Søndags-åbent er jo en herlig ting, når lørdagen nu gik med så meget andet end indkøb. Vi skulle lige i Jem&Fix og mens Henrik (min dejlige mand) snakkede om strandsand og andre nødvendigheder, sad jeg stille og broderede (jeg arbejder på dekorationen til det næste hækle-etui).
Pludselig hører jeg i radioen en gammel sang og volumenknappen fik et ekstra vrid. Slut var al snak om strandsand mm. og til min kære mands store forundring sad jeg og stor-tudede og bad ham desperat om at skrifte kanal. Jeg kan altså stadig ikke tåle at høre Phil Collin's sang "You will be in my heart", som er skrevet til Disney's Tarzan-film.
Ih altså hvor jeg tudede og tudede.....hulkende spurgte jeg om min mascara var tværet helt ud og om jeg så helt forgrædt ud? Svaret var, at det nok lige krævede at jeg hang med hovedet ud af vinduet, resten af turen, for at genvinde normal kulør og knap så hævede øjne.
Tuderiet endte i latter, for min søde søde mand, var så uforstående over, at jeg kunne tage sådan på vej over en sang.......men der var også masser af bonus i form af søde kys fra min mand, der trods alt synes jeg er herlig med alle mine mærkeligheder.
Åh det kender jeg godt - sådan har jeg det også med enkelte sange:)
SvarSletintet er skidt uden det godt for noget andet kys kys kys fra manden ...:) kender så udemærket til at tårerne triller til en go' sang
SvarSlet