søndag den 26. august 2012

Magen til og så alligevel ikke

den karrygule er rigtig fin, men passer ikke ind i mit hjem
og alligevel er jeg tiltrukket af farven

Jeg har hæklet endnu et par grydelapper i Søstrene Grenes bomuldsgarn.

Opskriften er næsten den samme som tidligere
men jeg har brugt hæklenål nr. 4 og kun slået 38 lm op. 

Størrelsen bliver den samme også efter vask og tørretumbler.
Tætheden bliver den samme efter vask og tørretumbler.
Garnmængden er den samme.

HIT OR SHIT: (frasen er lånt hos Lis) Det går klart hurtigere med hæklenål nr. 4 og da tætheden/fastheden i grydelappen bliver den samme vil jeg klart anbefale at bruge hæklenål nr. 4 i stedet for 3½. Synes dog at "blonde"-kanten bliver lidt mere "dalleret" (jydsk for løs), men efter vask retter det sig. Men er du en meget løs-hæklerinde, så vælg hæklenål nr. 3½, for ellers bliver grydelapperne altså alt for løse i det.

Der skal helt klart hækles flere grydelapper i andre farver og Coops bomuldsgarn (der er jo tit tilbud på det) skal også testes. Og så har jeg nogle mærker, som kunne være rigtig fede at få syet på, men mon jeg får det gjort og gider I se det?

5 kommentarer:

  1. Ja vis gerne mere ... Super fine 👍
    Fedt mønster ... Må afprøves

    SvarSlet
  2. jeg vil meget gerne se dine hæklede ting

    SvarSlet
  3. Om vi gider se det? Selvfølgelig :-) Tror måske noget af mit garn skal blive til grydelapper.

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig gider vi :)
    Søstrene har så mange fine farver men jeg har ikke købt der det sidste års tid. Første og sidste gang jeg brugte deres garn blev jeg lidt skuffet, det var noget løst i det, hæklenålen gled ind mellem de forskellige tråde....

    SvarSlet