Mit navn er Lene og jeg ÆÆÆLSKER katte

...ja nu har jeg indrømmet det for alle i cyberspace (hvis nogen da var i tvivl)

Helt ærligt, så tror jeg, at jeg kunne blive én af den slags dyresamlere......omg.......men kærligheden til manden og den slunkne pengepung forhindrer mig i at anskaffe flere katte....god mad og dyrlæge-tjek er et must for mine katte.

Mito, katten på billedet og fra gårsdagens indlæg, er bare den skønneste kat. Tålmodig, kælen og en rigtig smuksak...altså når loppekuren har gjort sit for den stakkels loppebefængte kat. Mito blev hentet af sine ejere i går og de var overstrømmende lykkelige for at gense deres kat. 

Da de var kørt stod jeg tilbage med en boblende glæde i brystet, der senere blev afløst af en snert af sorg. Tænk at jeg allerede havde knyttet mig så meget til katten. VILDT. Måske var det også tanken om at Mito måske ikke kan blive i sit hjem, da sønnen får noget eksem, der måske skyldes katten = Mito skal finde et nyt hjem. Så kære bloggere, hvis I ser Mito her i mit lille hjørne af blogland, så er det fordi han mangler nogle nye kærlige ejere.

Nu skal man jo ikke tage sorgerne på forskud, så jeg vil glæde mig over at Mito er kommet HJEM og over-nusse mine egne katte, hvis pels er blød, fin og loppefri....indtil videre....mon ikke Mito har tabt et par loppeæg, der nu vil klækkes og springe på mine katte?