strikke-teknik, men mon ikke man kan bruge tørklædet som inspiration og hækle det i stedet for?

Jeg mødte også flere skønne kvinder på messen og blandt dem var Mette fra Bettekun......er fuldstændig vild med hendes logo og så havde hun altså fået lavet de fineste postkort til messen. Mødet med Mette var lidt sjovt...kom jeg til at tænke på bagefter....for jeg var da sikker på at vi havde mødtes før, for messe-standen og Mette så da så genkendelige ud :D....senere gik det op for mig, at jeg ikke har mødt Mette før, men selvfølgelig besøgt bloggen og skrevet med hende :D. Mette jeg glæder mig til at du finder mønster og garn til mit næste strikke-projekt og vi ses i Silkeborg.

Lidt messe-køb:

 Hæklebogen var et must, for jeg fik den ikke købt sidste år. 
Uld-fe-bogen er en gave til min søster :D.

 
Garn fra Garn-garagen (der var sådan en reste-kurv, hvor garnet kostede 15 kroner for 50 gr.)
Silke-pupper...bare fordi jeg synes at de var fine ;D
Fik da i øvrigt også købt lidt hæklenåle.

lørdag den 17. marts 2012

Softice i gråvejr?

Mon ikke et par hæklede softice kan bringe lidt solskin ind i den ellers så grå start på lørdagen?

opskriften kan findes lige her

Ellers kan Håndarbejdsmessen i Middelfart, hvor jeg skal inspireres af de mange stande? Hvad skal du lave på en dejlig grå lørdag? Skal du på messen i dag og har lyst til at sige hej, så kan jeg bl.a. findes på denne stand :D 

fredag den 16. marts 2012

Hæklet ugle

Jeg har længe forsøgt mig med denne hæklede ugle-krukke (ja det er en lille krukke), men opskriften var på svensk (?) og helt uforståelig....for mig ;D. 

Jeg kender jo en lille pige, der er VILD med ugler og derfor måtte jeg da prøve kræfter med opskriften igen :D. Originalen er super flot, specielt farverne, men nu skulle uglen her jo matche pigens værelse.


Mønsteret findes her.

PS. Om lidt går turen til skadestuen, for jeg har næsten ikke sovet i nat på grund af min åndsvage fod/tå. Håber at det blot er slaget.....for dælen hvor har jeg ondt i den. Mon ikke jeg skal medbringe mit hækletøj, for der er sikkert laaaaang ventetid på en skadestue?

torsdag den 15. marts 2012

Uhmm vafler...

...sønnen min havde kammerater med hjem fra skole i dag og så skulle der diskes op med vafler. Jeg har nemlig fundet verdens bedste vaffel-opskrift og enhver undskyldning for at bage dem bruges.....i dag havde vi ikke rugbrød nok til 3 sultne drenge....heller ikke selvom det nok var en sundere løsning.


Sprøde vafler, uhmmmm......opskriften kan du finde her.

Er i øvrigt ret sikker på at min tå er brækket/har et brud, for jeg har stadig djævelsk ondt i den og kan ikke holde ud at gå/stå for meget på foden.....den kan selvfølgelig også blot være forstuvet.....helt ærligt og jeg skal jo til håndarbejdsmessen i Middelfart på lørdag!!!!! 

Flere fuglereder hæklet i avis-papir


Jeg blev så optaget af det med fuglerederne i går at jeg fortsætte og gik i gang med Billund Ugeposten.  Der blev klippet og spundet "garn" og hæklet fuglereder i rå mængder....de er sjove og super-lette at lave.




 Jeg kan kun anbefale at gå i gang ;D.

Man kan sagtens spinde avis-garn i hånden, så bliver det blot lidt grovere....alt efter tålmodighed selvfølgelig (Tina bliver du fristet må du låne min ten). Det er virkelig let at spinde avis-garn med en ten og man kan sagtens hækle en kurv eller andet i "garnet", men min tålmodighed og tid er ikke til det lige nu ;D.

Mit avis-trip er nu aftaget og jeg kan gå i gang med de ellers planlagte ting...måske fuglerederne hører til i overspringshandlings-kategorien ;D.

Dagens planer er i øvrigt allerede gået lidt i vasken, for jeg tror skisme at jeg enten brækkede min tå eller blot forstuvede den i morges, da jeg ramlede ind i væggen.....for hulan sådan en tå kan gøre ondt. Kan stadig ikke træde ned på foden og det lyner i den. Er det ikke noget med at sådanne skader blot skal tapes? Heldigvis kan jeg med god samvittighed sætte mig i sofaen og hækle, mens vasketøjet får lov at ligge....man kan jo ikke lægge tøj sammen i sofaen vel?

onsdag den 14. marts 2012

Hæklet fuglerede af avispapir

I denne uges Hendes Verden så jeg oplægget til næste uges blad og der var de sødeste hæklede fuglereder, men jeg kunne ikke vente og tænkte lidt videre på idéen med hæklede fuglereder.

Og voila....en hæklet fuglerede af avispapir...så fik jeg nemlig også lige afprøvet en idé med avis-papir-garn set på pinterest.

Avis-garnet er håndspundet...kunne ikke finde ud af at bruge min ten.....og er derfor meget grov i tråden. Siden har jeg altså fundet ud af hvordan man gør, så mon ikke det skal afprøves igen ;D.


Jeg har fundet et youtube link her om hvordan man spinder garn af avis-papir, men du kan også finde et link til en DIY her. (ikke på fuglereden, men teknikken til at spinde garn af aviser)


Ud over flere reder....man kan jo ikke få for mange fuglereder vel?....så vil jeg også prøve at hækle et cover til fyrfadsstager, vaser....you name it......jeg har slet ikke tid til det, men nogle gange, så er der jo ting der bare SKAL afprøves :D

tirsdag den 13. marts 2012

Hæklede cupcakes igen :D

Min søde søde svigerinde sendte mig en bøn og selvfølgelig ville jeg da opfylde den, når det blot drejede sig om hæklede cupcakes og ikke verdens-freden ;D...sidstnævnte ville jeg nok ikke kunne nå til afleverings-datoen...hø hø


Opskriften på disse cupcakes er fra Strikkemagasinet nr. 5/2011......mener jeg helt bestemt....og det er simpelthen den hurtigste opskrift jeg nogensinde har prøvet. Kunne godt tænke mig at hækle nogle i PIMA og nogle i SAMARKAND....fordi begge garner fås i de lækreste farver. 

Lidt om min små banditter

Dagens første indlæg....ja der kommer ét mere, for det er jo ikke den katte-blog ;D......nå men dagens første indlæg er altså om mine små banditter; Bølle og Basse.

I går havde jeg ekstremt mange smerter og det blev ikke bedre som dagen skred frem og humøret led under det, men så er det jo godt at ha' katte i huset.

Ældste-katten, der vejer knap 8 kilo havde da lige klemt sig ned i den mindste pap-kasse....28x19 cm. Hvad i alverden får en kat til at klemme sig sådan sammen for at ligge i en pap-kasse? 


Yngste-katten, Bølle, fik udfordret ejerskabet over pap-kassen, men kunne med sine 8 kilo ikke være i den, men det var ingen hindring for at overtage kassen ;D.


Nedenstående billede er faktisk fra tidligere på dagen, hvor jeg længe havde ledt efter katten uden held, for så at opdage at banditten lå og sov på bordet...på vasketøjet!!!!!!!!! Arg...katten ved godt at han ikke må være på bordet, men han må altså ha' luret at jeg var svag og kunne udfordres....plus jeg kunne ikke se ham fra min plads i sofaen. B.A.N.D.I.T.

mandag den 12. marts 2012

Uhmmm en skøn week-end

...det var rigtig hyggeligt at være til krea-dag i Odense.

Skønt arrangement, skønne kvinder, skønne omgivelser og lækker mad.

Goodie-bag med garn, perler, hæklenål og lod til fine præmier.....jeg vandt den fine sorte træskål :D.
Fik købt en hækle-bog til samlingen af hæklebøger (?!?) og det søde mini bolche-snor.

I dag vil jeg nyde at lave så lidt som muligt....ej ok har lidt planer, men ellers vil jeg blot lade alle indtrykkene bundfælde sig. Håber at Karen laver en deltager-liste, så vi kan finde hinanden igen, for det blev til mere hækle-krea-snak end at få skrevet blog-navne ned.

Må altså også dele denne historie, for det er skisme for sjovt.

Jeg søgte jo kørsel til Odense og søde Malene tilbød at hente mig i Vorbasse. Selvfølgelig skulle jeg lige tjekke hende ud på bloggen og syntes bestemt, at der var noget bekendt ved hende ;D. OG så viste det sig at hun er lillesøster til min ungdoms store kærlighed...den der hvor man tror man nærmest dør af ulykkelig kærlighed. Syntes nu at det var lidt sjovt og endnu sjovere at Malene faktisk også er veninde med min søsters svigerinde. Jamen er det da ikke en lille verden ;D.

Skal også lige tilføje, at nok var Malenes storebror min seriøst store ungdomskærlighed, MEN jeg giftede mig med min allerstørste kærlighed....den der hvor man bare ved, at det er rigtigt og hvor sommerfuglene stadig  (efter 24 år) flakser i maven, når vi tager hinanden i hånden.

søndag den 11. marts 2012

Krea-dag og en lille smule panik

Jeg skal til krea-dag i Odense i dag og jeg GLÆDER MIG FOR VILDT.
Kurven med garn er (næsten) pakket og jeg er klar.


Panikken skyldes noget helt andet....nemlig katte-pasning til sommerens ferie. Midt i konfirmations-forberedelserne havde jeg ikke skænket ferie en tanke......(andre personlige kedeligere ting fik også min hjerne til at gå lidt i sort), men pludselig kunne jeg ikke komme uden om det. Jeg er ikke den store ferie-haj, men nyder det når vi er afsted....OG kun når jeg er sikker på at kattene har det godt. 

Jeg sender en forespørgsel afsted til verdens bedste kattepension, nemlig Højvang Kattepension (link kommer senere), men buhuuu der var optaget i den uge vi gerne vil afsted. Det gav lidt panik, for jeg tager IKKE på ferie uden at kattene passes et godt sted imens.

Er der nogen der kender en god katte-pension?....i Jylland?.....i overskuelig nærhed af Vorbasse?

lørdag den 10. marts 2012

Tyrkis lørdag


Jeg arbejder på en strikketaske fra bogen Flower Power Patchwork. Det er lidt af en udfordring, for det kræver præcision at sy de forskellige stikninger. Måske er det mig eller symaskinen, der trænger til en justering.

Tasken er til min søsters svigermor og det har givet mig lidt hovedbrud og om-syninger....hø hø sidste ord er da for underlig. Farverne skal være tyrkise og så skal der lidt småjusteringer til i forhold til lommerne...så de passer til damens behov, når hun skal i strikkeklub.

Lørdag skal altså bestå af indkøb (må liiiiige i Netto igen), syning, hækling og så skal jeg jo også lige pakke til Krea-dag i Odense i morgen....hmmm hvad skal jeg egentlig pakke? 

fredag den 9. marts 2012

Det var en kaktus

....jeg havde med ud til Tina i dag ;D

Og ikke fordi jeg synes at hun er af den stikkende slags, nix Tina er bare så skøn og så ved jeg tilfældigvis at hun er helt pjattet med farven LIME.


Den herlige kaktus er købt i Vejen hos E-blomsten.

Jeg havde bare den hyggeligste dag hos Tina og tvivler på om jeg nogensinde kommer til at drikke almindelig dødelig te efter i dag. Smagte for første gang den der te i de fine dåser...kan ikke lige huske navnet, men det var en FANTASTISK te.

Åhh jeg kan mærke at efter sådan en skøn start på dagen, kan week-enden kun blive endnu skønnere, for jeg skal jo også til Krea-træf i Odense.....YEAHHH glæder mig vildt :D.

Glæden ved at give gaver

 Jeg elsker at gi' gaver og gerne af den slags der opstår, fordi jeg liiiige får øje på noget og tænker; "ej...den må X da ha'". Den slags spontane gaver, der kommer fra hjertet af, er de sjoveste, men også de sværeste at holde hemmelige.

...kun et sneak peak i tilfælde af at Tina kigger med her til morgen....
I sidste uge kom en kedelig mave-influenza på tværs af mine fredags-planer med denne skønne kvinde og hendes kat, men i dag er der intet på tværs og jeg skal snart af sted :D.....jeg kan dælme heller ikke holde ud at ha' hendes gave liggende længere uden at afsløre den! Jeg er så dååårlig til at holde på gave-hemmeligheder.

Gaven, fik jeg øje på midt i konfirmations-tøjs-indkøbet og jeg vidste straks, at den måtte jeg købe og derefter overtale Tina til et te-besøg, for gave kunne på ingen måde sendes med posten ;D...næh nej den skal nemlig afleveres personligt, så jeg også kan hilse på Oskar ;D.