Jeg samler på ord...

...og sten og mange andre ting ;-)

Men i disse dage samler jeg på ord og rundt omkring har jeg sedler klistret fast med positive, tankevækkende, ord. Det har sikkert et fint ord, at synligegøre bekræftende ord rundt omkring i ens omgivelser :-)

Jeg er stadig knust over den besked jeg fik hos en advokat. Knust over, at jeg IKKE får hjælp, at jeg ikke kan forvente retfærdighed...damn jeg var et styks naiv kvinde og ville gerne ha fortsat med at være naiv, men nu er jeg klog af skade...en alvorlig skade, der gør at jeg må samle på positive ord, for at holde ud at være til.

I en notesbog skriver jeg sætninger....sætninger fra sange, artikler og tanker. Sætninger, som jeg vender og drejer og funderer over. Ord og sætninger, der fungerer som vejvisere på min rejse.

"These walls seem so familiar

and yet so new"

Denne sætning fra en Tina Dickow sang fangede mit øre og det passer jo godt på min situation. Jeg har jo tidligere måtte takle de udfordringer, der følger med, når ens drømme om fremtiden skal ses i et nyt lys. Selvom jeg kender til udfordringerne, så er det ikke lettere, at skulle igennem....og jeg kan ikke finde den fordømte "fast forward"-knap, så jeg hurtigt kan komme på den anden side. 

Rejsen til "my new normal" går lidt trægt  og måske skyldes det, at jeg indimellem, som et trodsigt lille barn, stritter imod og ikke vil ud på rejsen. Jeg vil bare gerne være mig igen, være Lene.