torsdag den 19. marts 2015

T B T

Throw Back Thursday 

Først og fremmest TUSINDE TAK for de mange søde kommentarer til gårsdagens indlæg :-* 

Throw Back Thursday er et udtryk, som jeg er stødt på i forbindelse med Instagram og det handler i al sin enkelhed om, at man om torsdagen ser tilbage på en episode/hændelse....sådan har jeg i hvert fald forstået det :-)

I dag handler mit tilbageblik om den hændelse, der sendte mig ud på denne forbandede rejse. Jeg har skrevet lidt løst omkring hændelsen, da jeg ikke ville gå i detaljer her på bloggen eller i det offentlige forum. Hvad har så ændret sig?

Jo det skal jeg sige....en uretfærdighed har givet mig lyst til at blive hørt og hvad denne uretfærdighed går ud på, vil jeg fortælle om i et senere indlæg, men tro mig det er URETFÆRDIGHED i sådan en grad, at man tror det er løgn....har jeg skabt en spænding eller hvad? ;-D 

OG så vil jeg gerne give starte min rejsebeskrivelse fra begyndelsen :-)

Here we go....

En dejlig varm dag i maj, sidste år, sad jeg sammen med naboens datter på 10 år. Hun var ivrig efter at lære, at sy og var i gang med et pude-projekt. 

Pludselig lød der et skrig, sådan et skrig, hvor man er i tvivl om det er for alvor eller sjov. Endnu et skrig lød og jeg blev lidt urolig og gik ud på terrassen for at se hvor skriget kom fra (har tidligere været vidne til en knallertkører, der blev påkørt lige uden for huset og der var brug for hjælp). Stadig i tvivl om skriget var for alvor eller sjov, fik jeg øje på X, der kommer gående sammen med en veninde. Jeg spurgte om de var ok, men fik intet svar, men som de kom nærmere kunne jeg se, at det ikke var to piger, der havde det sjovt. Pigerne kom hen til mig i indkørslen og hviskede, at de havde røget hash og X var blevet dårlig.

"Ok" tænkte jeg og min hjerne begyndte at snurre for at finde ud af, hvad man skulle gøre i sådan en situation. Jeg har absolut ingen erfaring med hash og da den hash-dårlige-piges forældre var på ferie besluttede jeg at ringe til lægehuset, for at høre, hvad jeg skulle stille op. Her var der ingen hjælp at hente, men jeg blev foreslået, at køre pigerne på skadestuen.

Jeg talte videre med de to piger og overvejede om de kunne sove den ud på vores sofa, men nåede ikke at tænke i flere løsninger, da X pludselig slog løs på mig. Som et lyn fra en klar himmel slog hun mig og blev ved og ved og ved. Alt imens jeg fik tæsk kunne jeg ud af øjenkrogen se den 10 årige nabopige stå med store forskræmte øjne. 

Slagene faldt og jeg kunne ikke komme væk og senere har jeg tænkt på om jeg overhovedet forsøgte at værge for mig, for det eneste jeg tænkte på, var "hvordan hjælper jeg X?"

Den 10 årige nabopige kunne se at jeg var i knibe og hentede sin far og han kom og hev X af mig og fik ro på hende. Nu tænker I nok, hvad blev der af den anden pige? Jo hun havde sat sig på græsplanen og så på hele optrinnet - hun var væk i hash-sløve-tåger. 

Der er selvfølgelig flere detaljer i historien, men ikke alle behøver, at offentliggøres på bloggen. I politirapporten står det hele og sagen vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt (ikke i detaljer, men sådan I kan finde sammehæng i min historie).

Sikke en oplevelse og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at den dag ville ende med at vende op og ned på mit liv. Og når jeg tænker tilbage på oplevelsen, virker det stadig uvirkeligt, at jeg har fået tæsk af en nabopige og konsekvensen heraf, er blevet et invaliderende handicap.




.....og hun slap uden skrammer og konsekvens!


Har du læst til enden her, kan jeg afsløre, 
at der i morgen kommer en lille påske-DIY

7 kommentarer:

  1. Det er lige som spritbilisterne... De slipper ofte uden mén, mens de påkørte er ilde ude!
    Jeg sidder og tænker på hvilke eftervirkninger, der har været i nabolaget?? Og for pigen på 10 år?
    Tak, fordi du tager os med på turen gennem tiden.

    SvarSlet
  2. Og hvorfor i alverden slap hun????? Hvad er det for en verden vi lever i hvor man slipper bedre fra at vaere halv/ helkriminel end offer?????
    Det er virkelig noget der kan faa (undskyld udtrykket) mit pis i kog. Og jeg er naeste sikker paa at X har faaet tilbudt tonsvis af psykolighjaelp, og at du maa klare aerterne selv. Jeg bliver saa harm!!!!!

    SvarSlet
  3. Hej Lene

    Jeg har fulgt din blog i årevis og lader mig ikke forskrække af lidt ynk, men derimod af din historie! Det er grusomt at man kan komme i din situation, kun fordi man forsøger at hjælpe. Jeg har tænkt meget over det siden du skrev om det første gang, og det gør ikke at jeg ikke vil hjælpe andre, men jeg kigger mig omkring, observere og vurderer inden jeg gør det - og hvor er det trist at det skal være sådan!
    Stort kram og varme tanker til dig fra mig og ønsket om god bedring

    SvarSlet
  4. Lene.
    Det er så trist en historie, at man skulle tro at det var løgn.
    Føler meget med dig, og ønsker dig alt godt fremover <3
    Knus og kram <3

    SvarSlet
  5. Kære Lene
    Jeg er godt nok chokeret! Det gør mig så ondt for dig, at du nu skal leve med et handicap - bare fordi du gjorde det, som de fleste ville have gjort: hjælpe! Oveni skal du leve med, at det ingen konsekvens havde for den, der gjorde dig ondt og dermed ændrede dit liv. Det må være en svær kamel at skulle sluge oven i et handicap.

    Jeg sender dig mange kram, positive tanker og ønsker om fortsat god bedring!

    SvarSlet
  6. Kan se at der er mange som tænker som jeg. Hvorfor er det den ramte som får alle problemerne og skadesvolder som går fri? Ja det er en meget mærkelig verden vi lever i. Er dog overbevist om at skæbnen slår tilbage på den som gjorde vold og at de i sidste ende får som fortjent. Det håber jeg. Ved at du er hårdt ramt og er så ked af det på dine vegne. Vi som følger dig kan kunne lægge vores skuldre til og lytte. Men tro mig hvor ville vi alle ønske at vi kunne gøre andet og mere for dig. Jeg sender en bunke positive energier afsted til dig søde.
    Rigtig mange knuz fra Lina

    SvarSlet
  7. Jeg har lige læst historien og sidder i chok. Helt uvirkeligt... Jeg forstår godt at ens liv kan blive vendt op og ned på et splitsekund, men det her er så trist at det hele er sket pga. en dumhed, eller rettere en dum pige... Mon har hu det godt med sig selv...

    SvarSlet