Fra en diagnose til en anden

... i dag fortsætter rejsebeskrivelsen.

Ja jeg efterlod jo en cliffhanger i sidste indlæg ;-)

Følelsen af at være i FRIT FALD var rædsom og jeg vidste, at i denne hvirvelvind af smerte og fortabthed, kunne jeg ikke blive.

....og hvad med den der genoptræning efter operationen, som jeg havde fået at vide var så vigtig? Det viste sig at Ortopædkirurgen lige havde glemt den del af opgaven????

På dette tidspunkt var depressionen ved at få godt tag i mig og jeg var i fuld fart på vej ned i det sorteste hul.....ned i det sorteste af alle sorte huller og ja jeg taler om dér hvor livet er ubærligt og ligegyldigt. Et urimeligt uanstændigt brev satte trumf på min situation og sendte mig for alvor på denne rejse til ned i dybet.....

......denne detour på min rejse vil jeg fortælle om en anden dag, en dag hvor jeg er stærk og modig nok til at skrive om det.

OG dette indlæg skal handle om hvordan en diagnose blev til en anden.

Jeg vidste, at jeg måtte ha hjælp til både psyken og smerterne og fik en tid hos min læge. Jeg har en FANTASTISK læge. Da jeg trådte ind af døren til konsultationen, sagde hun straks: "Jeg har en plan" og det havde hun såsandelig. En plan hvor en anden ortopædkirurigsk overlæge skulle give en "second opinion" og der blev skrevet HASTER på henvisningen. Selvfølgelig fik jeg også en henvisning med til en psykolog og ja jeg kunne jo ha valgt, at undlade den del af rejsebeskrivelsen, men nu har jeg bestemt mig for at skrive om hele min rejse til "my new normal".

Vi vender lige tilbage til den der fysiske konsekvens.

Hos denne anden overlæge i ortopædkirurgi blev jeg rigtig undersøgt og lyttet til. Når jeg sagde, at det gjorde ondt, så fik jeg ikke bare kommentaren "det skal gøre ondt" og en klam vittighed til afslutning.  Nu fik jeg en rigtig forklaring og en diagnose, der faktisk passede på mine smerter.

Ja, jeg fik den rigtige diagnose på skaden. Og nej det var ikke en frossen skulder, selvom jeg i skrivende stund nok hellere ville ha kæmpet med sådan en sag, fremfor hvad der virkelig er galt med min skulder/arm.

Min fornemmelse af, at der var noget galt inde i skulderen passede!

I min skulder, er en nerve blevet beskadiget af skadevolders voldsomme slag og denne sidder og melder til hjernen, at armen er skadet a la revet af! Det er sådan en smerte, der nærmest er umulig at ignorere og det er ikke en psykisk, men en fysisk skade, der ikke kan fikses. Jeg skal lære at leve med den.... 

...og det prøver jeg så.