mandag den 16. juli 2012

Farvel til chokoladekagen??????!!!!!

Fåååååårk en mandag. Tror jeg hopper i seng igen.

Har nu i 1½ ugen glemt at ringe til lægen og få svar på en blodprøve (?)....jeg er sååååå tørstig og med det nye hjertemedicin skal man være særligt opmærksom og derfor havde jeg fået taget en blodprøve.

Fik ringet til lægen og sad med en forventning om at alt var normalt og så sagde hun: "Du har sukkersyge".

"Nå" tænkte jeg og det går vel over?! Men uha nej, nu skal jeg huhej til lægen og ha' taget endnu en blodprøve for at se hvilken type sukkersyge jeg har. Jeg spurgte om det ikke kunne vente til efter ferien, men uha nej jeg SKAL ha' en samtale med lægen i denne uge om hvordan man lever med sukkersyge.....jamen jeg skal jo så meget i denne uge........selvfornægtelse er en stædig sag ;D

Sidder her og tænker at lægen da har kigget i den forkerte journal, for jeg er da ikke klar til at opgive min chokoladekage....eller må man godt spise sådanne syndige sager med sukkersyge?

Er nu stadig overbevist om at lægen har taget fejl og at den tidligere blodprøves resultat skyldes morgenmadens indhold af sukker.

Mon ikke jeg kan dementere lægens udsagn i morgen? Det tror jeg og alt imens vil jeg hækle videre på et projekt, der skal afleveres i denne uge.

10 kommentarer:

  1. Det er IKKE nemt med den sukkersyge der. Øv bøv hvor er det træls for dig.
    Ang din elskede chokoladekage. Man kan jo bage til folk med sukkersyge. Men for f....., der er meget sukker i sådan en kage.
    Jeg har både en veninde og en far på insulin, og de smager altså et stykke kage og er ikke døde af det. Og de begge spiser chokolade og slik. Men selvfølgelig ikke i kæmpe store mængder. De kan mærke når blodsukkeret stiger som en gal.

    Kan jo ske at du med den rette kost kan "nøjes" med piller. Lad os da håbe det.

    Falder jeg en dag over en kage uden sukker, så sender jeg den fluks til dig ;o)
    ( Ved at min mor laver hjemmelavet is med sødemiddel, og det kan godt spises )

    SvarSlet
  2. Øv, det er surt. Heldigvis kan man lave rigtig meget god mad, selvom man har diabetes. Er det type 2, kan det sikkert holdes i ave med piller og rigtig kost.
    http://www.diabetes.dk/ har mange gode opskrifter
    Pøj pøj med det - pas på dig selv

    SvarSlet
  3. Ja man kan sagtens spise lidt kage med måde, selvom man har sukkersyge - især hvis man får insulin, er det gammelmandssukkersyge (diabetes 2, skal man også passe lidt ekstra på).
    Min far har i mange år haft sukkersyge, og har klaret sig fint. Han spiser nu også engang imellem kage eller is med sukker, men faktisk synes han de er for søde, når nu han har vænnet sig til ikke at spise ret meget sukker.

    Hvis man ellers får sukkeret ud af den daglige kost, bør der ikke være noget i vejen for at "synde" engang imellem, bare man ikke spiser i store mængder - man skal jo også have lov til at hygge sig til fester.

    Min mor har også lavet mange ting uden sukker til min far, det bedste er citron fromage, men mange slags kager med sødemiddel kan også gå - og så findes der efterhånden mange alternativer i butikkerne - sukkerfrit slik etc.

    SvarSlet
  4. Du kan lave chokoladekage for sukkersyge... Men øv!!!!

    Sikke da en træls træls nyhed :0(

    *knus*

    SvarSlet
  5. Åh nej, jeg håber at du får en ny blodprøve som ser bedre ud. Jeg er insulinresistent og kæmper som en gal for at omlægge min kost, og det er bare ikke nemt.
    Man kan selvfølgelig spise chokolade kage, for man kan få både sukkerfrit "sukker" og sukkerfri chokolade.
    Men øv, det er det altså at skulle ændre spisevaner.

    SvarSlet
  6. Det var da en dum blodprøve...
    Jeg har også en veninde som har diabetes (et sted mellem 1'eren og 2'eren) Hun tilpasser insulin med sukkerholdigt mad og drikkelse. I starten tog jeg rigtig meget hensyn og lavede meget forskelligt diabetes mad. Der er mange spændende og anderledes opskrifter. Men i dag gør jeg ikke så meget ud af det, hun lever ganske normalt, bare hun tager insulinen på de rigtige tidspunkter.

    SvarSlet
  7. Rooolig nu, det skal nok gå alt sammen. Du skal nok ikke tage sorgerne på forskud.
    Jeg vil personligt bage en diabetesvenlig chokoladekage og bringe den ned til dig.
    Tror at får du styr på din diabetes, måske også kan hjælpe på mange andre skavanker. Så JA! Hatten på og se hvad der sker.
    Men det ville jo være fint hvis det var en fejl.:) Fat mod!

    SvarSlet
  8. Ej, øv, Lene. Håber du modbeviser lægen i morgen - og ellers siger du bare til. Har mange opskrifter på kager og andet sødt uden sukker ;o).

    SvarSlet
  9. Kære Lene
    Ej, Lene. Sikke en start på ugen! PYha! Håber du har fået den irriterende triste besked lidt på afstand i løbet af dagen.. Men du er da også bare for sjov: ..altfor mange ting at lave den her uge, ligesom..! Jeg er enig med hende ovenover, der skriver, at hvis det nu viser sig at du muligvis har diabetes, så måske er der ting der skal iværksættes, der kan give sig positive udslag ifht andre gener, som f.ex migrænen..? Hvem ved. Jeg føler med dig i dag, Lene, og håber på det bedste for dig.

    Kh Marthe

    SvarSlet
  10. Hvis det kan være en trøst, så kan du erstatte alt sukker med det nye sødemiddel STEVIA som udvindes af en plante og som ikke har nogen bivirkninger men derimod masser af gavnlige stoffer og så søder det rigtig mange gange mere end sukker. Man forsker meget i Stevia da det har en gavnlig effekt på netop sukkersyge, men prøv at slå det op så kan du få mere konkret viden. Vi bruger det her i huset og har gjort det siden nytår hvor det blev godkendt i hele EU. Det er helt sikkert et bedre alternativ end kunstig fremstillet sødestof som er fuld af dårlige ting. Du kan købe det i Superbrugsen og mon ikke de også har det i vorbasse:O) er det ikke der du bor?
    De bedste hilsner fra en gammel vorbasse beboer:O)
    Eva

    SvarSlet