onsdag den 22. januar 2014

En indrømmelse og nyt stof

I dag har været en dag med mange følelser
og ikke kun glæde over køb af nyt stof ;)

nyt Tilda-stof og hør med glimmer :)

Jeg er ked af at indrømme det, men jeg er lidt ramt på psyken i disse dage. Den der bil-episode i sidste uge, har rystet mig mere end jeg vil indrømme (det har rippet op i gamle minder om grimme biluheld). Faktisk har jeg svoret på ALDRIG at sætte mig ind i en bil igen....de er jo de rene dødsfælder og der er FIRE dæk, der kan punktere, mens man kører!!!!!

Så var det, at jeg mødte min nabo og prøvede at joke lidt med, at man jo heller ikke behøvede en bil, når man har en cykel ;). I går aftes stod hun så ved min dør og spurgte om jeg ikke ville med hende til Kolding og i Panduro Hobby...jo jo hun vidste nok hvilke lokkemidler, der skulle til ;). Jeg kamp-svedte og hjertet hamrede i brystet på mig ved tanken og jeg besluttede at takke nej til tilbudet. MEN jeg tog med alligevel! Panduro Hobby-trangen var så stor, at jeg ville gi' bilen en chance. Hold nu op hvor var jeg træt bagefter og helt igennem taknemmelig og rørt over, at min søde nabo, sådan stille og roligt rakte mig en hjælpende hånd. 

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv kommer ud at køre igen, men kan måske godt være passager igen......hvilket jeg også får brug for på søndag, hvor jeg skal køres til toget (så langt kan jeg nemlig ikke cykle uden at dø af udmattelse....ja jeg kan da også lige så godt indrømme, at min kondition, er helt igennem utrolig ikke-eksisterende ;D ).

10 kommentarer:

  1. Godt at hjaelpen var naer. Det er ikke nemt, men du maa nok hellere proeve igen snart. Op paa hesten, er det ikke det man siger?

    SvarSlet
  2. Stille og roligt, tror du så ikke at du kommer til at finde dig til rette med det - Måske ikke i morgen, men engang...

    Jeg kan dog godt forstå det har sat sig sine spor!

    SvarSlet
  3. Sikke en sød nabo :0) Kan godt forstå du er utryg, men ja stille og roligt, så måske...
    Jeg er i øvrigt også lidt bitter på andre billister i dag! Da jeg kom ud fra Netto hvor jeg havde handlet, var der en eller anden - tåbe!! - der havde påkørt bilen..uden at lægge navn, nummer eller undskyldning..øv!!
    Måske skulle man prøve cyklen - men mit kondition er heller ikke for god ;0) og i virkeligheden er jo måske også lidt (meget ) for doven ;0)
    Rigtig god aften Lene
    KH.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig er du påvirket af det - det var da også virkelig ubehageligt. Jeg kan fortælle dig at jeg (dog uden grund - så det kan ikke sammenlignes), havde en laaaaaaaaaaaaaaang periode hvor jeg ikke turde køre bil - jeg var simpelthen bange for at køre nogen ned. Men pludselig en dag, da vi var på vej hjem (min dejlige mand hentede mig HVER dag fra arbejdet), bad jeg ham køre ind til siden og så kørte jeg resten af vejen hjem. Dagen efter aftalte jeg med min chef at jeg måtte møde kl. 10, så jeg ikke skulle panikke over myldretidstrafik og jeg kørte selv på arbejdet! Jeg har kørt bil lige siden:-) Så der er håb for at det går over igen.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  5. Kan godt forstå du er påvirket, men alligevel sejt at du tog afsted alligevel.
    Min mor og jeg var også ude for et biluheld for mange år siden, og det ligger stadig dybt i mine erindringer. Jeg tør dog godt sidde i en bil, men min mor har stadig en del situationer, hvor hun bliver enormt bange, især når vi skal køre på motorvej.

    SvarSlet
  6. Godt du tog med Lene, det er det første skridt. Kh Helle

    SvarSlet
  7. Det var da en helt usædvanlig fantastisk nabo, der sådan stille og roligt kunne lokke dig til at overvinde din angst. Angst skal man nemlig ikke spøge med, den kan være helt uforståelig for andre, men alligevel fylde alt for en selv. Din angst tror jeg nu godt man kan forstå, men folk er bange for så meget som ingen fatter men som alligevel er vigtigt for netop dem.

    SvarSlet
  8. SÅ fint at du var ute i bil igjen. Håper virkelig du en dag igjen blir "herre" over deg selv og sitter bak rattet. Det er så mye farlig der ute i den store verden og det er trist når redselsen tar overhånd og hindrer deg i å leve sånn du egentlig vil/kan. Krysser fingre for at dette første skrittet er begynnelsen på veien helt tilbake bak rattet (tipper du er den beste sjafør siden du er 100% klar over hvilke krefter du er herre over i en bil) Jeg hadde ikke vært redd for å sitte på med deg! :0)

    SvarSlet
  9. Du kæmper Lene, små skridt, det skal nok blive godt igen, kh. Stine

    SvarSlet
  10. Du er for sej, Lene, godt gået <3

    SvarSlet