søndag den 6. november 2011

Hjem til kaos


Er kommet hjem fra julefrokosten (det var med overnatning) og hjemme ventede et mindre kaos....og det var ikke kattene, der havde lavet ballade ;D. Næh jeg havde i en mindre feber-rednings-aktion tømt diverse kurve ud over mit arbejdsbord, for at finde lige præcis dét garn-nøgle jeg VILLE  ha' med og så skulle jeg jo også lige bruge en kurv......jeg fik det med jeg ville, men hold da k....ft, hvor er det træls, at komme hjem til sådan et rod. Tror jeg smutter i skoven og lader som om jeg slet ikke kender til rodet....og håber at det er væk, når jeg kommer tilbage ;D.

Hmmm kigger på billedet og tænker; "Hvad i alverden er det egentligt jeg får proppet i mine kurve?" Jeg bruger mine kurve, når jeg ikke lige gider ligge tingene på plads......dumt eller hvad?

Vil i øvrigt lige fortælle at Nørre Vissing Kro bestemt er et besøg værd. Kroen er indrettet rigtig hyggelig og kan man li' fancy mad, ja så er det et besøg værd (jeg kan altså ikke li' den slags mad, men selskabet var uovertruffent...er vild med min mands kolleger og deres påhæng).

Og så var det første gang NOGENSINDE, at kattene skulle være alene hjemme. Pyh, jeg har aldrig overladt dem alene i så mange timer (22 timer), men selvfølgelig havde jeg sørget for masser af mad og vand og to kattebakker. Da vi låste os ind, var jeg overbevist om at kattene var helt syge af savn, MEN nææh de så ud som at vores fravær ikke havde gjort den store forskel (ok ældste-katten havde ikke vildt travlt med at komme ud, han ville lige sikre sig en godbid og lidt nussen bag øret....måske jeg var lidt savnet?)

lørdag den 5. november 2011

Endnu en fridag fra symaskinen

...som jeg virkelig ikke har tid til, men mon ikke opholdet på Nørre Vissing Kro bliver skønt?



Vi skal ikke være væk hele week-enden, men blot til julefrokost.

Men helt fri holder jeg nu ikke, for der skal da hækles hele vejen til Nørre Vissing Kro og hele vejen hjem igen ;D

fredag den 4. november 2011

Snart hjemløs



ja ja endnu et katte-indlæg tænker I jo nok, men midt i mit hektiske syarbejde, kredser tankerne om min svigermors kat (om et par timer skal jeg nemlig over til dem begge to).

Min svigermor skal på plejehjem (om 10 dage!!!!) og katten må ikke komme med. Jeg VIL SÅ GERNE selv overtage katten, men jeg har to i forvejen og det kan ikke fungere med endnu en kat (dyrlægen har frarådet mig at tage endnu en kat, da Basse er en meget nervøs anlagt kat). Åhhh hvor mit hjerte gør ondt, for katten er den er den sødeste, mest kælne hunkat på 4 år (renlig, neutraliseret og øremærket) og da det ikke er lykkedes os at finde et hjem til den, snakker min svigermor nu om, at det måske er bedst at aflive den (??????!!!!!!!). Jeg kan slet ikke forlige mig med, at katten skal aflives (og det kan min svigermor da heller ikke, men hun vil ikke ha' at katten skal ud på en gård og være staldkat)

Mit indlæg er ikke en bøn til blogland om hjælp, men mere en ventil for min hjertesorg over kattens uvisse skæbne. Kan ikke forstå at ingen vil ha' denne lille hvide kat, der er neutraliseret og øremærket (to dyre poster på budgettet). Håber inderligt at der snart kommer en henvendelse på opslaget, vi har hængt op i Brugsen. Jeg prøver også lige med et par ekstra opslag i lokal-området. Kryds fingre for den snart hjemløse kat.

Tvungen fri-aften


Jeg sidder ALTID med et håndarbejde i hænderne, når jeg sætter mig foran tv'et. I går aftes var jeg træt og frøs, så uldtæppet røg hurtigt over benene og kort tid efter kom kattene listende og lagde sig til rette.

Håndarbejdet havde jeg ikke fået med hen til sofaen og jeg kunne da ikke nænne at flytte kattene, vel? Nej så det blev en tvungen fri-aften, men det var TOTAL HYGGE og VARMT (Basse er en levende og meget efektiv varmepude, men hellere svede tran end flytte katten, ikke?)

I dag skal der males ispinde....ja hvad mon jeg skal bruge dem til? hæ hæ håber idéen lykkes og jeg kan vise den i løbet af et par dage.

NB. Opdagde først nu at jeg rent faktisk havde to forskellige par strømper på ;D

torsdag den 3. november 2011

Nyt fra trykken


Mit sene indlæg i dag, skyldes at jeg er vildt optaget af at skrive sy-vejledninger til mine etuier. Mønstrene skal med til julemarkedet.....jeg når ikke at renskrive alle mønstrene, men jeg vil gøre et forsøg.... Lige nu skal jeg ha' pakket første sending i cellofan-poser (i hvert fald de sølle 20 styks det lykkedes mig at finde i Søstrene Grene inden de blev udsolgt ;D)

Egentlig er jeg rimelig vant til at skrive sy-vejledninger (synes at det var vigtigt at mine elever lærte, at læse sådan nogle), men jeg må nok sige, at jeg havde glemt, hvor lang tid det tager....og nu er klientellet jo ikke  kun11-12-årige unger, men rigtige syersker...pyha jeg får helt præstationsangst.

Og så skal jeg jo også ha' lært at lært dét der med pdf filer, men det må blive efter den 20. november.

onsdag den 2. november 2011

DIY på den uldne besked

...eller i hvert fald en hurtig gennemgang af processen.

De færdige uldne glas kan du se her (gårsdagens indlæg)

Du skal bruge:


  • - T-light (eller anden glas, som du vil bruge)
  • Garn (valgfrit)
  • Photo T-shirt Transfer papir (fra Bilka eller Panduro) Det er dyrt, men sørg blot for at udnyttet papiret godt, så har du til mange projekter (jeg har også ét projekt i ærmet til jer)
  • Ink jet printer (afhængig af hvilken tranfer papir, du bruger, så tjek på papiret om anden printer-type kan bruges)
  • Bændelbånd
  • Tyndt ruskind (jeg har brugt en ruskinds-albue-lap fra Netto)
  • Napkin Podge + pensel (anden lim kan sikkert også bruges)
  • Smørrebrødspapir eller lille stykke bagepapir
  • Vita wrap

Nu kan du gå i gang:

1. Hækl et cover til dit glas (Tusindfryds super fine DIY er brugt, blot med andet garn - husk at rette maskeantallet til

2. Print sentenser ud på Photo Transfer-papiret. Der skal bruges ink jet printer (er så glad for at jeg holdt fast i ikke at bytte printeren ud med en smartere). Jeg har nu også prøvet at skrive med tushpen på papiret, spejlvendt selvfølgelig, og det virker nu også fint.

3. Klip sentensen ud og stryg den på bændelbåndet. Når papiret er kølnet, så træk det forsigtigt af og klip båndet til.

4. Placér sencensen på et stykke skind (jeg holdt det på plads med lidt Sew Line lim). Læg smørrebrødspapiret oven på skind og bånd og sy sentensen fast med en smal sik-sak. Smørrebrødspapiret hjælper trykfoden med at glide hen over båndet, da transfer papiret har tendens til at klistre sig fast til trykfoden. Smørrebrødspapiret rives ganske let af bagefter, MEN HUSK at hæfte trådenderne.



5. Klip skindet til med den afstand, som du ønsker til båndet/sentensen.

6. Jeg legede flere gange med at sy sentensen fast på det hæklede cover, men det blev ved med at trække skævt, så jeg besluttede at lime lappen fast. Gi' glasset coveret på og lim sentens-lappen fast. Når du limer, så pas på at limen ikke kommer om på forsiden, for det vil kunne ses med al tydelighed på ruskind.

7. Når du har limet sentens-lappen fast på coveret, så skal du vikle lidt cling foil/vita wrap om og lade det side i min. et døgn....ja ja det kan være svært at vente, men gør nu bare som jeg siger.

Sådan laver du et T-light cover med et statement. Og dét at skrive statements kan brede sig til mange ting...jeg har i hvert fald mange idéer ;D.....og statements.

tirsdag den 1. november 2011

Ulden besked...

...men ganske ærligt ment.

ACCEPT DIVERSITY

T-light covers hæklet i uld og med statement på ruskinds-felt.
(kan godt se at jeg skulle ha' drejet det ene glas, men gør det ikke om)