onsdag den 30. april 2014

Terrasse-hygge

....under mit sommertæppe :)


Nu skal jeg snart tage mig sammen til at tage et billede af hele tæppet og den hæklede kant ;)

I dag har jeg puttet mig under tæppet og hæklet lidt mere til weekendens workshop. Hold nu op hvor hækler jeg bare langsomt!

Om 2 timer kommer sønnen hjem på lyn-visit. Han skal til KranioSakral behandling hos den bedste behandler, nemlig Lone :) Hun har Anemoneklinikken i Vorbasse og kan stærkt anbefales. Drengen har fejlet et vildt spring og fået et smæk i lænden. I mandags mærkede jeg på hans lænd og er rimelig sikker på at der er et facetled, der er gået af led......heldigvis kunne Lone se på ham allerede i dag.

tirsdag den 29. april 2014

Brumbasse

Lige et kort blog-indlæg inden jeg suser videre ;


Jeg forbereder mig på weekendens workshop hos Tante Grøn, men fandt lige tid til at hækle en brumbasse.....ja faktisk blev det til to ;)

Tandlægen venter og hvis jeg da ellers overlever, så står den på mere hækling ;) Der skal jo hækles et par Cutie Bugs til fremvisning.

mandag den 28. april 2014

Hvad skete der lige med dagen i dag?

....den forsvandt,
før jeg nåede at blinke med øjnene

Sønnen skulle ha bøjle på (den sidste del), så dagen gik med at køre.....nårh ja så kørte vi da også forkert flere gange....vi var på vej mod Billund, men endte næsten i Give ;D. Min stedsans havde jeg så ikke lige medbragt i dag.

Et forkert spring havde givet sønnen lidt rygproblemer, så det skulle der også lige tjekkes og en behandling bestilles hos Lone.

Lidt indkøb og så hjem på terrassen med hækletøjet og vupti er det blevet tid til strikkeklub. Dagen er simpelthen forsvundet med lynets hast. 

Sådanne dage, hvor jeg føler, at jeg intet har bedrevet og hvor dagen alligevel ikke har føltes som hektisk, ja disse dage er jeg ikke så vild med, men at tilbringe tid med sønnen, dét er jeg til gengæld vild med :-). Det var skønt at få en snak med drengen og se hvor glad han er for efterskolen. Det er de bedste penge vi nogensinde har givet ud og vi gør det gerne endnu et år.......også selvom jeg savner ham ;D

søndag den 27. april 2014

Mange små garn-nøgler

....vindes op
Og pakkes til lørdagens workshop.




Det er lidt af en udfordring at sætte farver sammen, så der er noget for de fleste. Jeg er jo selv meget forsigtig med farver, men det er nu sjovt at pakke materiale-kits....håber at blive færdig med dem i dag, for jeg har en ubændig trang til at sy lidt på symaskinen :)....er nemlig feberfri i dag og hoster blot en smule = enhver smule energi skal udnyttes ;D

Er 

lørdag den 26. april 2014

Cutie Bugs....

....in the making.


Om en uge, skal jeg holde workshop hos Tante Grøn og hertil har jeg designet denne lille Cutie Bug. Jeg leger stadig med farveskift og vingernes udformning. Designet startede som en brumbasse, men sort garn er jo lidt svært at hækle i, så i stedet blev det til små biller ;-).

 Cutie Bugs'ene kan bruges til pynt i krukker, hænges op under parasollen eller i en uro :-)

Jeg skal ha hæklet en lille insektsværm og vinde garn op til workshop-deltagerne. Garnet vindes op manuelt og det tager da lidt tid......håber at det kan tages med ud på terrassen ;-) 

Ønsker alle i Blogville en rigtig dejlig lørdag

fredag den 25. april 2014

Et terrasse-hækle-etui

...der matcher et skønt terrasse-tæppe.

etuiet knappes omkring armlænet
 For et stykke tid siden sendte Gitte mig et stort stykke stof fra et fint dynebetræk, så jeg kunne sy mig mit eget terrasse-tæppe. MEN jeg syntes at Gitte, der jo er helt fantastisk med en hæklenål, skulle ha' et matchende terrassse-hækle-etui, så jeg syede fluks sådan et til hende. Jeg har også fået syet mig et terrasse-tæppe af resterne (ja faktisk er der klippet til endnu et tæppe), men det I vente med at se på bloggen ;)

Gitte har taget etuiet i brug og du kan se billeder af det her.



Der er lovet dejligt vejr i weekenden og jeg satser på at komme ud på terrassen og tage mit eget terrassehækle-etui i brug ;-) .....feberen og hosten skal lige forsvinde igen....jep jeg er åbenbart ikke helt færdig med at være syg, for nu har feberen fat igen og jeg hoster blodigt slim op.....og jeg er rigtig godt gammeldags sur over at være syg!!!!!



torsdag den 24. april 2014

Hæklet Mandala DIY

Har du lyst til at hækle dig et farverigt betræk til en taburet, 
så kan du finde opskriften lige her.


Jeg ejer ikke selv sådan en IKEA-taburet, men hæklede på betrækket til Mette på messen i Middelfart....det var sådan en "ej skal vi ikke lige lave det-idé" Betrækket blev hæklet færdigt hjemme og jeg kan se på Mettes billeder, at man nok skal droppe en omgang eller tre, for at få betrækket til at sidde pænt på taburetten. 

her er betrækket trukket på en papcirkel
og lagt ovenpå min egen træ-taburet ;)