torsdag den 15. august 2013

Krea-blogger?

....tjahhh der er nu lidt langt mellem krea-indlæggene pt.

ukrudt fra min græsplæne

Egentligt er det ikke fordi jeg ikke laver noget krea hver dag, men jeg er ikke den hurtigste hækler :D Kameraet er gået i stykker og selvom jeg har fået lov at låne sønnens kamera (en uges tid endnu), så er det simpelthen besværligt at uploade billederne.

Jeg har jo brug for et nyt kamera, men økonomien ser lidt stram ud (det er dyrt at ha' sønnen på efterskole, som i 6000 kroner pr. måned). 

Måske kan jeg nøjes med et almindeligt digital-kamera? Nogle af jer har sikkert også et coop-medlemskort og jeg har samlet så mange point, at jeg kan bruge dem til et kamera.....og de eneste kameraer i plus-butikken, er digitalkameraer. Skal jeg?  Eller hvilket spejlrekfleks-kamera er det billigste, men stadig ok til blogger-behov?

9 kommentarer:

  1. Må indrømme at jeg ikke synes om digitalkameraer - jeg har begge dele og har i lang tid brugt digitalkameraet, da det er meget nemmere at have med. Men det er simpelthen for langsomt, øjeblikke når at passere inden man får taget billedet og kvaliteten er slet ikke den samme. Jeg ville ikke gøre det. Hvis jeg var dig ville jeg vente til jeg havde sparet sammen til et spejlreflekskamera:)

    SvarSlet
  2. Jeg vil helt klart vente og sparre sammen til et spejlreflekskamera, mit er købt i føtex for 2000 kr på tilbud (tror nok elgiganten har det til 3200 kr normalt) det er et Canon 1100D, det er fint til mit behov, det er er forholdsvis billigt kamera, men jeg har ikke behov for et der er dyre.

    Det er helt sikkert dyrt og have børn på efterskole, men det er helt sikkert også en investering i barnets fremtid (siger en tidligere efterskole elev, og nuværende bestyrelsesmedlem på min gamle efterskole)

    SvarSlet
  3. skønt jeg har et ret godt (men gammelt) digitalt spejlreflekskamera, må jeg dog indrømme, at jeg nærmest udelukkende bruger mit mobil kamera til alt nu om dage. Det leverer billeder af høj kvalitet. Og et almindeligt digitalt kamera vil kunne gøre det samme :o) (tror jeg)

    SvarSlet
  4. Som udgangspunkt er jeg af den holdning, at det ikke er kameraet, men personen bag, der skaber de gode billeder.

    Et godt almindeligt digitalt kamera kan sagtens være nok. Et spejlrefleks tager helt sikkert gode billeder, men de er stadig ikke bedre end den person, der betjener det. Desuden afhænger det også af, hvad du skal bruge kameraet til.

    Jeg er desuden enig med Mona i, at mobilkameraer efterhånden er ret gode!

    SvarSlet
  5. Spændende hvad du vælger - det er jo dit valg :-)

    SvarSlet
  6. Vi har begge dele, men jeg bruger faktisk altid mit lille gamle Nikon digitalkamera, i hvert fald til billeder af alt mit dims, for det er lille og nemt at arbejde med og så har jeg lige en kortlæser så jeg hurtigt kan vælge de billeder jeg gider have!
    Men kvaliteten på det andet kamera er bedre, desværre fylder billederne også meget mere, så inden jeg har ændret format ved jeg faktisk ikke om de stadig er bedre?? Men jeg er glad for mit digitalkamera :)

    SvarSlet
  7. Jeg hører til dem, der bruger mobiltelefonkameraet rigtig meget.
    Det er uovertruffent til snapshots, lille, kompakt og stort set altid med i lommen. Faktisk er kamerakvaliteten vigtig for mig, når jeg vælger mobiltelefon.
    'Rigtige' billeder i høj opløsning og god kvalitet kan være en fryd for øjet. Men før jeg lægger sådan et på en side presser (forringer) jeg dem ganske meget, så den færdige side ikke bliver for tung at indlæse.

    SvarSlet
  8. Jeg har da et lille kompakt digi kamera du må låne ;) ingen problem i det.

    SvarSlet
  9. Jeg bruger både mobil og spejlrefleks. Elsker mit spejlrefleks, og er faktisk så heldig at jeg lige har fået et nyt Nikon:-) har dog overvejet at have et alm digital til lige at have med i lommen, men på den anden side så tager mobilen også gode billeder. Men Lene hvis du er interesseret vil jeg gerne sælge mit gamle Nokia spejlrefleks. Jeg mener det er et D60 som ikke fejler noget. Nyt er kun købt fordi manden gerne ville have video funktion. Du kan bare skrive en mail hvis det har interesse.

    SvarSlet