fredag den 18. marts 2011

I fuld galop mod week-end


Week-enden nærmer sig med hastige skridt - også for os, der går hjemme! Det betyder nemlig man ikke har hele dagen alene i huset og der er fælles planer. Det skal nu ikke lyde som brokkeri, for det er da hyggeligt at familien er samlet efter en travl uge (skriver jeg, velvidende at sønnike ikke er hjemme fredag og lørdag ;D).


Der er lagt vilde planer for week-enden og jeg håber at den er lang nok....

- gøre rent (plejer godt nok at gøres om fredagen, men ikke i denne uge)
- lære at hækle rundt
- sy Tilda-figurer
- vaske tøj
- handle ind (plejer også at blive gjort om mandagen og torsdagen, men ikke i denne uge)
- se Barnaby - både i TV og på DVD
- sy hækle-etui
- hækle lidt mere
- sortere de mange kasser i garagen
- gå tur i skoven

Det gælder jo om at prioritere, så jeg har overstreget det uvæsentlige. Jeg sadler op og rider glad og fro mod week-endens mange opgaver.

GOD WEEK-END




Hesten Hilda, var en dåbsgave til min dejlige niece Vigga. Min søster havde længe fablet om den der tøj-hest vi havde i vores barndom - vores tante havde syet den til mig og den var gået i arv til lillesøster, som nu ledte med lys og lygte efter sådan en retro tøjhest. Mønsteret kunne jeg ikke finde og så jeg måtte igang med at tegne og tænke. Resultatet blev Hilda Hest. Behøver jeg sige, at min søster blev glad og rørt?

Hesten er syet i baby-fløjl (uhhh hvor er jeg bare vild med baby-fløjl), da jeg opgav at finde noget retro-stof - jep jeg var i gang med et retro-projekt inden retrobølgen skyllede ind over os.

8 kommentarer:

  1. Hvor er den bare vildt sød Lene - ha´ en skøn weekend.
    Knus Trine

    SvarSlet
  2. Det ser ud til at være en meget fornuftig prioritering af weekendens gøremål, væk med al det uvæsenlige. Rigtig sød hest, den kan jeg godt forstå, at din søster blev glad for.

    god weekend
    Maja

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare sød - en skam den er for lille til os voksne ellers ville vi vel bare sidde på den hele dagen og strikke :)

    Synes også du har fået styr på det vigtigste, og heldigvis kan man vel multitaske og hækle mens man ser tv/dvd.

    God weekend
    Dorte

    SvarSlet
  4. Nåhr hvor er den bare sød:). Ha' en rigtig god weekend
    /Louise

    SvarSlet
  5. Hvor er den bare fantastisk!!!! :-) God weekend

    SvarSlet
  6. Hej søde, rigtig god weekend - skøn skøn hest, ( øv jeg er voksen )

    SvarSlet
  7. Ejj hvor er det bare en fin hest, kan godt fforstå din søster blev rigtig glad. ;-) Lyder som en dejlig kreativ weekend, så rigtig god weekend herfra.

    mvh Kristiane

    SvarSlet
  8. sikke en skøn hest :)
    Hav en dejlig weekend.
    KH Micha

    SvarSlet