søndag den 6. november 2011

Hjem til kaos


Er kommet hjem fra julefrokosten (det var med overnatning) og hjemme ventede et mindre kaos....og det var ikke kattene, der havde lavet ballade ;D. Næh jeg havde i en mindre feber-rednings-aktion tømt diverse kurve ud over mit arbejdsbord, for at finde lige præcis dét garn-nøgle jeg VILLE  ha' med og så skulle jeg jo også lige bruge en kurv......jeg fik det med jeg ville, men hold da k....ft, hvor er det træls, at komme hjem til sådan et rod. Tror jeg smutter i skoven og lader som om jeg slet ikke kender til rodet....og håber at det er væk, når jeg kommer tilbage ;D.

Hmmm kigger på billedet og tænker; "Hvad i alverden er det egentligt jeg får proppet i mine kurve?" Jeg bruger mine kurve, når jeg ikke lige gider ligge tingene på plads......dumt eller hvad?

Vil i øvrigt lige fortælle at Nørre Vissing Kro bestemt er et besøg værd. Kroen er indrettet rigtig hyggelig og kan man li' fancy mad, ja så er det et besøg værd (jeg kan altså ikke li' den slags mad, men selskabet var uovertruffent...er vild med min mands kolleger og deres påhæng).

Og så var det første gang NOGENSINDE, at kattene skulle være alene hjemme. Pyh, jeg har aldrig overladt dem alene i så mange timer (22 timer), men selvfølgelig havde jeg sørget for masser af mad og vand og to kattebakker. Da vi låste os ind, var jeg overbevist om at kattene var helt syge af savn, MEN nææh de så ud som at vores fravær ikke havde gjort den store forskel (ok ældste-katten havde ikke vildt travlt med at komme ud, han ville lige sikre sig en godbid og lidt nussen bag øret....måske jeg var lidt savnet?)

2 kommentarer:

  1. Du var nok lidt savnet.
    Jeg rydder op på samme måde og så går der måneder hvor jeg ikke ser i den/de kurve og bagefter undres over: Hvorfor har du det når du ikke savner det ??? Vi må vist planlægge vores oprydning lidt, bare lidt bedre.

    Godt du havde en hyggelig week-end ophold (selv om det var en kort en af slagsen) Nu kan du så se frem af med masser af ny energi.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Skal vi ikke kalde det "kreativ oprydning" jeg gør også sådan.
    Kattene skulle da lige prøve på at brokke sig, når vi tager afsted en weekend, er vores tre også alene, men det er altså udenfor. selvfølgelig med vand og mad. Når vi kommer hjem, kommer de strømmende til fra div. gemmesteder og står og tripper ved hoveddøren inden vi overhovedet er ude af bilen. De kan kende den på lang afstand. Det er rigtig hyggeligt at blive taget imod på den måde, selvom det nok er madskålen og sofaerne de savner mest.

    SvarSlet