mandag den 31. december 2012

Stjerne-godt nytår

Jeg ønsker alle i blogland et rigtig godt nytår og håber at det nye år bringer skønne kreative oplevelser.

Nytårs-aftens-forberedelserne skrider roligt fremad og vi er ved at være klar til at modtage sønnens mange inviterede gæster.....jep han har fået lov til at holde en nytårsfest.

MEN sprut og krudt blandes ikke til festen! 

Bordet er dækket og jeg er sådan set ok tilfreds, men ville dog ønske at jeg havde fået lavet et stjerne-gardin  a la dette her. Man har vel fået stjerner på hjernen efter en december måned med stjerne-spækket inspiration fra to skønne kvinder....ingen er vist i tvivl om hvem jeg henviser til ;D



søndag den 30. december 2012

Skitsebog i grønne farver

...til en helt speciel kvinde, hvis ideer er helt fantastiske.



Skitsebogens udtryk matcher en kommende ipad-cover til samme kvinde ;D

lørdag den 29. december 2012

Skitsebøger til nye ideer

....i en total minimalistisk stil ;D

Skitsebøgerne er dog ikke mine, men nogle jeg lavede til et par kvinder, der har sååååå mange fantastiske ideer og som jeg elsker at handle med. To inspirerende kvinder.




Men disse to skitsebøger var ikke de eneste, 
der blev sendt ud i december...
kig med i morgen


fredag den 28. december 2012

Hækle-etui i modige farver


I december fik jeg syet dette hækleetui, som jeg synes er meget modigt i farverne. Heldigvis er modtageren fuldt ud tilfreds....eller det vil sige, hende der bestilte den, skulle bruge den til en gave i januar, så jeg ved faktisk ikke om den kommende modtager er tilfreds ;D

Det var hyggeligt at sy hækleetui igen, men det er nu også sjovt at sy andet ;D

torsdag den 27. december 2012

Juleferie-hækling og en hovedløs kat


Ahh sikke dejlige juledage. 
Jeg tilbragte første juledag i NATKJOLE i sofaen med dyne og hækletøj og havde samtidig magten over fjernbetjeningen.......arhmen så bliver det altså ikke mere hyggeligt vel?

Hækleprojekterne var: juleguirlanden i Pimabomuld (er ikke færdig endnu) og så kastede jeg lige et par hæklede pulsvarmere ind i det hele ;D.

Fik en ubændig trang til at hækle et par pulsvarmere til min lillesøster. De er hæklet i LAMA-uld: 1½ nøgle gråt gik der til pulsvarmerne og de er hæklet på nål nr. 4½ (de er tætte). Jeg slog 46 lm op og startede bølgemønsteret i 2. lm fra nålen. Hæklede bølgemønsteret til det passede om min arm/håndled og syede dem sammen...lavede selvfølgelig et hul til tommeltotten. 


Den hovedløse kat lå på sofaen hos mig under hele hækleriet. Basse har virkelig nydt mine sofa-timer og på et tidspunkt lå han, så det så ud som om, han var hovedløs.


mandag den 24. december 2012

Glædelig jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul.


Og som lovet viser jeg lige min hæklede juleguirlande,
der ikke blev så lang, men passer fint hen over døren ;D

Jeg har dog flere småting der skal hækles til guirlanden, men det må blive til næste jul.
Denne guirlande er blot en demo, for jeg er allerede begyndt at hækle den i mit yndlings-bomuldsgarn, nemlig Pimabomulden.

opskriften findes her og på dansk her

opskriften er fundet her

opskriften er fundet her
men i "linkende" stund, er jeg i tvivl om jeg ændrede højden på trommen


opskriften er fundet her

opskriften flækkede jeg selv sammen,
men en ny og forbedret version kommer til næste jul

opskriften er også hjemmelavet og kommer til næste jul

opskriften er fundet her

Beklager den ekstremt dårlige billedkvalitet, men kameraet er defekt og der er ikke penge til et nyt. Sønnens kamera, som jeg af og til må låne, kan jeg endnu ikke helt finde ud af at indstille....

søndag den 23. december 2012

Hvid jul og ingen stress

...det er da et fromt ønske ikke? ;D

ville så gerne fotografere hele træet med snefnuggene,
men kan slet ikke få det til at virke

Jeg fik hæklet et del snefnug og de skulle også være brugt til gaver, men igen beholdt jeg dem selv....shame on me. Grunden til at, jeg er begyndt at beholde noget selv, er at jeg gi'r stort set alt mit håndarbejde væk....ikke fordi jeg synes, at det er noget særligt, men fordi andre finder glæde i det. En dag talte jeg med "Laila fra brugsen" og hun ville så gerne besøge mig og se noget af alt det jeg laver??????? Jamen jeg har ingenting hjemme og det tænkte jeg over, så nu vil jeg forsøge at lave lidt til mig selv....lad os se hvor længe det holder ;D

I morgen viser jeg min hæklede juleguirlande og holder lidt julefri fra bloggen. Manden har lagt sig med influenza, sønnen er teenager, juledugen er krympet (lille smule panik, I think so), havregrynskuglerne blev ikke trillet i går osv., såååå jeg har ikke lige tid til et længere (?) indlæg.

lørdag den 22. december 2012

De hæklede strømper...

...skulle være brugt til dekoration på julegaverne, 
men jeg blev så glad for dem, 
at jeg altså selv har beholdt de fleste.......dåååårlig samvittighed ;D

kig i dette indlæg og find linket til mønsteret

Der skal klart hækles flere og i forskellige farver ;D

Er I klar til julen?

Jeg er i hvert fald klar til at ønske jer en rigtig glædelig jul....
i overmorgen ;d

fredag den 21. december 2012

Jule-krea-taske

Jeg har længe haft behov for en taske til at fragte mine krea-ting i....har det jo med over alt ;D

OG så fandt jeg den skisme da lige i Panduro Hobby til biiiiiillig penge, tasken er nemlig på tilbud....fortæller det blot fordi jeg selv blev begejstret.


Jeg glæder mig til at pakke jule-håndarbejdet i tasken, når jeg altså er færdig med at bage de sidste småkager, koge endnu en portion klejner, rydde op, handle ind, koge risengrød, pynte juletræ OG ALT DET ANDET ;D.

Har du også dit håndarbejde med i juledagene?

Nu er jeg jo altså seriøst bagud med juleforberedelserne efter den lille kattekillings besøg...har på ingen måde fortrudt at tiden blev brugt på killingen og ikke juleforberedelserne. Og de pakker jeg ikke fik sendt og/eller syet, ja det er bare ærgerligt!

torsdag den 20. december 2012

Kattens til jul...

...siger jeg bare!

I går aftes fandt jeg en LILLE killing på parkeringspladsen ved Superbrugsen. Den sad og miavede desperat og var ude tvivl blevet væk. Den blev ignoreret af et par stykker, men jeg styrede lige mod den.

hvor bor du lille ven?

Samtidig tænkte jeg "argghh pis, det har jeg jo ikke tid til", men det var der jo ikke noget at gøre ved. Jeg kunne jo ikke efterlade den lille nødstedte kattekilling.

Min mand var sjovt nok ikke sønderligt forundret over at jeg slæbte en lille hjemløs killing med hjem. Inden jeg kørte hjem bankede jeg på diverse døre og spurgte om der var nogen, der havde kendskab til denne lille 10-12 uger gamle kattekilling. No luck. Hjemme fik hun lidt at spise og drikke og så satte jeg mig ellers med bykort og telefonbog. No luck. Facebook blev inddraget. No Luck.

Kattekillingen har jeg døbt Molly Ninja, for hun er sød som en Molly og hurtig som en ninja. Der er fart over feltet og hun har allerede væltet en potteplante ;D.

I eftermiddag kommer der en dame fra Dyrenes beskyttelse og henter den søde lille kattekilling. Bare det ikke betyder aflivning. Jeg kan ikke selv beholde lille Molly, for jeg har jo to store banditter herhjemme....den ene sidder forskræmt over killingen og den anden er gået sin vej i protest.

Mine juleforberedelser er gået helt i stå, men sådan er det jo at være katte-gal.

Killingen er nu afhentet af Dyrenes beskyttelse og jeg stortuder...samme cirkus hver gang jeg skal aflevere en hjemløs kat. Damen mente dog at killingen kun var max. 8 uger gammel. For pokker hvor mit hjerte brister over de mange dyreskæbner pga. ubetænksomme idioter.
Takker Dyrenes beskyttelse for det gode arbejde, der jo desværre er nødvendigt og damen fortalte at denne killing ville komme i pleje sammen med andre killinger på samme alder. Nu skal der ryddes op efter den lille ninja, der formåede at vælte en potteplante og skrabe kattegrus ud over hele gulvet ;D

onsdag den 19. december 2012

Jule-bordet?

Ikke fordi at jeg er sådan totalt overskuds-agtig, men jeg er da begyndt at tænke på hvordan julebordet skal dækkes. Dugen skal være den røde hør-dug, som blev købt til vores allerførste hjemme-jul, men så mangler jeg liiige den rette inspiration for at komme videre.

Godt at vi har Pinterest ;D

Her fandt jeg denne søde lille idé, men jeg har ikke helt så mange fine små klokker....og dog....måske kan jeg bruge nogle af de der gamle fyrfadsglas, der blev brugt til at sætte i de der smedejernsstager? Hmmm det skal da lige tjekkes.
Mini cloche Christmas place setting | Dining room | PHOTO GALLERY | Homes & Gardens | Housetohome.co.uk
billedet er lånt herfra
Har I styr på julebordet?

Ja egentligt ville jeg vise en helt anden ting, men jeg mangler liiige en ledning, så billederne kan komme fra kamera til computer....har lånt sønnens kamera, men han ligger med halsbetændelse og jeg nænner ikke at vække ham.

tirsdag den 18. december 2012

En over-lækker julegave...

...hvis jeg selv skal sige det ;D.


Ikke alle får hjemmelavede gaver og jeg har fundet disse kage-udstikkere, som er helt fantastiske. Synes selv at de er "over the top" og håber at modtagerne bliver lige så begejstrede.


Ja, jeg har faktisk købt 4 ens gaver, men begejstringen ville ingen ende ta' , da jeg så disse herlige udstikkere og måtte bare dele dem med flere ;D.  Tjek også hvor fint kagerne kan dekoreres her.

Udstiksformene er købt hos Oil&Vinegar i Vejle på Bryggen og jeg kan meddele, at nu er der udsolgt.

mandag den 17. december 2012

Panikken har fået tag i mig...

...og jeg er gået i stå.

beklager ekstremt dårligt billed-kvalitet: dårligt lys og kamera

Sad og arbejdede på en julegave i går: et maskin-broderet træ og tekst (lavet på en almindelig symaskine), men synes alligevel ikke at det blev som jeg ville og kunne ikke finde ud af hvilken farve bladene skulle ha'. Dilemma, dilemma!! 

Nå jeg bliver enig med mig selv om at det i øvrigt også ville være meget nemmere at brodere træet og teksten og så få et mere tilfredsstillende resultat. I was sooooo wrong!!!! Sidder nu med samme dilemma: hvilken farve skal bladene og teksten ha'? Og passer det nu også godt nok til modtageren, som jeg holder utrolig meget af? Usikkerheden og panikken har fået tag i mig og gaven SKAL være færdig i dag, så den kan postes....og om en time suser jeg til fysioterapi. Presset? I think so.

søndag den 16. december 2012

Hæklet julehjerte

Løst og skævt, 
men sammen med resten af guirlande-tingene 
passer den nu meget fint ;D


Jeg kunne ikke lige finde dette mønster og så prøvede jeg selv at flække lidt sammen. Vil lige ændre lidt på eget mønster inden jeg offentliggør det ;D. Ellers vil jeg nu anbefale ovenstående link.

God 3. søndag i advent.

For de morgenfriske jyder ;D

I går besøgte jeg et idyllisk julemarked på Rolles Mølle. Julestemningen var helt fantastisk og I kan nå at kigge forbi i dag (åbent fra 10-16)....også hvis I mangler at købe et fint juletræ.

Der er desværre ingen billeder fra markedet, da mit kameras batterier var flade, men I kan helt sikkert få det smukkeste indtryk hos denne blogger, som har en stand på markedet.

Jeg har købt de fineste glasting, men hos Tina kan du også købe utrolig smukt strik og fine beton-stager/pynt. Der er ikke så mange boder, men stalden er så smuk, at man bare MÅ kigge forbi.

OG så er der den dejligste kælekat, som kan ses her liggende klar til masser af nus på en halmballe.

Det er et julemarked, hvor jeg ville elske selv at ha' en bod ;D

lørdag den 15. december 2012

Skyts-engel, en barselsgave

Midt i julegave-produktionen fik jeg en forespørgsel om jeg ville sy en skytsengel til en lille pige, der snart kommer til verden. Sådan en bøn kunne jeg da ikke overhøre og sammen kombinerede vi flere Tilda-modeller og det blev til denne lille skytsengel-prinsesse.


Det var skønt at sy Tilda-engle igen og jeg tror da også der skal sys et par i det nye år. Jeg kan godt li' at englen ikke er så stor, ca. 30-35 cm. høj.


Billederne er totalt dårlige pga. skod-kamera....og der er ikke penge til et nyt :(....
og så blev englen afhentet inden jeg nåede at fotografere i dagslys. 

fredag den 14. december 2012

Huhej hvor det går....

kattene leger tagfat på og under sengen og det ser mega sjovt ud,
men efter legen flyder det med pelstotter

Mens kattene leger lystigt, er jeg i gang ved symaskinen. Mangler at tage billeder, men der er tryllet flere ting frem, som jeg glæder mig til at vise på bloggen....også selv om det er julegaver.

Jeg er nemlig ikke god til at holde på julegave-hemmeligheder ;D

torsdag den 13. december 2012

Jule-ufoer...

....dem har jeg i stakkevis ;D

På billedet er blot vist tre af dem.


Iler videre og ønsker alle derude en god dag.

onsdag den 12. december 2012

"Kleine" fif til fedt-og sukker-fattige klejner

Der blev bagt klejner i går og jeg fik masser af gode fif.

En fremmed dame tilbød mig at komme og lære mig det sådan rigtigt. Den fremmede dame er nu ikke længere fremmed ;D. Tusind tak Else.

jeg skal lige lære at få klejnerne vredet ens,
men som Else siger så gør det ikke noget at klejner har forskellig størrelse,
for det har dem der skal spise dem jo også...herlig logik ikke?

Opskriften deler jeg gerne, sammen med de gode fif ;D.

Diabetes klejner
(ca. 30 stk.)

250 g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk kardemomme
reven skal af 1 citron eller 2 spsk. citronsaft
1 spsk. sukker (det glemte jeg dog i går)
60 - 65 g. Perfect fit (meget dyrt sødestof, men tjek fif nederst på indlægget)
50 g. smør
1 æg
3-4 spsk vand

Rapsolie til stegning.

Mel, bagepulver, kardemomme, sukker og sødestof blandes. Sødestoffet skal blandes med andet tørt ellers bliver det hårdt som sten, hvis det bliver vådt. Bruges reven skal af citron, blandes det i mel-blandingen, men bruger du citronsaft, så vent med at tilsætte det til senere. Smørret smuldres i mel-blandingen og dejen samles med æg og vand og evt. citronsaft. Dejen må ikke æltes for hårdt, men blot samles.
Dejen stilles køligt i 1 time (dæk med vitawrap)
Efter afkøling rulles dejen tyndt (3 mm*) ud på et meldrysset bord og skæres og vrides til klejner.
Hæld ca. ½ liter rapsolie i en 2-liters gryde og varm olien op. Du kan se om olien er varm nok ved at smide et stykke dej i olien og hvis den straks kommer op til overfladen er olien varm nok. Olien må ikke forblive rygendes varm, for så når klejnerne ikke at bage igennem. Jeg skruede ned for varmen - min kogeplade går fra o til 9 og da olien var varm nok skruede jeg ned på 6 eller 7. 
Læg 3-4 klejner i den varme olie og vend dem, så de koges på begge sider. Når Klejnerne er kogt lægges de på fedtsugende papir....jeg foretrækker køkkenrulle (bagepapir under selvfølgelig), men Else foretrækker Vejen avisen ;D. 

* ønsker du større klejner skal dejen ikke rulles så tyndt ud og kogetiden forlænges.

Perfect fit: er et sødestof, der ud over at reducere sukker-mængden i en opskrift også reducerer fedt-mængden. Hvis du har en bageopskrift, hvor du skal bruge 100 g sukker og 100 g smør laves det med perfect fit om til 60 g perfect fit og 50 g smør. WIN WIN siger jeg bare også selv om jeg ikke er glad for kunstige sødestoffer og mener at man blot skal spise lidt mindre af de ægte søde sager, men hvordan klarer man lige det med lækre klejner, der frister én til at spise flere end godt er?????

I skrivende stund fristes jeg til at gå ud og smage på en klejne, men katten har lagt sig på skødet og så kan jeg jo ikke nænne at flytte den vel? Egentlig skulle jeg også i huhej gang med at lave nogle julegaver, der skal sendes ud i det ganske land...lidt sent på den? Jow det tror jeg nok ;D

tirsdag den 11. december 2012

Hæklet peberkagemand...

...på en klejne-koge-dag ;D


I dag suser jeg rundt og gør klar til at få besøg af en fremmed dame og pludselig ser der helt forfærdeligt ud i hjemmet....kender I det? Og julepynten, er det nu hyggelig nok? Hvad sker der lige for det?

Nå, men ellers sidder jeg om aftenen og hækler på en jule-guirlande og manglede liiige en peberkagemand. Googlede på livet løs, men fandt ingen opskrift og så måtte jeg jo selv i gang og her kan I se resultatet:


Opskriften er nedskrevet, men ikke ren-skrevet og jeg har lidt svært ved at skulle forklare montéringen af denne lille fætter guf. Når jeg viser min samlede guirlande, så skal jeg gøre mit bedste for at henvise til de brugte opskrifter.

mandag den 10. december 2012

Lille gris og smugtræning

Tusind tak for hjælpen i går.

Jeg fik hæklet mig en lille gris i adventslysets skær, mens jeg smagte på de frisk-kogte klejner ;D.

jeg valgte denne opskrift, der var linket fra denne blog

Grisens form er helt som jeg ønsker, men det er størrelsen ikke, so what to do? Skal jeg blot hækle i dobbelt garn eller prøve at regne en opskrift ud, der fordobler størrelsen? Hmmmm????

Klejnerne var en smugtrænings-aktion, da jeg skal lære at koge klejner hos en fremmed dame....længere historie....og jeg ville da ikke virke totalt uvidende....læs: manden var helt hungrende efter klejner.....og så måtte vi jo i gang. Manden blev inddraget, da jeg har en såret finger....noget med en patchwork-skærer, der smuttede ;D

sukker- og fedt-fattige klejner, der smager af klejner

søndag den 9. december 2012

Efterlyser opskrift på en lille hæklet gris

Er der nogen derude, der kender en opskrift på en lille hæklet gris?

Synes at jeg har set én hos hende her, men kan ikke finde den på bloggen.

Grisen skal bruges til en jule-guirlande, så please send mig et link.

God søndag derude ;D

Snestorm inde og ude

Tester snefnug-afstivning 
og satser på at det lykkes at lave en lille snestorm indenfor ;D

det ser mega-hyggeligt ud, når lyset rammer glimmeret på snefnuggene

Dette snefnug er hæklet i Muskat og er et ret stort snefnug. Mønsteret er fundet her (der er tre modeller, men kun en af modellerne er afbilledet ?).

Jeg har afstivet det med lim og drysset med glimmer. Synes ikke at lim-blandingen (halvt lim, halvt vand) giver en stiv nok snefnug, så nu prøver jeg med kartoffelmel-blandingen....og tester om jeg kan give dem en gang lim med glimmer på efter afstivningen.

lørdag den 8. december 2012

Fine sager, der dukker op...

...er da dejligt ikke?

I min seneste oprydnings-runde fandt jeg dette lille "billede".


Og tænk, det havde jeg fuldstændig glemt. Det er broderet af mig og nu skal det da bestemt op at hænge. Broderiet er tilbage fra dengang jeg læste til lærer og havde håndarbejde på linje....åh en skøn tid, hvor teknikker blev testet og forsket i.....elsker at være sådan lidt håndarbejds-nørdet ;D

I dag havde jeg ellers store planer: jeg ville sy en Tilda engel, men den lede spændingshovedpine, som også har holdt mig vågen i nat, tvinger mig nok i seng igen...for pokker da osse....medicinen virker ikke rigtig, så måske er det en mærkelig migræne i stedet for. Men kan I ha' en dejlig dag derude i blogland.

fredag den 7. december 2012

Retro-agtig julepynt

....godt nok fra 1992, 
men der er da lidt retro-feel over det ikke?


Josef og Maria med Jesus-barnet, er til at klippe ud og hænge op (de har nemlig også en bagside).

Nu vil jeg ikke selv ha' dem op at hænge, men skulle du få en ubændig lyst til at eje dem, så send mig en mail - med din adresse selvfølgelig. Det bliver "først til mølle"-princippet. Jeg sender dem kvit og frit med ønsket om en glædelig jul....det ville da være lidt synd at smide dem ud ikke? Måske også lidt helligbrøde, sådan at kassere Josef, Maria og Jesus ;D  Det unge forældrepar har nu fundet et nyt hjem.

torsdag den 6. december 2012

Diagram-diy på hæklet juletræ

Dette juletræ var bare en udfordring der skulle prøves....havde jo læst at mønsteret gav en del hovedbrud rundt om i blogland. Fandt opskriften her, læste den igennem og så jeg tegnede et diagram til det......synes nemlig, at det er nemmere at gennemskue en opskrift, hvis jeg kan se et diagram.

Jeg deler gerne diagrammet med blogland og forsøger mig samtidig med lidt diy på hvordan man læser et diagram.....håber at det giver mening, da det er mit første forsøg  på at give et sådant diagram videre, så det kan læses af andre end mig selv ;D  

Jeg har brugt garn fra www.garn-garagen.dk (det har sådan et smukt spil og fås i lækre farver).


Vælg garn og hækle-nål, der passer sammen. 
Hver omgang/række har sin farve, så du kan følge med på diagrammet og teksten.

Start: slå 5 lm op, saml til ring med km.

1. omgang: 3 lm, 3 stm, 3 lm, 4 stm, 3 lm, 4 stm, 3 lm, km i 3. lm fra omgangens begyndelse.

2. omgang: 1 km i hver af de 3 stm fra forrige omg., om lm-buen: (1 km, 3 lm, 3 stm, , 3 lm, 4 stm), 1 lm, i næste lm-bue: (4 stm, 3 lm, 4 stm), 1 lm, i næste lm-bue: (4 stm, 3 lm, 4 stm), 1 lm, km i 3. lm fra omgangens begyndelse.

3. omgang: 1 km i hver af de 3 stm fra forrige omgang, om lm-buen: (1 km, 3 lm, 3 stm, 4 lm, 4 stm), 1 fm i midten af stm-gruppen fra forrige omgang, i næste lm-bue: (4 stm), 1 fm i midten af stm-gruppen fra forrige omgang, i næste lm-bue: (4 stm, 4 lm, 4 stm), 1 fm i midten af stm-gruppen fra forrige omgang, i næste lm-bue: (4 stm), 1 fm i midten af stm-gruppen fra forrige omgang, i næste lm-bue: (4 stm, 4 lm, 4 stm), 1 lm, i næste lm-bue: (4 stm), 1 lm, km i den 3. lm fra omgangens begyndelse.

4. række: bemærk nu skal du vende juletræet og hækle i rækker: 1 km om lm-buen, km i stm fra sidste omgangs stm-gruppe, , 3 lm, 3 stm, vend.

5. række: 3 lm, 3 stm. Bryd garnet og hæft enderne

Pres og afstiv evt. juletræet med et afstivningsmiddel, der passer til dit garnvalg.

onsdag den 5. december 2012

Gammel vin på nye flasker...

....eller er det ny vin på gamle flasker?

Jeg har nemlig vist dette tæppe i et tidligere indlæg.

Da vi var i KBH i week-enden fik jeg mulighed for at gense et gammelt stykke håndarbejde, som jeg har lavet til min niece. Ikke at jeg sådan falder i svime over egne kreationer, men siden besøget har jeg sådan tænkt på tæppet.


Jeg har en ubændig lyst til at lave et tæppe til mig selv....ikke i lyserøde og gule farver, men det er specielt den hæklede kant (som desværre ikke kan ses tydeligt på billedet), som fik mig til at drømme om tid og materialer.


Det lille broderede felt minder mig om alle de luft-kys, der sendes afsted hver gang vi vinker farvel fra bil til vindue....åh hvor er der bare langt til København. 

I øvrigt var det skønt at se, at tæppet stadig bringer lykke hos min niece, selv om hendes yndlingsfarve nu er grøn.....og blå.

tirsdag den 4. december 2012

Hæklet julestrømpe

I går fik jeg hæklet lidt på mine mus og en enkelt julestrømpe.


Mønsteret er fundet her

Men du kan også hækle en lignende julestrømpe
ud fra denne opskrift  og den er på dansk ;D

Jeg er blevet så glad for at hækle striber, for jeg har fundet en teknik, der giver en usynlig overgang mellem omgangene og farveskiftene. Jeg synes, at jeg efterhånden har lært en del fif langs af sted og har vildt lyst til at lave et hækle-kursus og dele ud af mine erfaringer. 

mandag den 3. december 2012

Julehygge og risengrød


Week-enden har budt på hektisk aktivitet.

En billed-foto-væg blev til (mangler dog at finde de rigtige billeder)

Fødselsdagsgaver blev købt.

Adventskransen blev bundet igen.
(bandt en ny, da den første ikke så helt så køn ud i dagslyset)

Holde sig vågen for at tjekke sønnens tilstand efter hans første hal-bal ;D

Søndagen blev nydt i KBH til fødselsdag hos niecen.

MEN der blev dog lige tid til at nyde julehyggen og risengrøden.
I dag er planerne ikke store....selv om jeg har en hel del, der skal (skulle) klares, men bækkenet og ryggen har sagt S T O P, så det bliver en sofa-dag i dag. Der er ingen grund til ynk, for selv om jeg da er mega-træt af at mine mange planer bremses, så sørger jeg for, at få det bedste ud af situationen: julehygge-lys, hyggelig tv (eller lydbog), frugt inden for række-vidde, uldsokker og jogging-bukser og masser af hækling. Det bliver til en rigtig hygge-tusse-rundt dag. På den måde flår jeg ikke hovedet af manden i frustration, når han kommer hjem fra arbejde.....i morgen ser situationen måske anderledes ud, når jeg så prøver at indhente alt det jeg gerne ville ha' nået i dag ;D





søndag den 2. december 2012

Fra hæklet bregne til juletræ

En dag, da jeg sad og googlede så jeg et rigtig fint hæklet juletræ.

Mønsteret på en hæklet bregne var blevet til et rigtig fint juletræ.
Se det her.


Måske skal jeg prøve opskriften, som jeg har i én af mine hæklebøger.

lørdag den 1. december 2012

Stivning af hæklerier - hvordan ?

Hjælp søges.

Jeg skal nok spænde snefnuggene pænt op.
Den sløsede opspænding,
var blot for at se hvordan snefnugget kom til at se ud,
sådan cirka.

Jeg hækler pt. snefnug sådan bare for sjov og ved ikke rigtig hvad jeg vil med dem endnu. Måske beholder jeg dem, måske bliver de til pakke-pynt?

Snefnuggene skal jo stives, men hvordan?

Sukkerlage-agtig?
- den teknik er sart i forhold til temperatur-svingninger og fugt?
og hvordan gør man?

Kartoffelmel-afstivning?
- kan det også bruges på bomuldsgarn i andre farver end hvid?
og hvordan gør man

Lim/lak?
- har læst at det skal fortyndes med vand?

Har I derude nogle erfaringer med de forskellige afstivningsteknikker til hæklerier? Jeg vil være utrolig taknemlig for lidt hjælp til spørgsmålet, for jeg har ikke lige mod på (læs: tid til) at teste de forskellige teknikker.