onsdag den 7. september 2011

Øj altså hvor træls...

Jeg havde ikke opdaget at Modestoffer i Vejen holder krea-aften i aften! Jeg har haft alt for travlt med at holde en fest i mit eget hoved og ved symaskinen, samtidig med at jeg har passet en syg dreng (jep så har han ondt i halsen og er svimmel IGEN!!!!!!!!! I morgen skal jeg ringe til sygehuset, for de har bedt mig om at ringe blot drengen hoster en lille smule....???).

Dét med festen i mit hoved og ved symaskinen skal jeg nok afsløre i morgen...for lige nu må jeg tilbage til den næste fest ;D

Måske jeg får for meget sjov medicin eller også er jeg bare sådan lidt glad i låget over at bruge min hjerne kreativt........wouv kan jeg nu leve op til forventningen om noget spændende? Tjah.......nogen gange er festen bare sjovere i mit hoved ;D end i virkeligheden.

tirsdag den 6. september 2011

Gode loppekøb

Trods week-endens mange planer og fødselsdagsarrangementer, så pressede jeg da lige et loppemarked ind. Mette havde reklameret for loppemarkedet og så måtte jeg jo afsted ;D.

Det er ikke altid, at jeg er så heldig at finde så mange ting til ingen penge = læs 130 kroner og det er for alle tingene!!!

- en fin trækasse
- en metal-flet-kurv
- to henkogningsglas uden motiv (skal bruges til noget særligt)
- T-light glas med hæklet betræk (vil se om jeg kan afkode mønsteret)
- fire lækre stykker uldstof (Grønlandsk uld)
- et par stilke fine blomster
- et par fløjlsbukser (de skal sys til fine hjerter mm.)


 - en herlig knagerække (den måtte jeg jo bare eje)


- to Diddle metaldåser
- en prinsesse-dims (købte den af en lille pige, der var desperat for at sælge noget)
- en lille dug, som jeg faktisk fik foræret

Jeg synes selv at det var nogle gode køb - også da min mand spurgte om det så var noget jeg havde brug for? JAAAAAA DAAAAHHHHHHH det var jo ting som jeg akut stod og manglede ;D.

mandag den 5. september 2011

Hvad er det for én?


Ja jeg spørger bare...for jeg ved det ikke....jeg snakker altså om den der lodrette sky-stribe???

Den blev spottet på Kaspers fødselsdag og det er ikke en fly-stribe for vi taler altså om lodret-lodret!

Vinderen af fødselsdags-give-away


Vinderen er nu trukket og Kristina blev den heldige.

søndag den 4. september 2011

Teenage-pas


Jeg har jo fået nogle spørgsmål angående teenager-passet, som Kasper fik til sin fødselsdag, som en ekstra lille hilsen. Jeg fandt en skabelon på nettet, som jeg kopierede over i et word-dokument og indsatte tekstfelter (med usynlig kant/ramme), hvori jeg kunne skrive de ting jeg gerne ville. Der findes sikkert en nemmere måde......og flere skabeloner.


Der er én side mere i passet til de mål han vil sætte sig for de næste 7 teenage-år....og mor har stempler til godkendelse ;D

lørdag den 3. september 2011

Stjerne-lykkelig

...over at overleve gårsdagens fødselsdag, hvor jeg måske liiiige var en kende sent ude med forberedelserne....hmmm

Se lige disse lækre stjerner!!!! (fundet på nettet, men jeg har glemt hvor, så undskyld...både for forglemmelsen og at jeg ikke har spurgt om lov til at bringe billedet på bloggen)

Jeg googlede efter en stjerneskabelon...og fandt én i en af mine mange julebøger (desuden har jeg en Fiskar's Star Shape Template), men man kan jo altid bruge nettet som en undskyldning for en lille pause!

Efter at ha' set de lækre filtede stjerner, nærede jeg pludselig ingen lyst til at sy de stjerner, som jeg først havde på tegnebrættet. Dog var jeg klar over, at jeg næppe ville få tid til at lave de filtede stjerner......i stedet for syede jeg enkle stjerner i filt.


Nåede dog ikke at sy så mange (jeg lavde to ens borddekorationer)


NB. Jeg skal nok lige skrive om teenage-passet i næste blog-indlæg.





fredag den 2. september 2011

Fødselsdags-GIVE AWAY


Da vi har fødselsdag her i huset, får I lige
en LYN-HURTIG GIVE AWAY.

I pakken er der 4 stempler (fødselsdags-tema),
2 stempel-puder
1 æske med sommerfugle
- og mon ikke jeg finder
en ekstra lille overraskelse til pakken

Alt du skal gøre, er at skrive en kommentar og så trækker jeg vinderen mandag morgen.


Men som sagt, så har vi fødselsdag her i huset. Sønnen er nu officielt teen-ager! Og med den officielle status har han selvfølgelig også fået sit eget teen-ager-pas, hvori en teen-agers rettigheder er beskrevet. Måske det fik drengen til at smile (han glemte helt at være morgensur og træt ;D).


Dagen skal selvfølgelig gå med at fejre drengen, men også gøre klar til fødelsdags-middagen for familien i aften. Jeg har ikke været i god tid med forberedelserne denne gang, men mon ikke jeg når det hele?!?

Jeg skal da lige ha' syet et par stjerner til borddekorationen (havde faktisk en helt anden idé med stjernerne, men det kan jeg fortælle om i morgen)