mandag den 21. november 2011

Dagen derpå...

Billedspam og masser af tekst forude.....fra min bod


Lidt af hvert og ingenting, det var hvad jeg havde fået flækket sammen til julemarkedet i går. Da jeg kom ind i Billundcenteret med mit beskedne bud på en bod og så de andre boder i forbifarten, var jeg mere end klar til at vende om!

Jeg så med det samme at niveauet her var højere end jeg kunne være med, men ballerne blev klemt sammen og smilet skruet på og så fik jeg ellers stillet op i en fart, så jeg kunne forlade boden (den synkende skude) ..........jeg gik rundt for at nyde de mange fine boder inden julemarkedet åbnede......og mit hjerte sank endnu dybere.

Jeg angler bestemt ikke efter ros, for så får jeg bare endnu mere præstationsangst. Kan bedre li' at glæde andre, end at få ros. Hvad sker der lige for mig? Som lærer var min selvtillid ok, men nu er det da gået helt skævt for mig...hmmmm
Havde helt ærligt lyst til at snige mig væk med mit amatør-niveau, MEN så mødte jeg to absolut søde, skønne piger...Louise du genkendte mig, men jeg fik ikke fat i din datters navn og blog (var sindsyg genert til at turde spørge). Tak for snakken og jeg synes I er nogle helt fantastiske piger med et enormt flot håndabejde. Hils din søde datter.

Jeg mødte også flere skønne kvinder....bla. én der havde de skønneste hæklede punge (og mange andre lækre ting).

Og en anden top-klasse bod var Galleri Funder (to afsindigt dygtige kvinder). Læg lige mærke til den super fede hjerte-uro....selvom det ikke er min personlige stil, kan jeg jo godt være fascineret´.


Og så var der jo også pilepigerne fra Vorbasse, der laver de LÆKRESTE ting (og som også kan findes til julemarkedet i Vorbasse den 4.december). Og så var der.....ja der var enormt mange fine, fantastiske og helt igennem inspirerende boder, men jeg turde ikke tage billeder af dem, men besøg julemarkedet selv til næste år og se hvor mange fine boder, der er.

Her er lige et par billeder mere fra min bod. 
 


På manilla-mærkerne havde jeg skrevet små sentenser
og hæklet en kant fastmasker.



Ispinde-gavemærkaterne solgte ret godt, men jeg fik da også et par stykker med hjem. Idéen er super cute og set på Pinterest i en lidt anden udgave.

Dagen gik godt og det var en sjov oplevelse og jeg havde ikke mange ting med hjem igen. Og det jeg har med hjem kan jeg godt selv bruge, bortset fra hækleetuierne, syetuiet og mønstrene, som jeg vil vise i morgen og som vil blive udbudt til salg her på bloggen. LIGE NU skal dagen i dag bruges på AFSLAPNING i velour jogging dragt (ømt, I know) og jagt-uld-sokker.

12 kommentarer:

  1. DU havde ikke behøvet have ondt i maven. Sikke nogle flotte ting du har haft med. Dejligt salget gik godt.Mon sneglen også er væk ?

    SvarSlet
  2. Lene, Lene, Lene <3
    Du laver altså nogen helt fantastiske ting! Hvor fedt at du fik solgt meget og havde en god dag :)
    kh

    SvarSlet
  3. Din stand var flot og meget enkel...og med skønne ting...
    - og du havde bestemt ingen grund til mindreværdskomplekser...

    SvarSlet
  4. Helt enig med de 2 andre. Du skal ikke krympe dig - du ER prof!! Helt igennem!!
    Jeg havde håbet, at du ville skrive i dag :o). Jeg mangler stadig et strikkeetui - dem har du nok ingen tilbage af, men jeg vil vildt gerne købe et mønster (hvis ikke du tager bestillinger :o) - både til strikkeetui og hækleetui...

    SvarSlet
  5. Kære kære Lene.
    Ja, de andre piger har sagt det - du skal bestemt ikke have mindreværdskomplekser - du er afsindig dygtig!! Og sikke nogle fine fine ting, du havde på din stand! Ville meget gerne have besøgt markedet, men kunne ikke få det passet ind...Jeg er ovenud lykkelig for de etuier, du har lavet til mig - dit håndarbejde er så gennemført og perfekt.
    Håber du får en dejlig hyggelig dag med velfortjent afslapning:-)
    Knus Trine

    SvarSlet
  6. Ja jeg kan kun sige det samme som de andre, du havde ikke noget at være nervøs for, du laver sådan nogle flotte ting !!
    KH Jytte

    SvarSlet
  7. Altså Lene, er fuldstændig enig med de andre damer. Din bod ser så flot ud og ikke i tvivl om at den var helt på højde med de andre. Dine ting er super flotte, og dejligt at du solgte en hel del. Er helt vild med Is-pinde mærkerne. Mon du har flere tilbage som du vil sælge?
    Kh

    SvarSlet
  8. Sikke en fin bod du havde fået lavet dig og masser af fine ting at vise frem og sælge :) Jeg er interesseret i at hører om du har flere mønstre til hæklenåle-etui til salg? Kh Gitte :)

    SvarSlet
  9. Hvad så Lene,

    NU stopper du altså!!!
    Du er hamrende dygtig,inspirerende og pertentlig.
    Jeg er glad for at høre at du ikke havde særlig meget med hjem og jeg tror liiige at jeg kigger ind igen i morgen.

    Knus Stine

    SvarSlet
  10. Jeg forstår godt følelsen, men du har da næppe noget at føle mindreværd over!!
    Fik du solgt det superfine nissepar?

    SvarSlet
  11. Altså nu så jeg jo de andre boder, og du var fuldt på niveau med dem (og også over nogle mange af dem ;-))
    Nissen jeg købte hos dig blev rigtig beundret, da vi gik omkring og flere var henne og spørge hvor vi havde erhvervet den.
    Jeg kan godt se på dine billeder at du havde solgt en del inden vi nåede frem til dig, du kan ikke have haft meget med hjem igen - Super sejt!

    SvarSlet
  12. Det ser godt ud!
    Du laver nogle fine ting :-)

    SvarSlet