søndag den 7. juli 2013

Dagens genbrug # 7 og en indrømmelse

...er dette klædeskab
(karlekammerskab)


Christina har opfordret os til i dag, at vise yndlings genbrugskøb eller arvegods. Mit absolutte yndlings-arvegods kan jeg desværre ikke vise på bloggen, for det er min farfars fortælle-stol og den står på loftet. Dér burde den jo ikke stå, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal reparere den. Stolen har flet sæde og ryglæn og alle delene er så løse, at man ikke kan risikere at sætte sig i den. Eneste mulighed for reparation er, at skifte flettet, men så synes jeg at min farfar forsvinder og det blot bliver en stol.

Mit næst-yndlings arvegods er en delt anden plads mellem farmors symaskine og mormors saftevandskande.

Men mit absolutte yndlings genbrugskøb lige pt., er karlekammerskabet. Her kan jeg nemlig opbevare alle de fyrfadsstager, som jeg åbenbart har en mani med at købe ;).


Håber I nyder en dejlig solrig søndag derude i Blogville.


Indrømmelsen: jeg har hæklet et lille fly og lovet, at det ville komme på bloggen sidst i denne uge, MEN jeg mangler at renskrive og montere den OG hækle et par skyer (disse driller helt vildt). Undskyld.



2 kommentarer:

  1. Fedt skab. Puhha ja det lyder som en kæmpe opgave med farfars stol. Jeg har også arvet nogle stole af min farmor og farfar. Dem fik vi ombetrukket og de er bare så flotte og minder mig hver dag om disse to skønne mennesker der var engang. Ha en god søndag!

    SvarSlet
  2. Hej kære. Du er lige så aktiv som altid. Hvor er de bare helt geniale dine armlænsnålepuder fyldt med blomster. Elsker dem <3
    Griner af dine lysestager. Jeg havde et hav af stager. Om de blev brugt...? Næ, men en dag røg skabet til gulvet og de fleste blev singler :'( Siden har jeg formået at begrænse mig, men hvorfor er det lige man ikke lige kan leve uden netop den lysestage...? Min mand tror det er en kvindeting

    SvarSlet