Jeg har fået en så fin gave af mine to hækle-piger :-)
Jeg er rørt over hvor nøje udvalgt de enkelte ting er
og som pigerne forklarede:
Lys: fordi vi altid har lys på bordet og farven er heller ikke tilfældig, da den matcher til mine yndlings Tilda dåser, der normalt står på en bakke sammen med lys, blomster og nips :-)
Pung: fordi jeg elsker prikker og så har den samme farve som de servietter, der ligger på på pigernes eftermiddags-snack-tallerken :-) Jeg sørger nemlig altid for lidt til dem, når de kommer lige efter skole....det giver dem tid til at "lande" og få lidt energi igen.
Håndsæbe og håndlotion: fordi jeg altid har en håndcreme stående på kreakontoret til mine tørre hænder (havde en dag sagt til pigerne, at man altså kan få så tørre hænder af at arbejde med papir, stof og garn ;-) )
 |
| serviet og Tilda-dåse ;-) |
OG der var også et stykke chokolade med i den fine gave fra pigerne, men den har jeg altså for længst spist ;-)
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Jeg er så glad for disse hækle-timer med pigerne, hvor jeg giver min passion videre...også selvom jeg ikke hækler (endnu). Det ville ha' været nemt, at afvise pigerne, da de spurgte om jeg ville lære dem, at hækle, men jeg holdt fast i den del af mig selv, der elsker at lære fra mig. Disse timer med pigerne er mit frikvarter og jeg glæder mig såååå meget over, at se hvordan de er "hooked".
Smukke gaver og dejligt at blive tænkt på.
SvarSletSå stor betænksomhed og omtanke er en gave ud over en gave!
SvarSletDejlige piger... Og godt med en lille flig af "mig" i samværet og glæden ved at give håndarbejdet videre..
Så hyggelig! Veldig kjekt med en gjennomtenkt oppmerksomhet.
SvarSletSikke nogle søde piger - de er vist meget betænksomme :)
SvarSletDet er vel nok godt, du kan holde fast i dine kreative evner og glæden ved at skabe noget - jeg tror nemlig, at det gør rigtig meget godt.
Jeg havde ikke brugt mine kreative evner i 10 år, da jeg blev ramt af stress i 2003, men kom dengang igang med at strikke lidt igen, men ikke det helt store. Da jeg så blev ramt af depressionen i 2011, gav psykologen mig til opgave at skrive ned, hvilke fritidsinteresser jeg havde haft gennem livet - og hold da nu op, jeg har da prøvet lidt af hvert, da jeg var barn og såmænd også i mit voksne liv. Da jeg havde lavet listen, skulle jeg fortælle hende, hvad det bedste havde været - og det var helt klart de år, hvor jeg lærte tilskæring og syede en masse tøj til hele familien - så da jeg gik fra psykologen den dag, gik jeg ind og købte et sy-blad, hvor der var kjolemønstre, der passede mine to børnebørn - og så var det eller ud og købe stof og få fundet symaskinen frem, den havde været på "ferie" hos min mor i mindst 10-15 år.
Efterfølgende kom jeg igang med at hækle og nu er der ikke mange dage, hvor jeg ikke har et håndarbejde i hænderne.
Mens jeg var deprimeret, brugte jeg det til at "gemme mig bag ved" - en undskyldning for ikke altid at magte at være nærværende - men det gav mig også så meget glæde og har været et vigtigt element i at få min livsglæde tilbage.