Throw Back Thursday
Først og fremmest TUSINDE TAK for de mange søde kommentarer til gårsdagens indlæg :-*
Throw Back Thursday er et udtryk, som jeg er stødt på i forbindelse med Instagram og det handler i al sin enkelhed om, at man om torsdagen ser tilbage på en episode/hændelse....sådan har jeg i hvert fald forstået det :-)
I dag handler mit tilbageblik om den hændelse, der sendte mig ud på denne forbandede rejse. Jeg har skrevet lidt løst omkring hændelsen, da jeg ikke ville gå i detaljer her på bloggen eller i det offentlige forum. Hvad har så ændret sig?
Jo det skal jeg sige....en uretfærdighed har givet mig lyst til at blive hørt og hvad denne uretfærdighed går ud på, vil jeg fortælle om i et senere indlæg, men tro mig det er URETFÆRDIGHED i sådan en grad, at man tror det er løgn....har jeg skabt en spænding eller hvad? ;-D
OG så vil jeg gerne give starte min rejsebeskrivelse fra begyndelsen :-)
Here we go....
En dejlig varm dag i maj, sidste år, sad jeg sammen med naboens datter på 10 år. Hun var ivrig efter at lære, at sy og var i gang med et pude-projekt.
Pludselig lød der et skrig, sådan et skrig, hvor man er i tvivl om det er for alvor eller sjov. Endnu et skrig lød og jeg blev lidt urolig og gik ud på terrassen for at se hvor skriget kom fra (har tidligere været vidne til en knallertkører, der blev påkørt lige uden for huset og der var brug for hjælp). Stadig i tvivl om skriget var for alvor eller sjov, fik jeg øje på X, der kommer gående sammen med en veninde. Jeg spurgte om de var ok, men fik intet svar, men som de kom nærmere kunne jeg se, at det ikke var to piger, der havde det sjovt. Pigerne kom hen til mig i indkørslen og hviskede, at de havde røget hash og X var blevet dårlig.
"Ok" tænkte jeg og min hjerne begyndte at snurre for at finde ud af, hvad man skulle gøre i sådan en situation. Jeg har absolut ingen erfaring med hash og da den hash-dårlige-piges forældre var på ferie besluttede jeg at ringe til lægehuset, for at høre, hvad jeg skulle stille op. Her var der ingen hjælp at hente, men jeg blev foreslået, at køre pigerne på skadestuen.
Jeg talte videre med de to piger og overvejede om de kunne sove den ud på vores sofa, men nåede ikke at tænke i flere løsninger, da X pludselig slog løs på mig. Som et lyn fra en klar himmel slog hun mig og blev ved og ved og ved. Alt imens jeg fik tæsk kunne jeg ud af øjenkrogen se den 10 årige nabopige stå med store forskræmte øjne.
Slagene faldt og jeg kunne ikke komme væk og senere har jeg tænkt på om jeg overhovedet forsøgte at værge for mig, for det eneste jeg tænkte på, var "hvordan hjælper jeg X?"
Den 10 årige nabopige kunne se at jeg var i knibe og hentede sin far og han kom og hev X af mig og fik ro på hende. Nu tænker I nok, hvad blev der af den anden pige? Jo hun havde sat sig på græsplanen og så på hele optrinnet - hun var væk i hash-sløve-tåger.
Der er selvfølgelig flere detaljer i historien, men ikke alle behøver, at offentliggøres på bloggen. I politirapporten står det hele og sagen vender jeg tilbage til på et andet tidspunkt (ikke i detaljer, men sådan I kan finde sammehæng i min historie).
Sikke en oplevelse og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at den dag ville ende med at vende op og ned på mit liv. Og når jeg tænker tilbage på oplevelsen, virker det stadig uvirkeligt, at jeg har fået tæsk af en nabopige og konsekvensen heraf, er blevet et invaliderende handicap.
.....og hun slap uden skrammer og konsekvens!
Har du læst til enden her, kan jeg afsløre,
at der i morgen kommer en lille påske-DIY