I dag havde jeg egentlig tænkt mig, at skrive om, hvordan, hvorfor og hvad krea-sysler betyder i mit liv, men jeg kunne ikke rigtig få de rigtige ord på.
Men de rigtige ord, kan jeg til gengæld finde, når det drejer sig om IG omsorg og en uendelig taknemmelighed.
Jeg er jo på IG og her lufter jeg mit her-og-nu-liv. Og her fortalte jeg naturligvis også om den fordømte dag i maj, hvor jeg fik tæsk og min hverdag blev vendt på hovedet. Fra "fremmede" kvinder fik jeg opbakning, opmuntring og en dag denne fantastiske overvældende gave.
Denne omsorg og opmuntring fra disse "fremmede" kvinder, rørte mig til tårer. Jeg følte mig pludselig ikke alene og vidste, at der var nogen, der forstod frustrationen i mit krea-liv og hverdag.
TUSIND TAK I SKØNNE KVINDER.
Når jeg hver dag ser på de fine keramik-vaser, når jeg svinger tørklædet om halsen, når jeg kigger på mine ekstra kilo (der var jo sodavand, slik og småkager med i gaven), når jeg ser på trådkurven på kreakontoret og når jeg bladrer længselsfuldt gennem den smukke hæklebog, så bliver jeg så taknemmelig og kan klare lidt mere........for jeg er ikke alene.
- desværre overlevede orchidéen ikke, men jeg nød synet af den længe :-)
- metalæsken fungerer nu som nødhjælpskasse for sønnen på efterskolen
Nej , det er du ikke. Hele nettet er bag dig.
SvarSletDu er ikke alene.... som Sebastian synger....
SvarSletUanset medie, er der nogen som læser, følger med, tager del i din historie.
Omsorg, opbakning og forståelse kan man aldrig få for meget af.... det er lyset på i de mørke dage.
Sender dig en masse virtuelle kram, tænker ofte på dig <3
SvarSletSikke en fin gave :-)
SvarSlet