...har nu afløst formiddagens lettere panik ;D
Sønnen er afleveret på efterskolen og jeg er så mega stolt af ham. Håber at det bliver en fantastisk tid for ham og jeg vil nyde alene-tiden......og sønnen, når han kigger hjem på weekend :-)
Ingen tårer blev fældet, men jeg er bestemt ikke umærket af situationen.
I formiddags havde jeg blot et lettere panisk anfald, der blev offentliggjort her i blogland. Nu sidder jeg blot med en underlig følelse inden i...både glæde og savn....og tanker, der kredser om hvad mon sønnen laver nu? Kommer han mon ikke hjem den første weekend? ;D Finder han nu plads til sit tøj i det halve skab? Husker han at hænge det våde tøj/håndklæder op? Mon han og roomien kommer godt ud af det med hinanden?
Gad vide hvor mange mødre og fædre, der i dag har haft (eller stadig har) det lidt på samme måde? OG som glæder sig til at se sit afkom igen?
Åhh, hvor kan jeg huske, hvordan det var at aflevere mit barn på efterskole. Det lyder måske utroligt nu, men man vænner sig til, at de ikke er der.
SvarSletOg du kan være sikker på, at din søn kan meget mere, end du måske tror, han skal nok klare sig
Ja du er helt sikkert ikke alene i dag ;O)). Godt han kom godt fra start og du må ud og lave en kop kaffe og nyde din første aften i friheden...det gør din søn sikkert også. ;O))
SvarSletOm et år får du en voksen søn hjem, der kan alt det du lige nu bekymrer dig om, og du behøver ikke engang tage slagsmålene med ham ;O))
Det skal nok blive godt...lidt tomt...og meget givende.
Kh Helle
Det er en meget underlig følelse. Sådan at aflevere et ungt afkom et sted, hvor de så skal bo i et helt år. Næsten. Sådan en prøve-flytten hjemmefra. Jeg har været igennem det to gange for ikke så længe siden, og hver gang har jeg da tudet lidt på vejen hjem efter aflevering. Mere første gang end anden gang.
SvarSletFor jeg vidste jo, at de nu var i gang med det bedste år i deres liv, hvor de oplever et fællesskab, som ikke findes lige. Som Lydert skriver, vænner man sig til det. Og bliver helt jublende, tosse-glad, når de så endelig kommer hjem på weekend. Hvor de jo så enten sover hele tiden og har brug for at være alene på værelset, eller senere fiser af sted for at møde enten gamle venner eller de nye fra efterskolen. Året går hurtigt, og de kommer hjem som modne, unge mennesker med en bagage, som de ikke kunne få på anden måde.
Tillykke med, at du også har et barn på efterskole. :-) Og bid på bare i puden en gang i mellem. Bekymringer og urolige tanker får man. Men heldigvis mindre og mindre.
Kh Katrine
Jeg kan så godt huske, hvordan det var. Jeg græd den aften, jeg kom hjem og kiggede bare på tlf flere gange for at se, om ikke hun ringede hjem.... men der skete så meget på efterskolen, at hun slet ikke ænsede andet end at være i nuet- og heldigvis for det:-) Og nu sidder jeg her og tænker; hvor blev det år af? Det bliver så godt for jeres søn. Knus Heidi
SvarSletDet med håndklæderne kan du godt glemme.
SvarSletMen ellers tror jeg han får et superfedt år, der modner så meget, at du ikke vil kunne kende ham når han kommer hjem :)
Hej. Flot klaret :-) Jeg sad i går aftes og kneb næsten en lille tåre over dit indlæg fra søndag formiddag.... Og jeg har kun lige afleveret den ældste i børnehaveklasse :-D Kan genkende følelserne - også af stolthed :-) Dejligt :-)
SvarSletKh
Mette