mandag den 29. juli 2013

Blog-fri uge

opskriften på det lille fly kan du hente her
Ja jeg holder altså lige en blog-fri uge....gisp kan jeg klare det? 

Men mens jeg nyder lidt mere ferie, vil jeg minde de hjemvendte ferie-folk om min diy på et lille hæklet fly. På instagram har jeg set, at flyet er blevet hæklet. Kig blandt andet ind til denne blogger, der også laver mange fine hæklede ting.

Vi ses om en uge
(hvis jeg da overlever en blog-fri uge)

søndag den 28. juli 2013

Et godt sted at være

...hvis man er kat og ikke må komme med på ferie.

der er en laaaang legegang til kattene, hvor de kommer ud på skift

Højvang Kattepension kan simpelthen ikke anbefales nok. Heidi, der driver stedet, er den mest fantastiske kvinde. Hun har et stort dyre-hjerte. Kattene opbevares ikke her, mens ejeren er på ferie, nej får omsorg og der gives tid til at sikre, at kattene har det godt.


Ja jeg er begejstret for Højvang Kattepension, for mine katte er så velafbalancerede, når jeg henter dem. Ingen stress, til trods for at ældste-katten, er en kat, der stresser ud over ingenting (fx. hvis et møbel flyttes i stuen)

måske ser Basse lidt misfornøjet ud her, men ellers ser han så tilfreds ud

lørdag den 27. juli 2013

Det store spørgsmål ;D

...hvilken neglelak,
skal på tæerne?


Jeg har opdaget en lidenskab for neglelak?????

Faktisk bruger jeg kun neglelak på tæerne, men en gang i mellem sker det at fingerneglene også får en make over :).

Normalt har jeg lange fingernegle i ferie (måske fordi jeg ikke laver dagens gerning), men i år er de korte, som i virkelig korte.....måske fordi jeg har lavet rababer-fugle-bade i beton? Eller måske mangler jeg et vitamin?

Ja det er de store spørgsmål jeg har fremme i dag ;D.....det skyldes varmen ;D

fredag den 26. juli 2013

Vinderen af lyn-give-away

Tak til alle der var med.

Det var helt overvældende mange, 
der var med i sommervarmen.

Vinderen blev 


Nu håber jeg, at Mette får glæde af terrasse-hækle-etuiet. 

Med de mange deltagere fristes jeg til at sy et par etuier og lave endnu en give away, MEN det må vidst vente til næste år, for ferien venter og sønnen skal jo starte på efterskole om 14 dage.....wow, der er mange praktiske ting, der skal ordnes.

torsdag den 25. juli 2013

En lyn give away

 Ok jeg gør det!

Gårsdagens indlæg var ikke for at få skulderklap,
men et oprigtigt spørgsmål.


LYN GIVE AWAY

vind et terrasse-hækle-etui

Vinderen er fundet


fredag den 26. juli, klokken 12 
trækkes vinderen

Du skal gøre:

- blot skrive en kommentar

- være klar til at tjekke bloggen fredag, 
senest klokken 14 

- vinderen skal være klar til at maile mig sin adresse, 
så jeg kan komme på posthuset inden klokken 16.30
(ellers er der lang ventetid pga. ferie)

Jeg er så glad for mit eget terrasse-hækle-etui, for det fungerer bare.....også på solvognen ;D. Mønsteret er mit eget og kan købes ved at sende mig en mail.

onsdag den 24. juli 2013

Skal, skal ikke?

...smide denne ud

eller

lave en lyn give away?


Dette terrasse-hækle-etui er IKKE det fineste håndarbejde, som jeg har begået. Alligevel har jeg ikke lyst til at smide det ud. Gider dog (har ikke tid) heller ikke rette fejlene.


Skal den ende i skralden? Jeg har svært ved at forære dette halv-dårlige håndarbejde væk, men på den anden side, er det jo også tosset at smide den ud, når den kan bruges. Det er ikke min stil, så jeg beholder den ikke selv. Måske kan den reddes, hvis nålepuden droppes og erstattes af en ny (har stadig ikke tid til at sy en ny).

Kan jeg leve med 
at dette halv-dårlige makværk sendes ud i verden?

Hvordan har du det med sådan noget?

tirsdag den 23. juli 2013

Scrunchies

...er tilbage fra 80'erne (start 90'erne)


Min nabo-pige havde glemt en elastik til håret, 
da hun var på "perle-besøg"
så wupti syede jeg lige en scrunchie ;D
 (og en mere, som ikke blev fotograferet, men som er pænere)


Jeg fandt en DIY på Pinterest, men har glemt at pin'e den.
(synes også at stof-bredden var for stor)

Har derimod fundet en anden DIY, som skal testes, 
for pigen kunne godt tænke sig flere ;D