fredag den 28. februar 2014

Hægtet af hverdagen pt.

Maveindluenzaen blev afløst af migræne (denne gang med nældefeber?!)


Så sammen med kattene flader jeg helt ud :-)

Der sker ikke så meget på den kreative front, men hold nu op hvor jeg trænger til at fordybe mig og arbejde med forskellige kreative udfordringer.........men lige nu står det desværre lidt stille. Heldigvis er der snart mulighed for kreativ fordybelse, når Gitte og Trine arrangerer Kreativ weekend....se mere hos www.handmadebylevinsen.blogspot.com

torsdag den 27. februar 2014

Opbevarings-inspiration

....fandt jeg hos Lise,
der er super-dygtig og har en inspirerende blog


Jeg samler på de der gamle henkogningsglas og opbevarer mange forskellige ting i dem (sten, knapper, glas-stykker, drivtømmer mm), men da Lise viste billeder af sit nye krea-rum blev jeg inspireret til også at komme nogle af mine genbrugsfund på glas....jeg gemmer de fleste tekstiler i plastkasser bag skabslåger.

Lise viste også hvordan hun bruger de der firkantede glas-æsker (ja hvad hedder de egentligt?). Jeg har købt et par stykker og har ikke rigtig fundet ud af hvad der skal i......ud over 'en af dem er fyldt med krystaller.....men nu har jeg besluttet at gemme mine genbrugs-hæklede-mellemværk ikke længere skal gemmes væk i en grim plastkasse. 

seneste genbrugskøb,
men jeg har mange flere og der skal vist flere glas-æsker til ;D

Tak for inspiration Lise

onsdag den 26. februar 2014

Energikugler

Lidt god energi kan man vel altid bruge i hverdagen
og da jeg i et venteværelses-blad, så en opskrift
på energikugler, fik jeg den skrevet ned i en fart.


Nu er opskriften testet
OG jeg har helt klart gjort noget forkert, 
for det var stort set umuligt at trille kugler af massen.

200 g tørrede abrikoser
1½ dl kokosmel
1 dl fiberhavregryn
1 dl nødder
½ knsp salt

Først blendede jeg abrikoserne i foodprocessoren og derefter tilsatte jeg de øvrige ingredienser og blende lystigt videre i laaaaang tid for at få massen til at samle sig. Det lykkedes ikke rigtig og jeg må indrømme, at jeg gav op til sidst....måske var de tørrede abrikoser alt for tørre?

Den ikke-samlede masse og de få energikugler smagte lækkert. Jeg kunne godt finde på at lave endnu en portion, men ikke blende den så voldsomt. Så kunne jeg bruge "massen" som drys på Skyr med hindbær-kompot.

Energi er lige hvad jeg har brug for, da ugen startede med maveinfluenza og jeg er træt med træt på, MEN abrikoser er nok ikke liiiiiige det bedste at starte ud med ;D

tirsdag den 25. februar 2014

Om fællesskab og skolepjæk

Jeg sidder med noget maveinfluenza 
og tænker over forskellige ting:

fællesskab
og 
pjækkeri

Og hvorfor lige disse to emner?

Jo, det er såmænd meget enkelt 
og ikke spor filosofisk ;D.

FÆLLESSKAB: Jeg kigger på billeder af gymnastik-opvisningen fra sønnens efterskole, Balle musik- og idrætsefterskole. I lørdags var vi til forældredag og så opvisningen. Det fællesskab og den holdånd, der emmede ud i salen til tilskuerne var helt overvældende. Jeg fik tårer i øjnene....og ikke bare fordi mit lille (?) pus var blandt udøverne, men fordi en gymnastikopvisning er et smukt og imponerende stykke arbejde. Min søn er ikke vildt begejstret for gymnastik sådan generelt (han er fodbold-dreng), men har ingen problemer med at deltage i opvisningen......og her skammer jeg mig lidt ved at tænke, at han ville synes det er pinligt (?). Heldigvis blev mine ord gjort til skamme :) Er glad for at, at vi giver sønnen den fantastiske oplevelse det er, at gå på en så fed efterskole....så har jeg ingen problemer med at spænde livremmen ind og undvære lækkert tøj og andre ting.

SKOLEPJÆK: Jo mens jeg kiggede på billederne, fik jeg også øje på en dreng med skoletaske på ryggen, der gik rundt og rundt om vores lomme (vi har et sti-system, som mange børn bruger for at komme i skole). Det var tydeligt, at han ikke var på vej i skole og ganske rigtigt efter et par omgange, gik han modsat retning af skolen. Jeg tænker, at han ventede på at forældrene skulle tage på arbejde, så han kunne gå hjem igen. På IG slog jeg dilemmaet om indblanding op. Egentligt kendte jeg godt svaret på mit spørgsmål. Ja jeg vil selvfølgelig blande mig, hvis dette gentager sig. Drengen må jo ha det svært og hvis det var min søn, ville jeg ønske, at nogen turde blande sig! Som tidligere skolelærer synes jeg, at det er en "no brainer", men selvfølgelig skal indblandingen ske med taktfuldhed. 



mandag den 24. februar 2014

Hov jeg har da strikket....

.....en taske for 7 år siden ;D

dsc018861

Sad lige og kiggede min gamle blog igennem og kunne ikke lade være med at smile. For syv år siden cyklede jeg om formiddagen ned til en skovsø og sad med mit strikketøj og en termokande med te. Dét var bare hyggeligt og jeg for helt lyst til at pakke hæklesagerne i cykelkurven og vende tilbage til skovsøen..........men det er  nok lige koldt nok endnu.

Ha' en god mandag :)

(her står den på rengøring)

søndag den 23. februar 2014

Indianer på rekordtid....

....og jeg nåede det ;D
- altså det var ikke mig, der skulle blive til indianer på rekordtid, 
men sønnen -

Applikationen skal illudere perlebrystpladen hos en kriger

Indianer-kostumet skulle være færdigt lørdag morgen klokken ni og fredag aften gik jeg i gang! En smule stressende må jeg nok indrømme, men drengens forestillinger blev først gjort klar for mig torsdag aften og fredag aften kom manden min med materialerne til det hele (jeg sendte ham på en indkøbsrunde efter arbejde). 50 kroner pr. meter for imiteret ruskind i Stof2000! Billigt!

Jeg nåede det (men der var ikke meget finish over det sytekniske), men desværre er billederne her meget utydelige, da de er taget med ipad'en ved midnat til IG og derfra hentet til bloggen.

fjer fra Panduro Hobby, der fik en gang stof-maling
(jeg brugt heldækkende, men vil anbefale almindelig stofmaling)

Jeg var mega spændt på om sønnen nu ville godkende kostumet....han er meget vanskelig med sådan noget, jeg må nemlig ikke gøre for meget ud af det (?). Og jeg havde jo sagt, at kostumet ville blive lavet af fars gamle sorte undertrøje. 

Hvis kostumet ikke blev godkendt, havde jeg besluttet, at bortadoptere drengen med øjeblikkelig virkning ;D.

Nå, vil I høre om jeg stadig er mor til en 15-årig dreng?


Ja det er jeg :D. Da jeg hev kostumet op af posen, sprang han mig om halsen og øjnene strålede. Godkendt? Ja så absolut.

Næste kostume han har brug for er til en FARMER-tema-fest og alt jeg har liggende er hø ;D Festen finder sted på fredag, men denne gang tror jeg, at drengen selv klarer det.


fredag den 21. februar 2014

Indianer-kostume og blonder ....

....går ikke i spænd med hinanden
- i hvert fald ikke til sønnens forestillinger ;)


Jeg var et smut forbi den lokale genbrugsbiks i går for at se om jeg kunne finde noget brugbart til det indianer kostume, der skal fremstilles til en tema- fest på sønnens efterskole....hmmm jeg blev vidst fristet af andre sager...hihi

torsdag den 20. februar 2014

Endnu en stjernestund...

...blev skabt med en skøn DIY


Hos dygtige Heidi fandt jeg en helt igennem lækker stjernerangle og DIY på selvsamme :) Må du også hækle dig en stjernerangle eller blot en stjerne, så finder du DIY'en her.


I dag skal jeg i Hobbyklubben....ja jeg skal faktisk gå om 5 minutter...og har endnu ikke pakket tasken med hæklesager....panik...I think SO ;D

Ha' en god dag derude i Blogville

onsdag den 19. februar 2014

Når man ikke kan se skoven for bare træer


Jeg vidste bare, at jeg ville finde en færdig opskrift på en stjerne, så snart jeg selv var færdig! 

Det samme sker, når jeg i supermarkedet spørger om hjælp til at finde en vare og så står jeg lige foran den (?). 

I den stjerne-opskrift, som jeg lagde på bloggen i går, løber man ind i et hæfte-helvede. Nu  har jeg ikke så meget imod at hæfte ender (med mindre det er på Granny Squares ????), men vil du undgå at hæfte de mange ender, så kan jeg anbefale denne stjerne-opskrift 

tirsdag den 18. februar 2014

DIY på hæklede stjerner til barnevognskæde

Opskriften kan du se nedenfor,
men du kan også hente dem med billedforklaringer lige her
(billedforklaringerne er på en side for sig, så opskriften er mere printervenlig)


Materialer:
Bomuldsgarn
Fyldevat
Lædersnor
Træperler
Panokit lim
Seleclips
Hæklenål nr. 2½-3



Sådan gør du:

1. omg: 10 fm i magic ring, slut med km. (= 10 m)
2. omg: 2 fm i hver m omgange rundt, slut med km (=20 m)
3. omg: *3 fm, udt*, gentag fra *-* i alt 5 gange, slut med km (= 25 m)
4. omg: *4 fm, udt*, gentag fra *-* i alt 5 gange, slut med km (= 30 m)

Nu skal der hækles stjerne-spidser:
Første stjerne-spids: fortsæt fra 4. omgang:
1. rk: 1 lm, 6 fm, vend med 1 lm (= 6 m)
2. rk: spring 1 m over, hækl 5 fm, vend med 1 lm (= 5 m)
3. rk: spring 1 m over, hækl 4 fm, vend med 1 lm (= 4 m)
4. rk: spring 1 m over, hækl 3 fm, vend med 1 lm (= 3 m)
5. rk: spring 1 m over, hækl 2 fm, vend med 1 lm (= 2 m)
6. rk: spring 1 m over, hækl 1 fm, bryd garnet (= 1 m)
2.-5. stjernespids hækles således:
1. rk: lav en løkke og sæt den på hæklenålen, stik ned i masken ved siden af den sidst-hæklede stjerne-spids og hækl 1 fm, hækl yderligere 5 fm, vend med 1 lm (= 6 m) Hækl evt. garn-enden med, så slipper du for at hæfte den senere.
2. rk: spring 1 m over, hækl 5 fm, vend med 1 lm (= 5 m)
3. rk: spring 1 m over, hækl 4 fm, vend med 1 lm (= 4 m)
4. rk: spring 1 m over, hækl 3 fm, vend med 1 lm (= 3 m)
5. rk: spring 1 m over, hækl 2 fm, vend med 1 lm (= 2 m)
6. rk: spring 1 m over, hækl 1 fm, bryd garnet, men ikke på den sidste stjerne-spids (= 1 m)

Hækl fm omkring stjernen: vend og hækl 1 lm og derefter 1 fm for hver række og i stjerne-spidserne hækles 3 fm.

Hækl endnu en stjerne. Og efter omgangen med fm, så lad en lang garn-ende hænge (ca.55 cm), som du kan bruge til sammensyning af stjernen….så slipper du for ekstra hæftning.

Montering:
Hæft alle de løse ender. Læg stjernerne vrang mod vrang og sy sammen med kastesting i de inderste maskelænker. Hækl i alt 5 stjerner.
Lim træperlerne på lædersnoren med en afstand, så der er 2 træperler indenfor 9 cm (dette mål afhænger også af hvor store træperlerne er og hvor bred din barnevogn er). Lad perlerne tørre i 1 døgn….ja det er træls at vente, men limen skal lige ha’ lov til at hærde.
Sy stjernerne på lædersnoren. Grunden til at stjernerne ikke blot trækkes på lædersnoren, som perler, er at en lædersnor ikke er specielt vaskbar. Ved at sy stjernerne fast på lædersnoren, kan du klippe dem forsigtigt af, hvis de skal vaskes og sy dem på igen efter vask. Ja det er en kende besværligt og gider du ikke dette bøvl, så vælg at hækle en snor i stedet for lædersnoren eller brug en tyk vokset bomuldssnor.

Bind nu lædersnoren med stjerner og perler på seleclips’ene. Bind evt. fast med regulerbar knuder.

Voila, nu er barnevognskæden klar til at bringe stjernestunder.


Hæklede stjerner og en barnevognskæde

Min svigerindes mor skal være oldemor 
og jeg havde lovet at hækle noget til det kommende oldebarn.

opskriften finder du i et indlæg for sig selv eller under DIY, hækling-fanen

Den vordende mor havde et stort ønske om 
en hæklet barnevognskæde med stjerner. 

Jeg fik følgende links til inspiration:

Jeg ledte med efter en opskrift, men kunne ikke finde en hvor størrelsen passede til formålet ....gætter på at jeg nu vil finde stjerne-opskrifter overalt ;D. Det endte med at jeg sad og nørdede lidt med forskellige muligheder og har fundet en lidt anderledes måde at hækle stjerner på, MEN jeg vendte tilbage til den almindelige måde at hækle stjernespidserne på. Måske når jeg får bedre tid, vil jeg lege videre med den anden stjerne-løsning :)


Den færdige barnevognskæde endte med mit eget udtryk 
(ville heller ikke lave en kopi af den smukke barnevognskæde, når der ikke er lavet en diy til den)
og jeg håber at den bliver godkendt. 

NB: opskriften kan du finde i et separat indlæg (efter dette indlæg) eller under fanen: DIY, hækling.


mandag den 17. februar 2014

Mor kan du ikke lige.....

...hjælpe mig med noget indianer-udklædning 
til på mandag?

I går, inden sønnen skulle tilbage på efterskolen, kastede han lige spørgsmålet ind mellem et par mundfulde mad. På efterskolen holder de en tema-fest-aften, hvor de unge skal klædes delvist ud som indianere????

Øhhh der sad jeg så, med munden fuld af mad, mens min hjerne gik i lettere panik......indianer-udklædning? Og selvfølgelig vil jeg hjælpe drengen, MEN kunne han da for pokker ikke ha' nævnt det i løbet af ferien?

Nu sidder jeg så her og tænker lidt i hvordan en indianer-udklædning kan se ud til en 9. klasses elev? Vi nåede slet ikke at snakke om det og at komme i kontakt med drengen er nærmest håbløst....mobil-telefonen må kun bruges på værelset og på Kaspers værelse, er der ingen mobildækning!

Faktisk har jeg lavet en indianer-bluse til drengen, da de skulle optræde med et indianer-skuespil i 3. (?) klasse. Min søn er den langhårede dreng. Blusen blev syet af lagenlærred og det er ærgerligt, at jeg ikke har et bedre billede, for jeg havde lavet indianer-mønster i stoftryk ned langs ærmerne :)


Jeg har googlet lidt og fundet en mulig inspiration, som er sej nok til en ung mand i 9. klasse: 1.) Native Indian Warrior her tænker jeg at en almindelig undertrøje kan dekoreres og læderbånd om armen og måske det der lændeklæde-halløj 2.) Pow Wow Man her tænker jeg en langærmet T-shirt, der dekoreres med applikation eller stoftryk og en kæde. 3.) Endnu en Native Indian Warrior her tænker jeg igen en enkel T-shirt med applikation/stoftryk og fjerpynt (jeg har ikke perler nok til at lave sådan en bryst-plade-smykke)




fredag den 14. februar 2014

Et hæklet hjerte...

....er vel meget passende at vise på
Valentins Dag

hæklet i det lækre PIMAbomuld

Jeg er blevet spurgt, om jeg ville oversætte dette mønster og selvfølgelig ville jeg da det :). Elsker jo at nørde med hækleopskrifter.

Desværre løber tiden fra mig i disse dage....også selvom det er ferie, så er dagene gået med at køre sønnen til undersøgelse på sygehus og selv har jeg været seriøst nedlagt af monster-migræne-anfald (hvoraf det ene var så slemt, at jeg måtte til lægen og få en indsprøjtning af noget kraftigere stads).  Nu sidder jeg og er mega mat og energi-forladt og tænker, at det da sådan set er meget heldig, at vi her i huset ikke fejrer Valentins Dag, men i stedet har en helt anden dato, hvor vi fejrer kærligheden (og det er ikke vores bryllupsdag ;D)

Opskriften på det fine hæklede hjerte kan altså findes i original-udgaven lige her og det er så fint med diagram og lige til at gå til uden problemer....hvis man altså kan hækle efter diagrammer. Selve teksten kan være lidt svær at afkode, men volder alligevel ikke de store problemer, når man først lige har fundet ud af hvordan den er opbygget.

Jeg renskriver oversættelsen i næste uge (hvis jeg ikke lige får et energi-overskud i dag), men oversættelsen bliver ikke lagt på bloggen, da det var en privat forespørgsel og jeg ikke har indhentet tilladelse til at offentlig-gøre en oversættelse.

Ha' en dejlig fredag med masser af kærlighed
uanset om Valentins Dagen fejres eller ej.

Det hæklede hjerte kan bruges som applikation på omslag til en dagbog/bog, som dekoration på lysglas eller som nogle af de fine ideer, der er vist på original-opskriften (her synes jeg at lavendel-duftposen er meget sød)

onsdag den 12. februar 2014

Smukt visitkort




Dette smukke visitkort tilhører Sidsel Sangild og jeg er fuldstændig pjattet med det.....og det samme er jeg med Rachel Søgaard's visitkort (fik tidligere i dag byttet om på billed og tekst, men har nu rettet det.....flovt, ja det tror jeg nok)

Jeg kunne også godt tænke mig at ha' et blogger-visitkort, men er alt for ubeslutsom i forhold til udtryk ;) 

Har du visitkort?


SBRØD

...egentligt et ret fedt ord ;D


Jeg har sagt ja tak til at prøve forskellige ting og der er ingen krav om, at jeg skal skrive om det på IG og/eller bloggen. Hvis det giver mening for mig skriver jeg gerne om et produkt......det er jo ikke spor anderledes end, når man ellers viser sine seneste køb, hvad enten det er krea eller ej.

Nå, men jeg har altså prøvesmagt disse SBRØD og må sige, at det ikke var så tosset. Produktnavnet er jeg helt pjattet med....fordi jeg elsker den slags leg med ord.....og indpakningen er smuk og æstetisk lækker.

Hvis du stadig læser med, så vil du måske også gerne høre om indholdet ;D.

Nu fik jeg jo mulighed for at smage de forskellige smagsvarianter og mine favoritter er klart dem med tomat/chili og dem med ost (sidstnævnte smager lidt a la ostepops, bare bedre). Kalorie-mæssigt hører de ikke til i den lave ende, men jeg er sikker på at rug'en gør sit til at man ikke kaster en hel pose i hovedet ;D.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at de ryger i indkøbsvognen, når der skal handles ind til lidt ekstra hygge (kan godt li' at lave små hyggefade med frugt mm og her ville disse SBRØD være et fint indslag)

Ordene her er mine egne (som altid) 
og jeg er ikke betalt eller bestukket til at skrive om produktet.

tirsdag den 11. februar 2014

Lidt forårs-stemning

...er der på dette hækle-etui, 
som jeg har syet til min kære veninde, Marthe.



Jeg har vist den på bloggen tidligere....tror jeg nok....men da jeg kiggede billederne igennem til dagens indlæg, faldt jeg over dette billede (om end ekstremt dårligt fotograferet) og fik lyst til at vise det igen :)

Lysten til at lege med gamle broderier dukkede op og jeg ville ønske at migrænen, der plager mig i dag, ville forsvinde straks, så jeg kan sidde lidt ved symaskinen........naivt eftersom min migræne-medicin ikke er helt så effektiv længere og med medfølgende kvalme er infam......spiser nok ikke med på chokoladekagen, som jeg har lovet sønnen vi skal hygge os med i eftermiddag.

mandag den 10. februar 2014

Jeg samler på...

....knuste æggeskaller.


Vinterferien giver jo endnu en undskyldning for at bage og samle endnu flere æggeskaller til et påskeprojekt :)

I dag står der godt nok hovedrengøring på programmet, men hvis jeg er hurtig, kan jeg måske nå at bage en kage til eftermiddagskaffen ....smutter straks ;)

søndag den 9. februar 2014

Nyt på hæklenålen

....ja det er næsten ikke til at gætte
hvad jeg hækler på ;)

lørdag den 8. februar 2014

Sammenskuds-grav-øl

....for mig et helt ukendt begreb, 
MEN en rigtig god idé

I går tog vi afsked med en kær og afholdt nabo. 

Da P var en afholdt nabo og det føltes så tomt, at vi naboer efter begravelsen, blot skulle gå hver til sit, blev der arrangeret et sammenskuds-grav-øl (enken holdt af personlige grunde gravøl for den nærmeste familie). Vi medbragte hver i sær lidt og det var en rigtig god måde at sende P afsted på. Masser af minder blev delt og dagen sluttede med smil, for P var et festligt indslag i vores hverdag på gaden og med smil skal han huskes.

Han skal huskes for det liv han levede 
og ikke den ene dag, han døde.


fredag den 7. februar 2014

Om loppefund.


Min kære veninde Marthe, er en eminent dygtig kvinde, der forstår at arrangere loppefund med stor kærlighed og æstetik. Kig forbi hende på bloggen eller instagram.

Marthe har drillet mig lidt , da hun kender min hemmelige svaghed: nemlig loppefund i enorme mængder. Og udfordret mig til at vise nogle af mine loppefund/guldskatte. Jeg køber og køber og køber og stiller det hele ud i garagen eller i diverse skuffer og skabe ????!!!!

En dag vil jeg måske tage et billede af garagens/skabenes/skuffernes mange fine gemte skatte, men i dag vil jeg vise èn af de ting jeg IKKE kan gå forbi, når en genbrugsbutik besøges; nemlig gamle bøger ;D

Jeg drømmer store drømme om hvad disse bøger skal bruges til, men kan så alligevel ikke nænne at klippe i dem (?). MEN det er da også hyggeligt, at gå og kigge på de fine bøger ;D

Lisbeth med den lækre blog LLL og CO har lavet fine billeder ved at bruge gamle bogsider. Jeg beundrer hendes evne til at lege med farverne, så de går op i en højere enhed og bliver æstetisk lækre. Personligt er jeg jo til mere dæmpede farver, men derfor kan jeg jo godt se skønheden i de mere farvestrålende universer.

Fredagen er knap så farvestrålende i dag, da vi skal til begravelse. Vi skal sige endeligt farvel til en kær nabo. Han vil være savnet:

Ha en god weekend.

torsdag den 6. februar 2014

Picnic-tæppe til dukkerne

...i min svigerindes børnehave


Jeg har tidligere vist et par mini-cupcakes
som jeg hæklede til børnehaven
og så skulle de da også ha' et picnictæppe til dukkerne

Af stofrester syede jeg fluks et lille picnictæppe til dukkerne. Farverne skulle være sådan lidt glade og friske i det og det lykkedes også...synes jeg selv.....men så var det jo ligesom om, at de farvestrålende cupcakes forsvandt i farverne på tæppet!?! Men løsningen var lige til højre-benet ;)....en blonde blev syet på midten og fungerer nu som en slags serviet/tallerken til kagerne.

Ha en god dag derude i blogland






tirsdag den 4. februar 2014

Endnu en hækleudfordring

...tog jeg imod :)

Middagsserviettens mål: 24.5x24.5 cm
Kaffeserviettens mål: 17x17 cm (før vask)

Denne hæklede middags-serviet skulle hækles i en mindre udgave. Jeg fik udfordringen fra Trine, der sad med venindens hæklede middagsserviet og ønskede en opskrift på den. Jeg søgte på nettet og i flere gamle hæklebøger, men fandt den ikke, så jeg gav mig i kast med at afkode den....skulle én af mine læsere kende ophavsretten, så skriv endelig.

Middagsservietten her, er heldigvis af den meget enkle slags, men det var lidt sværere, at skulle skrive i mønster-sprog. Opskriften er sendt til Trine og Karen, der er så sød at lade den indgå i den-store-hæklede-serviet-samling (genial idé, at samle opskrifterne).

NB. I skrivende stund, ved jeg ikke hvornår denne enkle middagsserviet + den lille kaffeserviet kommer med i samlingen, men det er bestemt værd at kigge forbi samlingen :)

mandag den 3. februar 2014

En skøn søndag...

Med dejlige oplevelser 


Det var en rigtig dejlig messe i Rødovre, hvor jeg tilbragte det meste af tiden hos Tante Grøn i deres smukke stand. De kvinder forstår altså, at lave garnkøb til en lækker oplevelse. 

På messen hilste jeg på mange skønne kvinder og smilte hele vejen hjem i toget.

Der være ar mange lækre fristelser på de mange fine stande, men jeg fik ikke købt så meget (godt at der snart er messe i Middelfart). Rachel Søgaards utrolig nye smukke bog måtte med hjem og den er en gave til min mor. Lidt lækkert bomuldsgarn blev også købt.

Dagen i dag er brugt på sofaen, da min brækkede tå ikke helt var så begejstret for, at søndagen blev tilbragt i semi-højhælede sko......hvad tænkte jeg egenligt på? ;)

søndag den 2. februar 2014

AOH-messe

...her holder jeg til i dag,
laaaaaaaaaaaaaangt hjemmefra :)

denne pude har jeg med under armen til messen
og måske bliver den en del af Havblik-pude-familien?

Skulle du få lyst til at hilse på, 
så er jeg hos Tante Grøn det meste af dagen
(helt sikkert kl. 11-12 og 13-14)

Håber på masser af krea-snak og lidt krea-køb ;)