torsdag den 30. januar 2014

Kreativ weekend

...venter forude for mange kreative sjæle,
når AOH messen skydes i gang i morgen.


Selv kigger jeg forbi søndag hos Tante Grøn. 
Måske ses vi?

søndag den 26. januar 2014

Lidt forår på sådan en kold vinterdag

 Tusind tak søde Trine



Trine (hun blogger desværre ikke), har sendt mig denne smukke forårs-hilsen, som tak for hjælpen med et hækleprojekt. Jeg hjælper gerne, hvis jeg kan og behøver ikke andet end tak....dermed ikke sagt, at jeg ikke påskønner den smukke gave fra Trine :).

Tror at det er en lidt for stor mundfuld selv at prøve, at strikke....det ser lidt svært ud (?), men jeg må lokke min mor til at strikke dem, så de kan bringe forår ind i stuen :). ELLER måske skulle jeg lave en hæklet udgave ;D


lørdag den 25. januar 2014

Hæklede kager og en lille gnist

....ja en lille gnist er ved at vende tilbage,
i hvert fald en hækle-gnist ;)

mini-cupcakes på et picnictæppe, klar til prinsesse-picnic ;D
Har hæklet et par MINI-cupcakes til svigerindens børnehave (så Groovy-dukkerne kan holde prinsesse-picnic). Opskriften på kagerne måtte hjemme-komponeres, da jeg ikke kunne finde en opskrift i den rigtige størrelse (de måtte ikke være for små og heller ikke for store ;D ). Jeg har fyldt plast-granulat i bunden af kagerne, så de kan stå på tæppet....synes nemlig tit at hæklede kager, har tendens til at vælte og legen skal jo ikke handle om at rejse kagerne op hele tiden....selvom der selvfølgelig er lidt øje-hånd-koordinations-øvelse i den proces ;D.

Kagerne lever næppe op til reglerne i børnehaven og her tænker jeg ikke på sundheds-linjerne, men mere i forhold til legetøjs-sikkerhed. Alle delene er syet meget fast sammen og jeg håber at de må bruges alligevel....ellers er der jo ikke noget at gøre og så må pædagogerne rafle om hvem, der skal ha' kagerne med hjem....hvis de altså vil.

Hækle-gnisten har været forsvundet, men er nu langsomt ved at indfinde sig igen. Jeg er i hvert fald kommet godt i gang med et projekt, som jeg håber bliver færdig til afsløring på søndag...ikke i morgen, men til AOH-messen (jeg skal derhen søndag, skal du?)

onsdag den 22. januar 2014

En indrømmelse og nyt stof

I dag har været en dag med mange følelser
og ikke kun glæde over køb af nyt stof ;)

nyt Tilda-stof og hør med glimmer :)

Jeg er ked af at indrømme det, men jeg er lidt ramt på psyken i disse dage. Den der bil-episode i sidste uge, har rystet mig mere end jeg vil indrømme (det har rippet op i gamle minder om grimme biluheld). Faktisk har jeg svoret på ALDRIG at sætte mig ind i en bil igen....de er jo de rene dødsfælder og der er FIRE dæk, der kan punktere, mens man kører!!!!!

Så var det, at jeg mødte min nabo og prøvede at joke lidt med, at man jo heller ikke behøvede en bil, når man har en cykel ;). I går aftes stod hun så ved min dør og spurgte om jeg ikke ville med hende til Kolding og i Panduro Hobby...jo jo hun vidste nok hvilke lokkemidler, der skulle til ;). Jeg kamp-svedte og hjertet hamrede i brystet på mig ved tanken og jeg besluttede at takke nej til tilbudet. MEN jeg tog med alligevel! Panduro Hobby-trangen var så stor, at jeg ville gi' bilen en chance. Hold nu op hvor var jeg træt bagefter og helt igennem taknemmelig og rørt over, at min søde nabo, sådan stille og roligt rakte mig en hjælpende hånd. 

Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv kommer ud at køre igen, men kan måske godt være passager igen......hvilket jeg også får brug for på søndag, hvor jeg skal køres til toget (så langt kan jeg nemlig ikke cykle uden at dø af udmattelse....ja jeg kan da også lige så godt indrømme, at min kondition, er helt igennem utrolig ikke-eksisterende ;D ).

tirsdag den 21. januar 2014

Den er godt nok gul!

Det var mandens umiddelbare kommentar til gårsdagens eksperiment ;)


Jo jo den er gul, men i min desperation over ikke at ha en lynlås i en passende farve til andet etui, ja så ville jeg da lige teste om det gule stof kunne bruges....havde nemlig en gul lynlås ;)

mandag den 20. januar 2014

Fine hæklede flakon'er

...har jeg fundet i vores lokale genbrugsbiks.


Jeg beholder dem dog ikke selv, da de sendes videre til en helt igennem fedt projekt.

Genbrugsbiksen kom jeg forbi, da jeg alligevel skulle et smut forbi lægen. Den fordømte tå, gør så forbistret ondt, at jeg dårligt kan koncentrere mig om noget. Lægen mente at tåen med høj sandsynlighed er brækket/har et brud og at jeg skal hvile og gå i træsko. Øv! Tidshorisonten blev alt fra 1-5 uger mere med smerter......jeg satser på 1 uge mere, for flere søvnløse nætter kan jeg ikke klare ;)

søndag den 19. januar 2014

Søndags-flop

Opdagede en kæmpe fejl, 
da jeg ville binde perler på lynlåsen.


Jeg har vendt lynlåsen forkert!!!!!! Den lyner op i den forkerte side! Og da jeg har klippet sømrummet til (5 mm), kan jeg ikke bare pille det op og rette fejlen. Øv osse! Overvejer nu om den alligevel kan indgå i en kommende give away?

lørdag den 18. januar 2014

DIY: hæklet mellemlægsserviet

Som lovet ville jeg i denne uge renskrive opskriften til en hæklet mellemlægsserviet.
Dorthe med bloggen:  www.dortheivalo.blogspot.dk var så sød at give mig love til at nedskrive opskriften ud fra en mellemlægsserviet, som hendes mormor har hæklet. Tusind tak Dorthe.

Kig ind hos Dorthe, der laver de fineste ting OG tager fantastiske billeder og frister med Grønland i en sådan grad, at man nærmest med det samme får lyst til at pakke alt habengut sammen og tage det første fly mod Grønland.


Opskriften på denne mellemlægsserviet finder du lige her.


Jeg har hæklet i Jarbo bomuldsgarn, købt i Panduro Hobby. Hæklenål nr. 2½ er brugt og mellemlægsservietten måler 17.5 cm i dia. (bemærk: jeg hækler MEGET stramt)

Håber I vil bære over med mig og opskriften, 
da det er første gang jeg har forsøgt mig med at nedskrive 
sådan en fin sag :)

fredag den 17. januar 2014

"Come on..."

...give me a break!
for at sige det på godt dansk ;)

Dem, der følger mig på IG, ved at jeg havde en rigtig lorte-dag i går, som i en rigtig skod dag, hvor uheldene nærmest stod i kø.

Dagen startede med et læge-besøg med sønnen og hvor jeg meget anstrengt måtte stå fast på den information, som vi har fået af neurokirurgen og som lægen ikke kendte noget til (????). En skanning blev bestilt, da drengen viser samme symptom-mønster, som tidligere, da cysten rørte på sig. Jeg vil ikke komme mere ind på det her, men blot sige, at det krævede energi, at stå fast og ikke blive betragtet som over-hysterisk mor. 

Efter lægebesøget, skulle drengen tilbage på efterskolen og midt i et sving punkterede jeg! Heldigvis kører jeg meget forsigtigt og overholder farthastigheden, men kors i skuret, hvor blev jeg forskrækket. Og så sad jeg der hulkende af frustration og fordi jeg jo blev så forskrækket. Jeg fik ringet til min svoger og han var  dælme effektiv, total pit-stop-agtig blev dækket skiftet og jeg kunne køre igen. TUSIND TAK TIL MIN SØDE SVOGER.

Jeg fortsatte så hjemad, men var dårligt nok kommet på landevejen, før en idiot af en bilist beslutter sig for at overhale en lastbil....sådan I ved, hvor der ikke er plads til at overhale, fordi der er modkørende....i dette tilfælde mig!. Min svoger så det og troede at han skulle ud og samle mig op i smådele, da lastbilen blokerede bremserne for at undgå frontal påkørsel. Selv nåede jeg at tænke "det her går muligvis galt", men det gjorde det jo heldigvis ikke :).

Hjemme snakkede jeg med manden min om dagens hændelser og da han spurgte om jeg ikke blev forskrækket over dét med den modkørende, måtte jeg svare ham at "min skræk simpelthen var brugt op for den dag".....det hævnede sig i nat, hvor jeg vågnede badet i sved og med hjertebanken.

Her til morgen gik jeg mig en tur i skoven, trods den muligvis brækkede tå....ikke verdens bedste idé, men nu har jeg en undskyldning for at smide mig på sofaen med benene oppe OG så kan jeg heldigvis hækle igen, da mine fingre heler pænt. 

Jo tak 2014 er startet med udfordringer :)

torsdag den 16. januar 2014

Plisse-legen

...endte med dette etui.


Så det fedeste etui/pung på Pinterest, hvor billedet henviste til en DIY og jeg blev fyr og flamme, men ak, der var ingen DIY. I stedet et link til en købeside. Jeg ville vildt gerne sy et etui/pung helt magen til, men respekterer copyright, så ændringer blev lavet og jeg fik fiffet mit eget udtryk frem :) Inspirationskilden er der ingen tvivl om og jeg linker gerne........kan i skrivende stund ikke gøre det fra iPad'en, men gør det senere (når jeg er tilbage fra lægen og sønnen atter er afleveret på efterskolen)

onsdag den 15. januar 2014

7 Groovy glimmer-kjoler

...har jeg syet til svigerindens børnehave
(til deres Groovy Girls-dukker)

Jeg synes at der skulle være flere prinsessekjoler/cocktailkjoler, når der nu var flere dukker....og sidste sending af dukketøj indeholdt blot en enkelt prinsessekjole.

denne har min mand sammensat stofferne til
og det synes jeg han har gjort rigtig godt







Jep jeg gik all in på glimmer ;D

Og nu er jeg i gang med et picnic-tæppe til dukkerne :)

tirsdag den 14. januar 2014

Pause og plisse

Jeg gik i gang med at arbejde med plisse i dag, 
men mistede pusten midt i legen.


At jeg mistede pusten skyldtes ikke så meget, at plisse arbejdet tager tid, men mere af personlige årsager og en pause var nødvendig. Fortsætter plisse-arbejdet i morgen, for det er nu meget hyggeligt og ender måske som en give away.......måske i en anden farve :)......spurgte på IG efter farve-forslag :)

mandag den 13. januar 2014

Alle gode gange 3

..lykkedes det mig at komme til skade 
i weekenden!


Fredag: skar mig dybt i tommeltotten (på fingerspidsen), på højre hånd.

Lørdag: skar mig DYBT i pegefingeren, på venstre hånd. Mens manden min endnu engang måtte finde plaster til mig, belærte ham mig om, hvordan man altså håndterer knive og noget om risiko-vurdering. Alt imens småhulkede jeg....af forskrækkelse....og bedyrede, at jeg faktisk havde risiko-vurderet og ikke taget den skarpeste kniv i skuffen (??????). 

Søndag: var der bonus og to for én pris, for jeg gled i mine strømper (gik rundt i tykke uldne jagtstrømper på trægulv) = knaldede foden ind i bordbenet OG forvred knæet. Pegetåen føles brækket (men er nok bare forstuvet).

Konklusion:
Jeg holder mig fremover bare i ro! ;D

Søndag var det min fødselsdag og da jeg sad med to dunkende fingre og en dunkende tå og knæ, synes jeg pludselig, at weekenden var rådden og samtidig kunne jeg ikke lade være med at grine over mine uheld. Droppede dog at tage ud at spise fødselsdagsmiddag med familien, for jeg havde/har stadig så ondt i knæ og tå......og ja også i mine to fingre ;D


lørdag den 11. januar 2014

Opskrift på vej

så jeg en smuk flakon, som var et arvestykke efter hendes farmor

næsten helt mage til den originale flakon,
kan du spotte forskellen på den flakon fra Dorthes blog
og dem jeg har liggende her?

Dorthe hækler efter gehør og ikke en opskrift, men jeg spurgte forsigtigt Dorthe om jeg måtte nedskrive en opskrift til flakon'en, da jeg forgæves havde ledt efter den i diverse bøger og på nettet. Heldigvis sagde Dorthe ja og hun sagde også ja til at dele opskriften med blogland......så den kommer på bloggen i næste uge (skal lige ha' opskriften renskrevet og da weekenden består af fødselsdage, ja så er der ikke meget tid til at sidde fordybet ved computeren)

fredag den 10. januar 2014

Hvad har du der?

...eller også siger Bassen; 
"kom nu med og giv mig godbider, 
kan du ikke se jeg er så hulkindet?"

han sidder på kreabordet, det eneste bord han må være på 

Mellem jul og nytår brugte jeg mine coop-point (de skulle bruges inden årets udgang) og fik mange fine ting. Blandt disse ting, var der et kamera....ikke et specielt godt kamera, men kvaliteten på dagens blog-billede, skyldes nok ikke lige kameraet, men at jeg sad en december-mørk morgen og fiflede med at få liv i kameraet og knipsede dette første billede ;D.

Jeg tror at kameraet er udmærket og jeg glæder mig til rigtig at komme i gang med at blogge sådan rigtigt igen. Lige pt. har det været sådan lidt sløvt med bloggeriet.....det er den der ipad ;D og instagram ;D.

I dag skal der gøres rent, så weekenden kan nydes ekstra meget.....og på søndag fylder jeg år og så er det jo egentligt meget rart med et rent hjem ikke? ;D

Ha' en god weekend.

torsdag den 9. januar 2014

20 fisk

...er klar til aflevering ;)
hos verdens bedste kattepension


Stof-rester og viskestykker blev brugt til at sy fiskene efter den DIY jeg lagde på bloggen den anden dag. De orange fisk er syet af et viskestykke, der var et seriøst fejlkøb, men som egenligt fungerer fint til disse fisk (bemærk vampyr-bid-mærkerne i den ene fisk....Basse forsøgte at stjæle den fra sybordet ;)). Fiskene er fyldt med fyldevat og catnip OG sprayet med catnip (det bliver en total sanse-fest for kattene).

onsdag den 8. januar 2014

Jeg vil gerne sige mange tak,

....men jeg ved ikke til hvem
jeg skal sige mange tak for den fine gave?



Op til jul kom, der fine pakker ind af min dør og i én af pakkerne kom disse fine net-lommer/etuier......uden afsender eller det vil sige, jeg kunne se hvilken butik de kom fra? Hmmm jeg går nu og kigger på disse fine lommer og ville ønske, at jeg vidste hvem, der har været så sød og overraske mig med sådan en fin gave. Elsker overraskelser, men denne er ved at drive mig til vanvid ;D

Kom frisk og kom frem sødeste giver?

mandag den 6. januar 2014

Groovy dukketøj

Ja jeg fik jo aldrig rigtig blogget om hvad og hvor meget dukketøj, der blev syet til svigerindens børnehave.....fik det heller ikke rigtigt fotograferet og 5 minutter før aflevering kastede jeg tøjet forbi iPad'en. Så her kommer et par billeder fra instagram og de 5 minutter før aflevering ;)


Tøjet er syet så børnehavebørnene let kan klæde dukkerne af og på. Tøjet blev syet efter samme skabelon og blot varieret lidt i udtryk. 










Håber at tøjet vækker glæde i børnehaven og at de passer godt på det, for jeg tror ikke at min symaskine kan sy mere dukketøj ;) 

Jeg glæder mig i hvert fald over, at der nu er plads i legetøjsbudgettet til andet end dukketøj (150-170 kr pr sæt koster det at købe dukketøj til disse dukker)

Update: har modtaget billeder fra børnehaven, hvor tøjet er i brug :) Kunne så også se, at de faktisk har flere af de der groovy dukker og så er "min" lille stak syet tøj da ikke nok? Arhmen hvor jeg prøver at beherske trangen til at sy mere dukketøj ;D



Venter du på mail fra mig?

Hvis ja,
så prøv at skrive til mig igen.

Jeg har lidt problemer med mailen.

OG hvis du har skrevet en kommentar på bloggen her med ønske om at jeg skal svare dig på mail, skal du sende mig en mail (det er nemmere). Jeg har forsøgt at besvare et par stykker og får hele tiden mail retur?


Blot et lille mandags-ønske her i regnvejret :) inden jeg skal ud på landevejen.....sønnen har glemt dyne og skoletaske herhjemme.....argghhhh hvor har jeg lyst til at lade ham lide og lære! MEN med influenza i familierækkerne og en meget træt dreng, er jeg ikke frisk på at friste skæbnen og lade ham blive syg pga. manglende dyne....og en skole-ski-turen er lige om hjørnet, så ingen syg dreng, please. Og ja skoletasken er jo også svær at undvære. Hmmmm danm mor er gal i skralden her til morgen, men heldigvis er der ikke langt til efterskolen og jeg kan få handlet billigt ind på hjemvejen, sååååååå



søndag den 5. januar 2014

DIY på kattelegetøj

Så blev der tid til at lave en lille DIY på kattelegetøjet med catnip.

3 på stribe (og tjek lige hvad tværstriber gør ved udtrykket!)
 Jeg har lavet en DIY her på bloggen i en kort billedversion, 
men du kan også hente en printer-venlig syvejledning her

Du skal bruge følgende:
- viskestykke eller stof af mellemkraftig kvalitet (det kan bedre klare de skarpe katteklør ;))
- volumenvlies (dette forøger også holdbarheden mod de skarpe klør)
- catnip, kaldes også katteurt
- fyldevat


Hvis du ikke kan eller gider hente den printer-venlige syvejledning, hvor mønsteret også er tegnet på, kan du hurtigt selv tegne mønsteret op efter målene på tegningen.



1. Klip mønsteret ud.

2. Stryg volumenvlies på stoffets vrangside og læg stoffet ret mod ret. sæt mønsteret på stoffet med knappenåle.


3. Sy kanten rundt med stinglængde 2 (denne stinglængde giver et pænere finish på småting, der runder).Husk ikke at sy ved vendeåbningen. 
Klip sømrummet 3-4 mm rundt, men lad den være lidt større ved vendeåbningen. Klip små hak ved rundningerner, men pas på du ikke klipper i syningen.


4. Sy en stikning, der markerer halefinnen. Jeg har brugt en forsvindingspen til at tegne stregerne op med, men frihåndssyning fungerer også ganske fint (vær opmærksom på at forsvindingspennen ikke altid forsvinder). Jeg syr stikningene i et hug, dvs. jeg ikke har så mange hæftninger og løse trådender, der skal klippes. Det er lidt svært at forklare med ord, men jeg starter stikningen i den ene side, syr hen til første "ben", syr så ned af den og tilbage igen til "V'et"...sådan fortsætter jeg og undgår derved at skulle hæfte så mange gange....og så går det også hurtigere ;)


5. Fyld fisken halvt op med fyldevat og kom 2-3 tsk. catnip i. Fyld herefter resten af fisken og sy åbningen til med madrassting.

Voila, nu har du et stykke legetøj, 
som din kat vil elske 


EKSTRA:
- Du kan tegne døde øje på fisken med en tekstiltusch eller male store skrækslagne øjne med stofmaling. Sy ikke knapper eller andet på, da katten kan komme til at sluge dem og du skal en tur forbi dyrlægen.

- Du kan også komme i en rasle i maven på fisken, men så anbefaler jeg at det skal være af en god kvalitet og størrelse. Hos www.migogmaya.blogspot.com kan man købe fine raslebokse.

- Du kan sætte en fangstsnor i fisken, MEN den må ikke være for lang, for så kan katten hænge sig i den, hvis den leger alene med fisken. Jutesnor har en særlig tillokkende duft for kattene, så med en stoppenål kan sådan en snor godt presses igennem fiskens snude (hedder det snude på en fisk?)



lørdag den 4. januar 2014

Flere fisk

...er på vej gennem symaskinen
Og skal sendes videre til verdens bedste kattepension.


Var gået i gang med en hurtig DIY, da jeg blev ringet op af sønnen, der havde brug for en chauffør :) og nu er det så afgang med mig......vender tilbage senere med DIY'en (ikke at det er svært at sy fisken, men jeg har et par praktiske fif ;) )

fredag den 3. januar 2014

Lidt stilhed på bloggen

....skyldes ikke at jeg ikke er aktiv ;)


Dagene føles bare så korte og jeg er træt med træt på pt. ......den der influenza, som kortvarigt hærgede kroppen min, har efterladt mig ekstremt træt.....jeg får ikke engang hæklet?!?!?!?

Med stædighed er jeg dog gået i gang med projekt rengøring. Manden min har tilbudt at gøre det, men jeg vil selv (?). Kender I ikke godt den der tilfredshedsfølelse, når julen er ryddet væk og huset er rent og klar til det nye år ? Den følelse snyder jeg altså min mand for ;) 

onsdag den 1. januar 2014

Nytårstorsk....

...fik jeg ikke i går,
men i dag har jeg syet to fisk til banditterne (aka kattene)


Stofvalget viste sig ikke at fungere helt efter planen, men det betød absolut intet for Basse, for han tog sig ivrigt af fiskene på sybordet ;)



Håber at mine skønne læsere er kommet godt ind i det nye år. Selv blev det en halvsløj omgang, men heldigvis har jeg det bedre i dag og kan nyde lidt tid ved symaskinen, mens resten af huset sover nytårsrusen ud ;)