....så skal efterårspynten
skiftes ud med julepynt
I år har der ikke været meget efterårspynt, kastanjer og grene har jeg kunnet arrangere. Måske er det for tidligt med fyr-grene, MEN jeg har læst i en artikel, at duften af fyr kan dulme dårlig samvittighed og skyldfølelser ;-)
Og jeg har bestemt skyldfølelser i forhold til min kære mand, der pt må klare A L T. Ja faktisk tror jeg, at det er nødvendigt, at tapetsere med fyr-grene, for at opnå en effekt ;-)
En dag, hvor min tristhed må ha' været meget synlig, kom min dejlige mand pludselig hen og gav mig et kram, mens han stille sagde; "vi klarer det her, skat". Behøver jeg sige at tårerne piblede frem? Ja der er dage, hvor humøret er lavt og frustrationerne store, men der er også dage, hvor jeg kan se en ende på det her.....og kampgejsten vender tilbage.
Den eftermiddag i maj måned, har virkelig vendt op og ned på min hverdag. At få tæsk sætter sine spor....ikke kun fysisk. Jeg er ikke bange for pigen eller for at få tæsk igen. Nej den psykiske udfordring i dette, er at udholde de daglige rædsomme smerter OG holde den dårlige samvittighed overfor familien på afstand.
Og med julen stående på spring, bliver jeg for alvor udfordret på samvittigheden. Jeg kan vist godt begynde at tænke på hvordan jeg får afstemt mine egne forventninger i forhold til situationen.
Jeg fik tårer i øjnene af at læse dit indlæg...
SvarSletHar været nede med stress... En anden situation og så alligevel...
For man vil så gerne.. ens egne forventninger passer til ens gamle jeg... og man har ikke fundet ind til sit nye jeg...
Jeg har fået lært (næsten) efter tre år at sige PYT! Hvad er det værste der kan ske? Det er ikke at vinduerne er beskidte eller at julepynten ikke hænger, som den plejer...
Det værste er, at de uafpassede forventninger overskygger samværet med ens kære.
Det er ægtefællen, familien, netværket, der bærer en igennem.... bare ved at være der... og give et kram på de sorte dage!
Send din mand en hilsen her fra...
Og nyd så julen sammen... inkl. nullermænd ....
Vi kvinner er alt for gode til å ha dårlig samvittighet. Og ofte uten grunn. Det viktigste man har sammen med sin familie, er jo tid. Og det er jeg sikker på du gir dem i massevis. :) Den siste setningen i innlegget ditt, er kjempeviktig. Den bør også jeg, og sikkert mange andre mødre med meg, tenke nøye over. :) Fortsatt god bedring til deg! :)
SvarSletAv for den da, sikke noget du har vaeret ude for. Fyld du bare hytten med fyrgrene, men saadan et kram som din mand der gav dig er mere end guld vaerd. Godt I har hinanden.
SvarSletKnus herfra og hold ud, man gaar ALTID mod lysere tider.
Kære Lene. Vi er så gode til at tage vare på andre, og selv gøre alle tingene. Når man møder udfordringer, og ikke kan gøre det man plejer, er den største kunst, at tage imod det andre giver os. For de vil så gerne give tilbage. Jeg var lææænge om at indse det...og lære det, men man får lidt mere ro på, når man overgiver sig. Nu er jeg omgivet af min skønne familie, som hver dag gør min dag god...og jeg lader dem gøre det.
SvarSletKnus og tanker til dig
Kh Helle
En klog kone spurgte mig engang "Hvad gør du for dig selv" - og uanset hvad jeg svarede, så blev hun ved med at stille spørgsmålet indtil det gik op for mig, hvad hun mente med det..
SvarSletDet jeg troede, jeg gjorde i en god gerning for mig selv - det gjorde jeg for at gøre andre glade - jeg ku bare ikke se det!
Jeg er overbevist om, at din familie godt kan forholde sig til, at dit engagement til årets forestående jul ikke bliver, som den plejer. De vil langt hellere ha' en glad, smilende og (så vidt muligt) smertefri Lene - end de vil ha' en, der har okset rundt i smertehelvede for at blive færdig og nå det hele. Jeg ved om nogen godt, hvad det gør ved samvittigheden og ens egen tilfredsstillelse - men er det det værd? Bliver julen ikke god alligevel? Jo, det gør den!
Og søde Lene.. din beskrivelse om din mand fik tårer frem her - dét han gjorde der, der siger _alt_ .. Hvor er du heldig, at du har så dejlig en mand hos dig! :-)
Skift du roligt efterårspynten ud med julepynt - men stille og roligt.. pas på dig selv..
Og glem de der fyrgrene.. du har slet ikke brug for dem! :-D
puha hvor jeg kender det .... har selv været turen igennem med dårlig samvittighed for ikke at kunne alt det jeg kunne før " dagen der ændrede alt" men som du har jeg en vidunderlig mand og gode venner der hjælper mig. Ikke kun med de praktiske ting men også med at få min sjæl hel igen. PYT med du ikke når tingene som du gerne vil. Vær hellere glad for det du har og det du kan .... det bliver bedre...vores tålmodiged skal bare sættes på en hård prøve. Kom til at tænke på dig da jeg så denne video på You Tube... ønsker af hele mit hjerte at du får det bedre. https://www.youtube.com/watch?v=D7rulwdT-Tk
SvarSletknus fra Sicilien :)