mandag den 9. december 2019

Hæklet kristtorn-blad

det mørkegrønne blad er hæklet i Havblik på nål 3


BEMÆRK, AT DER ER LAVET EN OPDATERET/OPTIMERET UDGAVE AF KRISTORNEBLADET OG LINKET KAN DU FINDE UD I SIDEN AF BLOGGEN


De hæklede kristtorne-blade har jeg bla hæklet til brug til en jule-detajle på Tante Grøns bestik-servietter, men også til et kommende juleprojekt (2020) eller servietringe eller dekoration på fyrfadslysglas eller julekort eller julekrans eller....ja der er mange muligheder :-).

De hæklede kristtorn-blade kan, som skrevet, bruges i mange sammenhænge og bærene kan være knapper, filtkugler eller hæklede. Opskriften på bladene finder du nedenfor eller i en printervenlig udgave ved at trykke på linket her: Hæklet kristtorn-blad


Garn: Blomsterfrø eller Bøllefrø Tante Grøn
Hæklenål: 2½

Hækleforkortelser:
km = kædemaske
lm = luftmaske
fm = fastmaske
hstm = halvstangmaske
stm = stangmaske

Picot = 3 lm, 1 km i den første lm

Sådan hækler du kristtorn-bladet:

Slå 10 lm op.

1. rk/omg.: 1 fm i den anden lm fra nålen, 1 fm, 1 hstm, 1 stm, 2 stm i næste m, 1 stm, 1 hstm, 2 fm, 1 lm. På den anden side af lm-lænken hækles: 2 fm, 1 hstm, 1 stm, 2 stm i næste m, 1 stm, 1 hstm, 2 fm, 1 lm.

2. omg.: 1 km, *(1 fm, 1 picot, 1 fm), 2 km*, gentag fra *-* i alt 3 gange, spring 1 m over = lm fra 1 omg, *(1 fm, 1 picot, 1 fm), 2 km*, gentag fra *-* i alt 4 gange, 1 km = hækles i lm fra omgang 1. Bryd ikke garnet, men hækl videre på stilken: 4 lm, 1 km i den anden lm fra nålen, 2 km, 1 km i samme m som den sidste km fra omgang 2. Hækl km ned langs bladets midte og bryd garnet. Hæft garn-ender.





mandag den 28. oktober 2019

Hæklet Molly Mus

Opskriften på Molly Mus blev til for nogle år siden, men jeg lod den ligge i mappen og fandt den frem i sidste uge, da niecen skrev en sms med et ønske om en hæklet mus....og så kom jeg i tanke om opskriften. Nu deler jeg den så her på bloggen og har også talt med nogle ambassadører for Trøstemus (på Kreative Dage messen), der også gerne vil dele opskriften i deres Facebook-gruppe. 


Opskriften kan du hente her

Mangler du en hækle-opskrift på en mus, hvor montering er et minimum....ja ikke at der er så meget at montere, men alligevel kan man godt blive lidt træt af at montere ;-)

Denne opskrift hækles ørene med og skal derfor ikke sys på. Garn-enderne hækles med og halen hækles som en fortsættelse af kroppen og garn-enden her er den eneste, der skal hæftes....jep du læste rigtigt ;-)



lørdag den 15. juni 2019

Badeværelsesmåtte diy

Helt tilbage i 2012 hæklede jeg en badeværelsesmåtte i Hooked Zpagetti og har hæklet den 2 gange siden. Denne gang tog det dog lidt længere tid pga. min dårlige arm. Garnet købte jeg denne gang hos Fru Hyacint ved Strikke-hækle-festen på Vadehavscenteret i januar (var på tur med min dejlige krea-veninde Dorthe <3 )


opskriften finder du HER

Opskriften er ikke testhæklet OG vær opmærksom på, at Zpagetti garn opfører sig forskelligt afhængigt af kvalitet og tykkelse og derfor kan det være nødvendigt, at regulere maskeantallet pr omgang....det er min erfaring efter, at ha hæklet denne badeværelsesmåtte i flere kvaliteter, men efter samme opskrift.

lørdag den 23. marts 2019

Et æble om dagen...eller ta' det sure med det søde....

....når du står og mangler en mønt/polet til kundevognen.

Mange vogn-poletter kan sættes i en nøglering, men du kan jo også hækle sådan en holder, der er lige til at sætte i nøgleringen.
For længe siden hæklede jeg et æble og en citron til formålet, men kan ikke finde opskriften her på bloggen (de er her sikkert et sted)




Opskriften finder du lige HER


Er du mere til at tage det sure med det søde, 
så kan du jo hækle dig en citron-polet-holder. 




Opskriften finder du lige HER

Citronen-opskriften brugte jeg også til at dekorere et låg, som blev brugt til en workshop for lææææænge siden. Jeg har ikke skrevet en opskrift på hvordan du hækler et "betræk"/cover til marmeladeglas-låg. Sådan en opskrift kan du bl.a. finde hos disse to dygtige hækle-damer: En kreativ verden (linket her går ind på ALT, da jeg ikke lige kunne finde opskriften på Gittes blog) og hos Halager