Jeg har forsømt mine ture i skoven, men er kommet i gang igen. Desværre kan ryggen, indtil videre, kun klare den korte tur ned til en lille bitte sø, men jeg elsker turen alligevel. Jeg er ligeglad med om det regner eller stormer, for turen er godt for både krop og sjæl.
Jeg elsker at undres over naturen. Hvorfor er bøgetræerne sprunget ud 200 meter fra skoven, men i skoven er bladene knapt nok ved at folde sig ud? Hvor er rævene blevet af? Der plejer at være tydelig spor efter dem.
 |
| beklager den dårlige billed-kvalitet, fik pillet lidt ved indstillingerne på kameraet |
Og så fik jeg måske nok lige et chok over denne uhyggelige skulptur ved skovstien. WTF? Min fantasi er lidt for livlig til at klare den slags skulpturer i naturen, men det har nu ikke ødelagt mit fristed.
Har du også et fristed?
Et sted hvor hovedet tømmes og hjertet fyldes?
Lyder som et dejligt sted. Mit fristed er så absolut mit sommerhus på Sydfyn. Her er der ro uden at være kedeligt, et sted hvor man bare kan være :0)
SvarSlet